EN ELLER ANDEN P1-radiolytter må have fået ører så store som parabolantenner, da man pludselig i en udsendelse kunne høre chefredaktør Bent Falbert fra Ekstra Bladet plædere for flere kulturprogrammer i Danmarks Radio. Det undrede ham, at DR ikke har magasinprogrammer om film, billedkunst og bøger - for der er rigtig mange mennesker, der interesserer sig for kultur, sagde han, og ikke mindst film. Han henviste også til, at der udgives 5.000 bøger om året i Danmark. (Faktisk er tallet over 10.000, men det gør jo ikke argumentet mindre gyldigt).
Der er med andre ord journalistisk gode grunde til at beskæftige sig med området, lød budskabet.
BENT FALBERT var ikke den eneste, der i forgangne uge rykkede den hensygnede DR-kultur til undsætning. Dagen efter sagde Martin Ågerup, der er direktør for den borgerlige tænketank CEPOS, til Berlingske Tidende, at DR i sin sparerunde burde have skåret ned på livsstils- og underholdningsprogrammer i stedet for kultur og debat. DR burde have benyttet anledningen til at besinde sig på public service-begrebet, så man kan se, hvad der adskiller DR fra de kommercielle stationer.
Det samme udtrykte Morten Albæk, gennem en årrække direktør i Danske Bank, med følgende svada: "DR burde have skåret i underholdningsprogrammerne. Og så skulle man have accepteret, at seertallet ville falde. Hvis man vil se en amerikansk spillefilm, en engelsk krimiserie eller have ti gode råd til, hvordan man kan få sin baghave til at ligne botanisk have, jamen, så kig på TV3, TV2 eller nogle af de andre kanaler, der er mindst lige så kompetente til den type programmer."
DET NYE ER ikke synspunktet. Det er fremsat af diverse kommentatorer, gæsteskribenter og læsere dette forår og denne sommer. Men hvor det ikke er overraskende, at f.eks. en Johannes Riis fra Gyldendal har synspunktet, er det mere uventet, at en anden personkreds nu rykker på sagen.
Retfærdigvis skal siges, at Danmarks Radio rasler med planer om i hvert fald et nyt filmprogram - efter flere års tilløb, for rådvildheden har været stor, lige siden DR med kirurgiske snit fjernede Ole Michelsens Bogart og Isabella Miehe-Renards Bestseller, hvor der orienteredes om nye film og bøger.
Billedkunsten? Jamen, der skal man da vist helt tilbage til tv-arkæologisk tid, da Per Arnoldi, Bente Scavenius, Jens Jørgen Thorsen med flere henrykkede nationen med et quiz-program, hvor man skulle gætte malerier, men herunder også fik sagt ikke så lidt om kunstens væsen og strømninger. At billedkunsten ret beset har et kæmpe publikum, fremgår om ikke andet af de besøgstal, museer som ARoS, Arken og Louisiana kan præstere på årsbasis.
DR forsvarer sig altid med, at der af og til er indslag i TV-Avisen om noget kultur, og at man har oprettet debatprogrammet Smagsdommerne. Begge dele er rigtigt, men nu er det åbenbart alligevel blevet for påfaldende, at man ikke har en løbende dækning, hvor man går lidt mere i dybden.
Et andet argument i DR-kredse - internt ikke offcielt - har været (og er), at man er nødt til at konkurrere på seertal, for ellers vil det være nemt for borgerligt-liberale politikere at nedlægge stationen. Nu ser det ud som om, det omvendte også kan være tilfældet.
UDTALELSERNE i Berlingeren faldt i øvrigt som reaktion på en kronik af Socialdemokraternes kultur- og medieordfører Mogens Jensen, der trådte i karakter med en hidtil uset skarphed (og derved synliggjorde sit parti). Her gjaldt det ikke kun de slagtede kunstprogrammer, men hele kulturinstitutionen DR, som han mener udsultes med vilje af regeringen af politiske årsager. Man bruger milliardunderskuddet som påskud for at kvæle stationen, fordi den ikke er regeringsvenlig nok - i stedet for at ile de (hvad underskuddet angår) sagesløse seere, lyttere og medarbejdere til undsætning med nogle af de mange milliarder, finansministeren vader rundt i i disse år. "En historisk massakre," lød det, "et økonomisk kvælertag" og "det nok største kulturpolitiske svigt fra nogen kulturminister i nyere tid."
VIST ER CEPOS ikke den danske regering, og nok mener Ekstra Bladet forskelligt på lige og ulige datoer, men sammen med Mogens Jensens kronik, som må omfattes som et løfte om et økonomisk løft i tilfælde af et regeringsskifte, tegner der sig måske et nyt grønt lys for Kenneth Plummer, hvis han ellers har en smule politisk tæft og kender sin besøgelsestid i forhold til sin institutions forpligtelse til markant at adskille sig fra de andre stationer. Det gør den på radiosiden og på DR2, hvorimod forskellen på DR1 og TV2 omtrent er den samme som på Socialdemokraterne og Venstre, det vil sige med kurs mod kongruens. Hvilken indtræffer med mindre DR kan finde ud af at udvikle programtyper, der har kulturel og politisk relevans uden at være
kedelige. Det må da være muligt!
