Leder

Landsforræder

26. juli 2007

"...den som ved offentlige udtalelser tilskynder til, eller som fremkalder øjensynlig fare for fjendtlige forholdsregler mod den danske stat, straffes med fængsel indtil 6 år."

Straffelovens paragraf 100 stk. 1.

Skulle det ske, at Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid så meget som sigtes for landsforræderi, må lovgiverne øjeblikkeligt tage initiativ til at ændre denne paragraf i straffeloven. Så er den en skændsel for det danske demokrati og en af vores vigtigste frihedsrettigheder, nemlig ytringsfriheden. Hvis straffeloven står i vejen for en almindelig demokratisk debat om, hvem man sympatiserer med i en alvorlig international konflikt, så er paragraffen dybt forældet i en global virkelighed. Andet er der ikke at sige til det.

Det er nu op til politiet og anklagemyndigheden at tage stilling til landsforræderi eller ej, efter at den konservative Rasmus Jarlov har meldt Asmaa Abdol-Hamid til politiet.

Men mon ikke politianmeldelsen mest er kommet til verden for at holde kunstigt liv i en - for de borgerlige partier - god politisk sag. Folketingets øvrige partier har stået i kø for at undsige Enhedslistens udtalelser om, at det irakiske folks kamp mod det, som de betegner som besættelsesmagten, er både legitim og fair. Paradoksalt er det, at netop de konservative og Venstres Søren Pind påberåber sig paragraffer i straffeloven for at begrænse ytringsfriheden for politiske modstandere. De partier, som under Muhammed-krisen gjorde sig til talsmænd for en universel og næsten ubegrænset ytringsfrihed, er nu i færd med at begrænse den under henvisning til landets sikkerhed. Uanset hvor tåbelige og ringe funderede holdningerne er hos Enhedslistens repræsentanter, når det gælder krigen i Irak, så bør de dog have lov at ytre sig uden at få skudt i skoene, at de har til hensigt at forråde deres land.

Debatten vidner endnu en gang om, at patriotisme og kærligheden til fædrelandet er blevet en betydningsfuld parameter i den politiske debat. En tendens, som er taget til i forlængelse af Fogh-regeringens aktivistiske udenrigspolitik og sidste års Muhammed-krise. Danmark er både på det konkrete og mentale plan et land i krig, og det påvirker vores måde at reagere på. Internationale kriser males i sort og hvidt, og konflikter gøres til et spørgsmål om dem og os, venner og fjender, de gode og de onde. Den nye patriotisme betyder, at ingen politiker slipper godt fra blot antydningsvis at vise forståelse for 'fjenden', hvad end det drejer sig om islamister, irakiske oprørere eller blot troende muslimer, som repræsenterer andre værdier.

Den mentale omstilling er i virkeligheden krigens højeste pris: At nuancerne forsvinder, og demokratisk sindede og begavede mennesker mister evnen til at se andet end sort og hvidt. Asmaa Abdol-Hamid og Frank Aaen er galt afmarcherede, når de støtter de irakiske oprøreres kamp mod de udenlandske tropper i landet. Men Søren Pind og Rasmus Jarlov burde kæmpe til deres død for Enhedslistens ret til at ytre sig i stedet for at søge ly i gamle paragraffer i straffeloven.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu