Leder

Daglejernes uansvarlige ledere

24. august 2007

DE SENESTE DAGE har Information beskrevet, hvilke kummerlige forhold undervisningsassistenter og eksterne lektorer på landets universiteter arbejder under.

De får ingen pension og har hverken ret til løn under sygdom, ferie eller barsel. Dertil kommer, at de ikke ved, hvor mange timer, de får fra semester til semester. De er med andre ord universiteternes daglejere.

De ansvarlige er først og fremmest politikerne og ledelsen på universiteterne. I sidste uge fik de rettens ord for, at de løst ansatte underviseres arbejde ikke kan sammenlignes med de fastansattes, og staten slipper dermed for at betale de 719 millioner, som undervisningsassistenterne og de eksterne lektorer er blevet snydt for siden 2002, hvor et EU-direktiv om deltidsansattes arbejdsvilkår trådte i kraft. Så nu er finansminister Thor Pedersen glad, og det er videnskabsminister Helge Sander naturligvis også, men har de egentlig noget at være glade for?

I en mail til Information henholder Sander sig til afgørelsen i voldgiftsretten. Men et er at gentage, hvad retten har sagt - noget andet er at tage stilling til, om det er i orden, at de unge talenter i adskillige år må knokle under usle vilkår for måske at bane sig vej til en fast stilling, og det gør Helge Sander ikke.

Han svarer heller ikke på, hvordan hans eget motto om universiteter i verdensklasse passer sammen med arbejdsforholdene på de danske universiteter. Eller på, hvordan det går med idéen om mere forskningsbaseret undervisning, når store mængder af undervisningen varetages af løst tilknyttede lærere, der ikke selv forsker.

DET KAN OGSÅ virke besynderligt, at ministeren jubler hver gang, der bliver oprettet nye ph.d.-stillinger, men ikke ser det som sin pligt at sørge for, at disse ph.d.'ere kan få stillinger ved universiteterne, når de er færdige. Det er jo på grund af de dårlige arbejdsforhold, at talenterne i stor stil forlader de danske universiteter til fordel for udlandet og det private erhvervsliv.

Ledelsen på universiteterne har selvfølgelig også en stor del af ansvaret, og det fralægger formanden for Rektorkollegiet, Jens Oddershede, sig på fornemmeste vis ved at sige, at ingen jo er tvunget til at tage sådan et job.

Universiteternes ledelser ville være bedre tjent med at sørge for, at alle medarbejdere arbejder under rimelige vilkår i stedet for at skyde ansvaret over på de undervisere, som de igennem årevis har været afhængige af.

På Aalborg Universitet har de taget deltidslærernes problem alvorligt. De, der arbejdede som undervisningsassistenter og eksterne lektorer, er blevet fastansat i almindelige undervisningsstillinger med pension.

Rektor Finn Kjærsdam har været nødt til at afskedige en del folk i processen, men umiddelbart virker det mere reelt end at holde folk hen i et helt arbejdsliv i håb om fastansættelse.

DE SIDSTE ANSVARLIGE i sagen er de akademiske fagforeninger - primært Magisterforeningen, som førte og tabte voldgiftsagen. Det undrede formand Ingrid Stage sig over, for ifølge hende laver de løst ansatte det samme som de faste, hvorfor de ifølge EU-direktivet har ret til de samme vilkår.

Men så kan det jo undre, at DM ikke har magtet at indsamle dokumentation for, at det forholder sig sådan. At de ikke har samlet mere skyts til retssagen. Desuden kunne DM være mere aktive i kampen for deres løst ansatte. Hvorfor ikke gå til yderligheder og lave en blokade foran universiteterne, indtil forholdene er bragt i orden? Det er som om, man hovedsagelig varetager de fastansatte medlemmers interesser og glemmer dem, der virkelig har brug for hjælp.

Utilfredsheden med DM er også stor blandt de deltidsansatte rundt omkring på universiteterne. I de deltidsansattes klub på det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet overvejer underviserne at melde sig ud af DM og ind i 3F. Og helt ærligt - hvorfor ikke? En ordentlig fagforening ville aldrig godtage, at deres medlemmer blev behandlet på den måde. Og det ville ordentlige kolleger for den sags skyld heller ikke, hvilket er et særskilt problem.

DER ER EN MEGET ringe solidaritet på universiteterne - og daglejerne får så godt som ingen støtte fra de fastansatte medarbejdere, hvilket muligvis skyldes det meget konkurrenceprægede miljø på universiteterne.

Har man først fået sin faste stilling, ser man sandsynligvis de mange løst tilknyttede som potentielle konkurrenter. Man støtter dem i hvert fald ikke i deres kamp for en fastansættelse.

Her ville det være godt med en faglig kamp, som den man kender fra andre fagområder - og måske støttet af en fagforening, der har mere mod på den slags.

Det ville da være befriende, hvis de pludselig nedlagde arbejdet, for hvad ville man så stille op? Problemet ville sandsynligvis blive taget mere alvorligt af både politikere, rektorer og de fastansatte kolleger, hvis der lige pludselig ikke var nogen til at undervise.

ville og lila

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu