Anmeldelse

Hvem har dog sagt det her?

»Danskerne er nogle af dem, der forbruger mest af jordens ressourcer. Hvis alle mennesker levede som os, skulle der bruges tre ekstra jordkloder til at levere alle de naturrigdomme, vi forbruger.«
31. maj 2011

Citatet har stået på tryk et stykke tid. Og det er ikke revet ud af sin sammenhæng.

Som bl.a. også byder på udsagn som disse: »Mens du læser disse linjer, er der en plante- eller dyreart, der uddør et eller andet sted på jorden. Det kan være et insekt, som vi ikke engang kender ... Til gengæld ved vi, at vores lille insekt er en lille, lille bitte byggeklods i fundamentet på det kæmpe hus, som tilsammen er planeten Jorden. ... Og hvis vi fortsætter med at pille byggeklodser ud af fundamentet i en hastighed, der langt, langt overstiger, hvor hurtigt, der bygges nye byggeklodser, så nøjes vi ikke med en sætningsskade i fremtiden. Så styrter huset sammen. Og vi ved ikke engang hvornår. Men hvad betyder alt det for os i Danmark? Rigtigt meget. Dels fordi naturens mangfoldighed absolut også er under pres i Danmark. Og dels fordi danskerne er nogle af dem, der forbruger mest af jordens ressourcer ...« og så videre.

Men: »Hvis naturens mangfoldighed bliver et vigtigt emne for os alle, så bliver det også vigtigt for medier og politikere. Og det vil i sidste ende udløse de ressourcer, der for alvor kan ændre tilbagegang til fremgang for vores natur.«

Det har miljøminister Karen Ellemann sagt. Og skrevet. For ganske nylig.

En folkesag

Begrundelsen for de hårde (og sande) ord om følgerne for natur og miljø af danskernes regeringens såvel som (hovedparten af) oppositionens efterstræbelse af DØV, Den Økonomiske Vækst, fremgår med lysende klarhed af Karen Ellemann og miljøministeriets egen hjemmeside fra dette forår.

Ordret: »Biodiversitet en folkesag. Miljøminister Karen Ellemann vil gøre biodiversitet til en folkesag. Derfor sætter hun nu en debat i gang, der skal få danskerne til at tage stilling til naturen i fremtiden.« (Hele hendes pjece og debatoplæg til folket og dets kommuner kan iøvrigt læses på og downloades fra http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Aarstal/2011/Biodiversitet).

»Hver dag forsvinder et antal plante- og dyrearter fra jordens overflade. Vi ved ikke hvor mange, men vi ved, at arterne udryddes mellem 100 og 1000 gange hurtigere end naturligt. Og vi ved, at op mod en fjerdedel af EU's pattedyr, padder, krybdyr, fugle og sommerfugle er truede. I Danmark er mere end 340 arter uddøde siden 1850, så der er også her i landet masser af udfordringer. Hvad er biodiversitet? Ifølge biodiversitetskonventionen skal klodens liv beskyttes på tre niveauer: Den genetiske variation, arterne og økosystemerne. Hvad truer biodiversiteten? Biodiversiteten i Danmark er under pres. Truslerne er f.eks. næringsstofbelastning, regulering af vandets fri bevægelighed, intensiv erhvervsdrift, samt byernes ekspansion og udbygning af infrastruktur.«

Karen Ellemanns indledende udsagn om danskernes i alle henseender uforholdsmæssige og alle naturgrænser sprængende kæmpeforbrug af jordens materielle rigdomme også kaldet total material requirement (eller mere folkeligt: 'økologiske rygsække', 'økologiske fodaftryk'), hvis det da ikke på tidens management-ny-sprog kaldes for 'den moderne immaterielle økonomi'(!) rinder i hu, når man i gårsdagens Information læser:

»Værst er næsten, at udviklingen går direkte den forkerte vej, når det drejer sig om klimabelastningen fra danskernes materielle forbrug, der er delvist skjult i regeringens opgørelser over CO2-udledningen. Hvor den nationale CO2-udledning ifølge de officielle opgørelser er faldet fra knap 14 ton CO2 pr. dansker i 1990 til godt 11 ton i 2009, så viser den grønne tænketank Concitos opgørelse, at der i virkeligheden er sket en stigning fra godt 16 ton CO2 pr. dansker i 1990 til over 18 ton i 2009, hvis danskernes samlede forbrug af varer, rejser m.m. medregnes. Kun når selve den økonomiske vækst går ned som under finanskrisen, sker der et reelt fald, fordi danskerne midlertidigt nedsætter vareindkøb, dropper udlandsrejser m.m., påpeger tænketankens rapport.«

Et nødskrig?

Er miljøminister Karen Ellemann da så bare en gemen hykler, når hun skriver sandheden som citeret i sin pjece om biodiversiteten?

Skønt Danmarks Miljøundersøgelser konstaterer, at skove, kyster og vandløb vitterlig er under forarmelse. Og skønt Information erklærer: »Kampen for at redde det danske vandmiljø befinder sig et sted mellem farce og tragedie. Som med de globale forhandlinger om klimaet kommer de gode viljer og hensynet til miljø og kommende generationer til kort over for særinteressers insisteren på fortsat vækst ud over alle grænser.«

Og skønt samme avis i anledning af »et særpræget lovforslag fra V-miljøminister Karen Ellemann«, der pålægger 29 kommuner at give særlige udstyknings- og byggetilladelser foreslår hende på sit visitkort snarere at præsentere sig som »ekspeditionssekretær i ministeriet for afvikling af natur og miljø.«

Eller er hendes pjece et nødskrig: »Hvis naturens mangfoldighed bliver et vigtigt emne for os alle, så bliver det også vigtigt for medier og politikere. Og det vil i sidste ende udløse de ressourcer, der for alvor kan ændre tilbagegang til fremgang for vores natur.« Eller er pjecen begge dele?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Diskussionens brændpunkt er dette: Er der i det hele taget noget galt?
Vandrer vi i blinde frem mod katastrofen – eller går det fint og vil gå endnu bedre fremover? Karen, Conni og mange andre med dem kan jo godt få nogle panderynker, men heller ikke mere. Når det kommer til stykket, vil de altid smile og følge partilinjen.
Man kan ikke komme videre med mennesker, der ikke har indset det samme som en selv. Det er billeder, det handler om. Fantasibilleder siger ens modstandere. Det hjælper ikke at stille sig op som synsk, og synske vil vi blive anklaget for at være, lige indtil dagen før helvede bryder løs. Tænk på dem, der advarede mod finanskrisen. I det ene sekund, var de fantaster, i det næste… Nu er de glemt – back to normal. Med klimaet bliver vejen tilbage umulig.

Hvis folk skal indse, at forbrugsfesten er forbi, styrter deres verden og religion sammen. Både højre og venstre gør alt for, at vi skal se lyst på fremtiden. Det politiske system er ikke gearet til ’blod, sved og tårer’. Det skal gå fremad, ellers begynder folk at græde. Og alt det der med at der kommer en grådens dag en dag, er fantasteri.

Ole Falstoft

Så længe man fra politiske hold prioriter erhvervslivet og forbrugsvækst højere end hensynet til biodiversitet og natur - og hvilke partier gør ikke det, når det ikke handler om at holde smukke taler, men om at handle konkret politiskt? - så er al snak om at sikre naturen tom hykleri
Tag Tøndermarsken som lærerrigt eksempel på regeringens manglende vilje til at gøre noget for naturen. Her lader man sig i årevis trække rundt ved næsen af et landbrug et skider højt og flot på de aftaler man har indgået om ikke at forringe forholdene for naturen. Hvad gør regeringen?
Jo de foreslår at man i stedet for at kræve at aftaler efterleves starter en udryddelseskampagne af ræve som jo genere fulgelivet.
Tak for kaffe!