Anmeldelse

Er Københavns Universitet også tragisk?

For skal Jørgen Birk Mortensen nu efterlade sig et tomrum lige så uundgåeligt som tomrummet i den globale klimapolitik?
Debat
14. juni 2011

»Jeg tror, historikerne en dag vil afskrive årtiet 2010-2020 som et tragisk øjeblik af ubeslutsomhed i et internationalt samfund og en verdensøkonomi, der fuldt ud var i stand til at bevæge sig til et andet niveau af CO2-udledningsreduktioner, men valgte ikke at gøre det, ud fra hvad der måske vil blive set som totalt uvedkommende årsager.« Udtalelsen kom fra direktøren for FN's Miljøprogram, Achim Steiner, op til det aktuelle Bonn-møde, som her i bladet 8. juni blev omtalt under overskriften: Tomrum i global klimapolitik uundgåeligt. Her hed det: »både FN's klimachef og EU erkender nu, at det er urealistisk at få en ny Kyoto-aftale med CO2-mål for i-landene på plads, før den gældende aftale udløber næste år «.

Det budskab kom ovenpå artiklen Aldrig før har verden udledt så meget CO2 fra 31. maj. Her fremgik det, at »Det Internationale Energiagentur (IEA) meddeler, at udledningerne af CO2 fra det globale energisystem i 2010 har slået alle rekorder, trods indsats i mange lande for at gøre energisystemerne grønnere. Samtidig meddeler fire af de fem største CO2-udledere blandt i-landene, at de ikke vil være med til at forlænge FN's Kyoto-protokol, der hidtil har sat mål for i-landenes CO2-reduktion, men som udløber næste år ... og spørgsmålet presser sig nu på, hvordan verden skal kunne bremse den globale opvarmning før de to graders stigning, som på COP16 i Mexico blev vedtaget som smertegrænsen.

Efter et dyk i 2009 på grund af den globale finanskrise vurderes udledningerne at være steget til et rekordniveau på 30,6 milliarder ton, et spring på 5 pct. over det hidtidige rekordår, 2008,' hedder det i IEA's pressemeddelelse om CO2-udledningerne fra den globale energisektor i 2010«.

Er det så slemt?

Denne sidste artikel har allerede affødt op mod hundrede indlæg på Informations webside. Læserne spørger bl.a., om det egentlig gør så meget, at en ny Kyoto-aftalen ikke bliver til noget? Når den gamle alligevel ikke kunne forhindre, at naturødelæggelsen blev ved.

Velgørende Mortensen

Oven på alt dette er det usigeligt velgørende at høre Københavns Universitets Økonomiske Instituts miljøøkonom (eller øko-økonom), tidligere vismand og lektor Jørgen Birk Mortensen udtale disse vise ord:

»Hvad kan økonomer egentlig bidrage med til klimadebatten? Hvis man skal lave tingene om og reducere CO2-udledningerne, så må man have en indsigt i, hvad det er for et økonomisk system, der står bag, og som medfører, at vi har for store CO2-udledninger.«

Hvis man i dag vil gøre noget som helst af betydning på en planet, der som følge af menneskeartens egen virksomhed udvikler sig i en retning, der truer alle højerestående livsarter, turde minimum være, at man netop søger indsigt i, hvad det er for et økonomisk system, der står bag udviklingen. Et system, som bl.a. medfører, at vi har for store CO2-udledninger. Hvad enten dette økonomiske system så kalder sig liberalt-kapitalistisk, socialt-socialistisk, tredje-vejs-socialdemokratisk eller noget helt fjerde.

Nu skærpet af den kendsgerning, at samme højerestående (eller er det i virkeligheden laverestående?) livsart år efter år efter år demonstrerer sig ude af stand til at handle forstandigt. At artens egen viden(skab) om naturen tilsyneladende ikke længere kan gøre mærkbart indtryk på hovedparten af arten selv, når det kommer til afgørende tænkning og handling. Hvad er det dog for et økonomisk system, der står bag? At årtiet 2010-2020 efter al sandsynlighed vil blive afskrevet som et tragisk øjeblik?

Ingen afløser

Hele Jørgen Birk Mortensens universitet synes da også at erkende, at hans stofområde dårligt kan være mere centralt.

På sin egen hjemmeside skriver KU: »Velkommen til Københavns Universitets portal for klima og bæredygtighed. Læs mere om, hvordan Københavns Universitet vil styrke sin position som et af de førende universiteter på klimaområdet. På Københavns Universitet er klima og bæredygtighed i centrum. Universitetet har lanceret en klimastrategi for 2010, der beskriver, hvordan vi vil sikre et grønnere universitet samt sikre forskning i klimaforandringerne.«

I onsdags (8. juni 2011) holdt Jørgen Birk Mortensen sin aftrædelsesforelæsning, Om reguleringsfejl og reguleringsparadokser i miljø-, ressource-, klima- og energiøkonomi. Det skete, uden at Økonomisk Institut og Københavns Universitet har udpeget en eneste efterfølger til at varetage hans stof, der åbenbart alligevel, når det kommer til afgørende tænkning og handling, er uden betydning. Komisk nok. Hvis det ikke var så sigende. Så tragisk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Fredsted

Og i dokumentet Klimastrategi 2010
Københavns Universitet
finder man for eksempel følgende passager [mine kursiveringer]:

"Københavns Universitet er en
førende partner inden for den nationale og
internationale forskning i klimaforandringer ..."

"Med henblik på at promovere Københavns Universitet
som et førende internationalt universitet
inden for bæredygtighed og klimaforandringer ..."

"Københavns Universitet bestræber sig på at blive et af de grønneste campusområder i Europa."

Universitetet siger i mine ører følgende: Vi gider sådan i det store og hele kun gøre en skid ved klimaproblemet, hvis det ligesom kan brande os, give os førertrøjen på, få os til at vinde, blive nummer et, etc. [Denne pubertære adfærdsform er Københavns Universitet naturligvis ikke alene om.]

Niels-Simon Larsen

Jeg synes ikke, at universitetet er mig som almindelig borger til megen hjælp i klimakampen. Det er ikke forskning, jeg mangler, men opgør med forbrugskulturen. Det drejer sig om mentalitetsændring, en anden politisk tænkemåde, et nyt syn på fri tid, opgør med den statsstøttede fristerkultur kaldet reklame, alt for billig transport, udnyttelse af mennesker i produktionen.
Universitet er kun et værktøj. Det vigtigste foregår ude i befolkningen – burde i hvert fald gøre det.