Leder

Straffrihedens pris

Debat
7. august 2007

28 år tog det. Og ingen ved hvor mange milliarder. Når de første retssager nu går igang mod Khmer Rouge, der under ledelse af Pol Pot i 1975-79 udryddede op mod to millioner af Cambodjas befolkning, er mange af bevægelsens ledere er døde af sig selv. Og det kan være fristende at spørge, om opgøret er blevet symbolsk.

Men det det har vidtrækkende effekter, når retfærdigheden ikke sker fyldest. Mens de røde khmerers ofre har ventet på opgøret med deres bødler, er en kultur af straffrihed vokset frem i Cambodja.

Kenyaneren Yash Ghai, FN's særlige udsending for menneskerettigheder i Cambodja, kritiserede sidste år den cambodianske retssikkerhed for at være så dårlig, at fattigdom og manglende uddannelse ikke i sig selv var nok til at undskylde det. Når politi og retssystem ikke fungerer, påpegede Ghai, kan det forklares med "en accepteret kultur af straffrihed og aftalt spil mellem politi, militær og sikkerhedsvæsen."

En vigtig årsag er, at Cambodjas stærke mand ministerpræsident Hun Sen ikke har tilladt et uafhængigt retssystem at vokse frem. Dommere er tilknyttet hans parti, regeringen bruger flittigt retssager til at lukke munden på kritikere og en række mord og overfald på systemkritikere har ikke ført til domfældelse.

Til tider har Hun Sen erklæret, at han ville gribe ind. I 1999 fik han en mængde frikendte genarresteret, og i 2004 annoncerede han, at han med "en jernnæve" ville slå ned på korrupte dommere. De få arresterede dommere blev dog siden løsladt igen. Samtidig erklærede Hun Sen for nylig, at han ville afvise at mødes med FN-udsendingen Yash Ghai, hvis vedvarende kritik ikke huer premierministeren, om så de begge var "i Cambodja de næste tusind år."

Men Hun Sen ville ikke have så stor frihed til at jonglere rundt med retssystemet, hvis ikke han havde udfyldt en plads som den stærke mand i et samfund, hvor almindelige mennesker havde få andre garantier mod kaos og elendighed. At det blev sådan, hænger sammen med det manglende opgør med Khmer Rouge.

Forklaringen på det er der mange af, og en del af dem handler om Den Kolde Krig. De vestlige lande holdt gennem 80'erne hånden over de røde khmerer, som de mente havde været at foretrække for det kommunistiske Vietnam. Først i 1997 erkendte FN, at massedrabet havde fundet sted, og vedtog en menneskeretsresolution, så arbejdet for et folkeretsligt opgør kunne begynde. Siden da har der været mange andre forhalinger. Og en af de væsentligste knaster har været kravet om, at domstolen skulle være en såkaldt hybrid-domstol med deltagelse af både internationale og cambodjanske dommere. Det har ikke mindst på grund af det svage cambodjanske retssystem været en svær form at få på plads.

Til gengæld vil hybriddomstolens arbejde fra nu af smitte af hele vejen ned gennem det cambodjanske retssystem. Som uddannelse af og praksis for dommere og advokater, som eksempel på retssikkerhed, og som et opgør med en kultur, hvor en forbrydelse ikke var noget, man blev straffet for.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her