"Læreruddannelse er første led i samfundets værdi- og fødekæde", sagde prorektor på Aarhus Universitet (AU), Mette Brock, tirsdag, da hun lancerede en ansøgning om at oprette en ny læreruddannelse. Universitetet hævder, at det ikke er imperialisme, man forsøger sig med. Men det er svært at se det som andet. AU bruger den aktuelle blæst om faldende søgning og stort frafald på landets seminarier til at fiske i rørte vande. Ønsket om at styrke lærernes faglighed har tidligere mundet ud i forslag om, at læreruddannelsen gøres femårig og lægges ind på universiteterne. Og nu ser AU sit snit til at udnytte den pædagogiske ballast, universitetet fik, da det under de nylige universitetsfusioner blev lagt sammen med Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Hvis den nytilførte pædagogiske forskning skal give økonomisk gevinst - læs flere nye studerende - er det selvfølgelig set fra universitetets side en god ide at udbyde en læreruddannelse. Samtidig har regeringen besluttet at samle de mellemlange videregående uddannelser under en række nye 'university colleges', der bl.a. skal sikre stærkere faglige miljøer. Det betyder, at der nu er oprettet to slags universiteter i Danmark. Det giver krig om kunderne. Spørgsmålet er, om det også er en god ide for samfundets 'værdi- og fødekæde', at læreruddannelsen rykkes over i universitetsregi?
At folkeskolen og dermed lærernes uddannelse udgør videnssamfundets krumtap, har den politiske retorik de senere år ikke ladet os være et øjeblik i tvivl om. Det, samt dårlige danske præstationer i internationale sammenligninger, har resulteret i konstant stigende pres på læreruddannelsen, som er blevet reformeret tre gange i løbet af de sidste 13 år. Den nyeste bekendtgørelse om uddannelsen fra august 2007 er endnu ikke afprøvet i praksis.
I de senere år har det desuden været et problem for seminarierne at tiltrække unge med gode gennemsnit. Uddannelsen er blevet andenrangs, hvilket giver problemer med fagligheden og ondt i prestigen. Derfor er det nærliggende at ligge læreruddannelsen på universiteterne efter finsk eksempel. Det finske skolesystem har længe været fremhævet i den danske debat for elevernes flotte resultater og den anseelse, som de finske lærere nyder i kraft af deres universitetsbaserede uddannelse. Ser man nærmere på den finske læreruddannelse, ligner de universiteter, hvor den udbydes, i høj grad de nye danske 'university colleges'. Men alligevel er de finske lærere bedre fagligt rustede end de danske, har lektor Frans Ørsted Andersen påpeget. Ørsted Andersen, der i sin forskning sammenligner den finske og den danske skole, mener, det skyldes, at finnerne har meget mere tid til at fordybe sig i deres ene eller to linjefag. Men i Danmark var der altså ikke politisk vilje til at bruge pengene på at gøre læreruddannelsen femårig. Det ville ellers have hjulpet en hel del. Når man derudover skal være meget forsigtig med at lægge uddannelse af lærere ind på universitetet skyldes det den fagdidaktiske ekspertise, altså viden om hvordan man bedst underviser i et fag, seminarierne har. Man er lige vidt, hvis lærernes faglighed styrkes, men de ikke kan finde ud af at lære fra sig.
De nye university colleges får faktisk midler til udviklingsarbejde og forskningstilknytning, så de kan varetage en bedre vidensspredning fra lærerseminarierne ud til lærerne i folkeskolen. Det har været en torn i øjet på DPU. Her mener man, at man skal være 'rigtig' universitetsforsker for at kunne dokumentere effekten af forskellige former for undervisning videnskabeligt. Det er meget muligt. Men Aarhus Universitet mangler at svare på, hvordan de vil sikre tilknytning til praksis i folkeskolen - herunder den altafgørende praktik ude på skolerne. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har da også været meget indædt i sin modstand mod det tidligere DPU, som han mente var for dårlige til at videnssprede. En forsøgsordning med et tæt samarbejde mellem seminarier og universitet vil derfor langt være at foretrække frem for et universitært sololøb.
Endelig vil det være symptombehandling, hvis man tror, at kvaliteten af undervisningen i folkeskolen kan højnes med et snuptag ved at gøre lærere universitetsuddannede. Haarder har stået for en meget uforsonlig kritik af lærerne, som ikke har været med til at højne respekten for faget ude blandt potentielle ansøgere. Samtidig har man indført en lang række test i folkeskolen. Det risikerer at reducere lærerne til funktionærer, der skal levere et standardiseret produkt efter en masse politiske fastsatte mangementmål - uden at forbinde ekspertisen med dømmekraften, som Stefan Hermann, forfatter til en ny bog om folkeskolen, for nylig påpegede her i avisen. Lærerne skal have et mål for undervisningen, der ikke 'bare' handler om, at eleverne er morgendagens kanonføde på arbejdsmarkedet. De unge er kræsne i dag. De hopper ikke med på vognen, hvis de ikke kan engagere sig i et højere formål. meth
