Uddannelsesinflation

30. august 2007

Pigerne bryder den sociale arv, stod der på forsiden af gårsdagens avis. En god nyhed, skulle man mene. Og det virker da også umiddelbart glædeligt, at flere og flere fra hjem uden bogtunge reoler finder vej ind på universiteterne.

Historien de seneste årtier har været, at det på trods af massive samfundsinvesteringer i uddannelse ikke har været muligt at ændre på netop det forhold, at børn og unges baggrund stadig er afgørende for, hvilken uddannelse de får.

At pigerne tilmed er bedre end drengene til at bryde den sociale arv, bekræfter samtidig den udvikling i uddannelsesmønstret, vi har været vidende siden 1990'erne, hvor den kvindelige andel af de kandidatstuderende har været støt stigende. De nye tal, som Information refererede i går, viser, at mens kun seks procent af pigerne i årgang 1985 satte kurs mod en kandidatgrad, var det i 2005 19 procent af kvinderne, der gik på universitetet. Som en af forskerne bag den nye undersøgelse, James McIntosh, udtalte:

"Kvinderne vil i langt højere grad komme til at sidde på de ledende stillinger i både erhvervsliv og det offentlige. Om 25 år, tror jeg, at vil være tydeligt, at kvinderne bare er bedre."

Faktisk har det været sådan, at mens de sociale skel i uddannelsessystemet har været nærmest urokkelige, er der for alvor skred i kønsbarriererne. Så meget, at mændene nu er i klart mindretal på flere uddannelser.

Men midt i al optimismen må man se på, om uddannelse nu også besidder så stor værdi, som den gjorde dengang de store uddannelsesårgange begyndte at strømme ud på markedet i starten af 1970'erne.

Som den store ekspert på social arv, professor Erik Jørgen Hansen, der står bag store forløbsundersøgelser af velfærdssamfundets reproduktion af social arv, påpeger i sin bog 'Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv', er der gået inflation i uddannelse.

I takt med at der er oprettet flere og flere uddannelsespladser med det formål at rekruttere flere højtuddannede fra de lavere sociale lag, og flere og flere får et højere uddannelsesniveau, jo mindre bliver værdien af samme uddannelse på arbejdsmarkedet. Samtidig har arbejdsgiverne kunnet skærpe deres krav til uddannelse, fordi markedet bliver 'oversvømmet' af unge med høj uddannelse. En slags gøgeungeeffekt, idet det tilmed øger risikoen for, at dem uden uddannelse skubbes helt ud af arbejdsmarkedet.

Hvilket også, ifølge Erik Jørgen Hansen, forklarer hvorfor de begunstigede grupper har kunnet beholde deres forspring i konkurrencen, samtidig med at andre har fået forbedret deres uddannelsesmuligheder.

Det vil altså sige, at den uddannelse, som kvinder får en stadig større andel af, samtidig devalueres. Så måske det i virkeligheden er en trist nyhed, der stod på forsiden i går. Den sikre uddannelsesvej er ikke længere vejen til indflydelse og magt. Ligger den måske hos de selvlærte og frihedssøgende, der sætter dagsordenen i den risikobetonede kreative entreprenørøkonomi?

I hvert fald skal man passe på med at bedrage sig selv i jagten på at udradere kønsuligheder ved at dokumentere ligestilling med gårsdagens parametre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu