INDKALD TIL ekstraordinær samling i Folketinget. Mindre kan næppe gøre det, efter at Dansk Folkepartis kommunalordfører Poul Nødgaard i går luftede et forslag til folketingsbeslutning "om permanent ophængning af Dannebrog i folketingssalen". Sagen er hastende, da Dansk Folkeparti jævnligt har kunnet påpege fædrelandets forfald på flagfronten. Og så ved Nødgaard, hvad han taler om. Han er selv Ridder af Dannebrog.
Det er ikke første gang, Dansk Folkeparti slår et kækt slag for fanen. I 2002 indgik partiet aftale med en borger i Sæd om hver morgen at hejse det rød-hvide klæde på den nedlagte grænsestation. Så kan tyskerne lære det, når de brutalt buldrer ind over grænsen i lastbiler fyldt med varer til Aldis og Lidls supermarkeder, der har spredt sig over det ganske land.
Tre år senere stillede Dansk Folkeparti forslag om at straffe "forhånelse af Dannebrog", efter at en gruppe autonome afbrændte flaget foran den amerikanske ambassade i København som protest mod dansk deltagelse i Irakkrigen. Forslaget blev sjovt nok fremsat inden Muhammed-krisen, hvor Dansk Folkeparti tog det standpunkt, at forhånelse af religiøse symboler er en velsignet vej til udbredelse af ytringsfrihed og demokrati (blot man naturligvis helligholder Dannebrog med det kristne kors i dugens midte).
ET DANNEBROG i folketingssalen vil da være festligt og fængende som en - rigtig - sommerdag, hvor Dannebrog mod den blå himmel blafrer om kap i hver en kolonihave. Når en række partier allerede står i kø for at flå den hyggelige idé ned af stangen, skyldes derfor nok, at Dansk Folkeparti står bag forslaget.
For sjældent har nationen oplevet et parti, der som Dansk Folkeparti har kastet sig grådigere over og sat sig mere gumpetungt på flaget. Det er på et årti nærmest lykkedes det lille parti at gøre vort 800-årige flag ensbetydende med liste O. I partiets bomærke krummer to Dannebrogsvimpler sig til et O, og rygtet går, at multikulturelt sindede danskere netop af den grund vægrer sig mod at sætte små Dannebrogsflag på lagkagen ved børnefødselsdage. Hvilket er synd for børnene.
Poul Nødgaard skriver i sit forslag, at "det nationale flag er et lands vigtigste kendingsmærke". Det skulle dog være muligt at pege på andre kendingsmærker, der ikke sidder som en lille fejlfarve i Nødgaards koksgrå knaphul, og som kunne markere Folketingets danskhed.
Hvad om alle folketingsmedlemmer under samlingerne var iklædt den danske nationaldragt, der jo er lyseblåt joggingsæt? Det ville selvfølgelig gøre det lidt sværere at kende forskel på politikerne, hvilket dog ikke gør så meget, da de fleste partier i forvejen har byttet politik med hinanden.
Beslutter et folketingsflertal sig alligevel for at hænge Dansk Folkepartis flag fast op i salen, behøver man ikke at overanstrenge budgettet i den anledning. Folketinget kan sikkert for en slik overtage det nyligt strøgne flag fra den danske styrkes Camp Einherjer ved Basra.
