Leder

Sportsministeren

30. august 2007

"RONING ER LIGE så vigtigt som rockkoncerter," siger kulturminister Brian Mikkelsen, og det vil mange roere uden tvivl skrive under på, men så nok ikke så mange andre - undtagen i de medrivende uger hvert fjerde år, hvor de olympiske lege afholdes, og de små idrætsgrene pludselig får et stort publikum.

Udtalelsen fremsattes i dagbladet Politiken som en kommentar til oppositionens kulturpolitikere, der kalder ministerens udspil i den nye finanslov for uambitiøs. Det kan man roligt sige, for der er slet ikke noget udspil.

Ministeren foreslår nemlig, at udgifterne til kulturen hverken skal stige eller falde nævneværdigt. Måner har den farve, måner bør have, som det så fornøjeligt hedder i et skuespil af Gustav Wied.

Tilsvarende mener ministeren åbenbart, at kulturudgifterne har den størrelse, kulturudgifter bør have. I Danmark betaler vi for tiden små seks milliarder til kultur via statsbudgettet.

NU SKAL DET jo næppe aflæses sådan, at Brian Mikkelsen er specielt interesseret i rosport og hver søndag står længeselssfuldt ved Bagsværd Sø og venter på, at en firer med styrmand skal passere målstregen.

Han vil blot sige, at sporten skal behandles lige så respektfuldt som kulturen i bevillingsmæssig henseende, for som han også siger "fodbold er lige så vigtigt som musikfestivaler" og "idræt betyder noget for folkesundheden, den sociale integration og vores fællesskabsfølelse."

Javist, men synes ministeren også, at kulturen er lige så vigtig som sporten?

Det kan man have sine tvivl om, for det er, som om han ikke ser den indefra f.eks. med en empati for kunstens og kunstneres vilkår generelt (hvad tjener de i forhold til politibetjente og sygeplejersker?), men lægger megen vægt på de ydre symboler. Stor, større, størst. Synligt, mere synligt, allermest synligt. Eller med andre ord: Events.

DET DER aktuelt falder for brystet, er, at sporten i samme finanslovsforslag for 2008 skal tilgodeses med 260 millioner over en fireårs periode med det hovedformål at tiltrække store idrætsbegivenheder her til landet. Det skal ske via en organisation med navnet Sport Event Danmark.

Formanden er netop udpeget, nemlig Hernings borgmester Lars Krarup. Det syner godt, idet Herning er kendt som en god idrætsby. Herfra kom jo Helge Sander, som sammen med Harald Nielsen indførte professionel fodbold i Danmark. Dog skal man ikke regne med, at Lars Krarup kan få et vist cykelløb til at lægge turen om ad Herning, som det var på tale for nogle år siden. Ikke efter det med Bjarne Riis.

Netop dopingspørgsmålet er et, Brian Mikkelsen har profileret sig stærkt på. Altså afskaffelsen af doping ud fra etiske motiver. Kan man sige, det har været en succes? Ikke just. Spøgelset spøger stadig med uformindsket eller større styrke.

DESVÆRRE HAR vi heller ikke de allerbedste erfaringer med de opulente events, vi har set specielt i Københavns-området i det seneste årti. Det begyndte med kulturbyåret i 1996, og selvfølgelig var der mange overordentligt fine begivenheder i form af tilrejsende eller lokale kunstnere, som udtrykte sig for et stort publikum. Det kan ingen tage fra det. Men der blev så sandelig også skovlet rigeligt med penge ud i intetheden, og det samme kan siges om det stort anlagte H. C. Andersen-jubilæum for et par år siden, som endnu er i frisk erindring. Ingenting sidder så løst som kulturpenge, der er sat af til events.

Private pr-firmaer, lobbyister, mellemmænd, administratorer og smarte kulturentreprenører får deres del af kagen, og bagefter vil ingen være ved, at noget gik galt, hvilket camoufleres i floromvunde tryksager, der fortæller, hvor megen omtale vi fik i udenlandske aviser og blade, men ikke et ord om, at begivenheden måske alligevel ikke lokkede så mange turister til som beregnet.

Alligevel kaster kulturministeren os ud i et nyt eventyr i fire kapitler, som skal munde ud i, at Europa-mesterskaberne i fodbold eller Verdensmesterskaberne i roning henlægges til Danmark. Det sidste er nok det mest sandsynlige, men lad os se.

PROBLEMET med Brian Mikkelsen som kulturminister er, at man har indtryk af, at han slet ikke interesserer sig for kultur. Jo, nok for Havhingstens togt over Nordsøen og kulturarvens vedligeholdelse samt en hjemmeside for sit hjertebarn, kulturkanonerne - ligesom han f.eks. har lagt nogle logistisk gode skinner ud for kulturen i provinsen. Men hvad gør han ellers? Læser han Jan-bøger?

Hans beskedenhed på kunstnernes vegne i forhold til den nye finanslov rejser spørgsmålet, om man i grunden ikke bør skille de to emneområder ad? De hører ikke naturligt sammen, og det har i de fleste tilfælde set dumt ud, når en ny kulturminister lettere kejtet dukkede op til en landskamp i Idrætsparken. Med andre ord: Én minister for sporten og én for kulturen. Bolden være hermed givet op. Kulturen har fortjent en minister, der elsker kulturen og brænder for den. Bjørk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu