Leder

Læskemæsken

Debat
3. august 2007

NØJSOMHEDENS LAND. Sådan ét var Danmark for nogle årtier siden. Ældre blandt dette blads læsere vil kunne huske en tid, hvor vine var noget, voksne drak ved særlige og sjældne lejligheder, og hvor det samme gjaldt for sodavand og børn. Nogle vil endda kunne genkalde sig den børnefødselsdags-opstemthed, der blev fremkaldt af sodavandsboblers prikken i næsen og tungen.

Sådan er det ikke længere. Børn mæsker sig jævnt hen i sukkersødede læskedrikke. Faktisk i gennemsnit med hele to liter om ugen. Bøvs.

Sammen med et rigeligt indtag af slik, chokolade og fedtfyldt fast food er denne nedsvælgning en årsag til, at børn bliver federe og federe.

Blandt de mange byrder, der følger med generationsudviklingen, er børneovervægten blandt de fyldige. Den vil trække kommende og ellers produktive årgange ned i et dynd af sygdomme på legeme og sjæl.

INGEN ANSVARLIG minister kan lade hånt om sådanne udsigter. I går offentliggjorde familie- og forbrugerminister Carina Christensen (K) en rapport fra Motions- og Ernæringsrådet: Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge.

I sin pressemeddelelse bebudede ministeren:

"Regeringen vil iværksætte en større indsats rettet mod børns indtag af sukker. Målet er at få indtaget til at falde, så vi ved næste kostundersøgelse gerne skal se en halvering af børns indtag af drikkevarer med tilsat sukker."

Som sit personlige bidrag tilføjede ministeren:

"Jeg vil arbejde for, at der bliver etableret en rettesnor i form af en genstandsgrænse, som man kender det fra alkohol. Altså et værktøj, der kan give familierne et overblik over, hvor meget sodavand og hvor mange glas saft, børn maksimalt bør drikke om ugen."

PYHA! OPMUNTRENDE, at ministeren ikke vil ramme fede børn og deres forældre med straf - det middel, som VKO-flertallet ellers helst griber til, når det drejer sig om at løse sociale problemer.

Hun har i stedet valgt VKO's næstpopulæreste middel: moralisering og formaning. Nytten af den advarende genstandsgrænse for alkohol skal man høre megen fuldemandssnak for at danne sig et billede af.

Men se, der er jo et probat adfærdspåvirkende middel. Det er prisen. Når sprut og sodavand førhen konsummeredes beskedent, skyldtes ikke bare vaner, men også, at de fyldte for meget på et husholdningsbudget - dengang. Siden er prisen på de egentlige fornødenheder forholdsmæssigt faldet så meget, at der er plads til at slå gækken løs.

Og nu bliver hykleriet ægte VKO'sk. For sammen med Dansk Folkeparti gennemførte regeringen i finansloven for 2007 en markant nedsættelse af sodavandsafgifter med 30 øre pr. liter - et statsligt provenutab på 80 millioner. Advarsler lød hele vejen fra FN's WHO til den danske Hjerteforening.

Efter dette afkald på prissignal satser regeringen nu på offerviljen. Ligesom over for benzinslubrende bilister, giftspredende landmænd, skattesnydende selvstændige, jetflyvende rejsende og uøkologiske forbrugere.

Fede tider, børn, fede tider.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her