Leder

Pisken og guleroden

Debat
17. november 1997

Højrebølgen har ramt fastlandet med stort dunder og høje skumsprøjt, og nu ruller den tilbage - hvis man skal tro Vilstrups seneste meningsmåling, refereret øverst på Politikens søndagsforside: Socialdemokratiet går frem, Dansk Folkeparti tilbage, og så har Venstre og de konservative ikke længere flertal sammen med dette yderliggående højreparti.

Det er imidlertid bølgers natur at rulle frem og tilbage, og derfor gælder det om at sikre digerne, mens havet er nogenlunde roligt. Lige nu er flygtningepolitikken en helt afgørende del af kystsikringsarbejdet - og indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) derfor at betragte som ingeniør med særligt betroet opgave.

Foreløbigt tegner sig følgende billede:

Frem for at begrænse antallet af flygtninge, satser indenrigsministeren på bedre integration. Den skal dels bestå af en mere ligelig fordeling af flygtninge i landets kommuner. Dels et tilbud/krav om aktivering og danskundervisning. Dels et krav om, at flygtningen skal have gode danskkundskaber for at få permanent opholdstilladelse. Dels en særlig lav kontanthjælp, kaldet integrationsydelse i to år efter, at flygtningens ansøgning om asyl er blevet godkendt. I kroner og ører vil indførelsen af denne særlige ydelse betyde, at en enlig flygtnings månedlige indtægt falder fra 6.825 kroner til omkring 5.000 kroner. Tilsvarende vil en forsøger gå fra 9.000 kroner til 7.000 kroner. Med andre ord er det ikke længere meningen, at flygtninge skal forsørge sig selv og deres familie, med samme økonomiske midler som danske kontanthjælpsmodtagere, men for langt færre penge.

Det er en standende økonomi-teoretisk og politisk diskussion, om folks arbejdslyst blive mindre af en høj arbejdsløshedsunderstøttelse (enten i form af dagpenge eller kontanthjælp). De økonomiske vismænd har eksempelvis i deres seneste halvårsrapporter anbefalet at skære understøttelsen ned - med henvisning til, at halveringen af understøttelse for unge under 25 har reduceret ungdomsarbejdsløsheden betydeligt. For ikke ligefrem at fratage dem lysten til at uddanne sig.

Men bortset fra det har socialdemokraterne afvist at trykke de arbejdsløse på pengepungen, og i stedet reformeret arbejdsmarkedslovgivningen ud fra tanken om, at man ikke skal piske folk, før man har tilbudt dem nogle gode gulerødder, de nægter at spise. Det drejer sin om at kombinere rettigheder og pligter, har reformpa-

rolen lydt. Hvorfor skal det så ikke gælde flygtninge.

Under næste morgenbarbering bør Thorkild Simonsen derfor se sin egen socialdemokratiske sjæl dybt i øjnene og bede den svare på følgende spørgsmål:

Er udlændinge så anderledes indrettede end danskere, at de i højere grad får lyst til at arbejde, når man presser dem økonomisk?

Gør man det lettere for flygtninge at integrere sig i det danske samfund, hvis de får færre penge på lommen end kontanthjælpsmodtagere til at gå i biffen, invitere venner på middag, sende deres børn eller sig selv til dans og fodbold, til at klæde sig pænt og ordentligt og få håret klippet hos en frisør?

Hvis Simonsens sjæl svarer ja til det, er det på tide, at fagbevægelsen ruller nogle af sine gamle faner ud med de håndbroderede paroler om lighed og broderskab, og forsvarer deres kommende medlemmers rettigheder.

I sidste uge fortalte Radioavisen, at Frederikshavn har grebet fat om sprogproblemet blandt udenlandske børn. De bliver hentet i børnehaven hver dag og bragt sammen for at få danskundervisning i tre timer. Med det resultat, at de møder op i skolen lige så parat til start, som danske børn - uanset om børnene er somaliere, tyrkere eller bosniere. Samme dag eller dagen efter havde en af tv-aviserne et indslag om, hvor godt det går med integrationen af bosniske flygtninge i Ringkøbing. Det er en af vækstkommunerne med mangel på arbejdskraft, og her bliver flygtninge nærmest headhuntet til et fast job og er budt velkommen af kolleger og naboer. Det kan to gode eksempler på vellykket integrationspolitik.

Grundlæggende er der ingen grund til at tro andet end, at Thorkild Simonsen gerne vil give vores fremmede medborgere bedre muligheder for at lære dansk, få arbejde og slå rod i samfundet. Og netop derfor er det vanskeligt at tolke planerne om at sætte flygtningeydelsen ned, som andet end, at indenrigsministeren i akut forskrækkelse over svinehundenes glammen, tilkaster dem en luns for at dulme deres misundelse og fedtethed. Det er simpelthen en dårlig ide. Glammeriet fortsætter jo bare, når lunsen er fortæret.

Som professor Lise Togebys undersøgelse af danskernes holdning til de fremmede viser, er flertallet af danskere i "syv sind", som titlen på hendes bog lyder.

På længere sigt vil det fremme den gensidige respekt blandt danskere og flygtninge, og dermed en succesfuld integration, hvis regeringen vælger at tale til de fem bedste af de syv danske sind, nemlig det medfølende, det hjælpsomme, det retfærdige, det lighedssøgende og det tolerante.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her