DET SIGER NOGET om den utilstrækkelige politiske bevidsthed om de krige, Danmark fører, at det er blevet soldaterne, der siger fra. Fra Irak har de sagt fra over for den håbløst uforberedte sammenblanding af sikkerhed og genopbygning, som forsvaret har måttet stå for helt alene, fordi regeringen ikke havde gennemtænkt, at Irak under en kæmpende vestlig besættelsesmagt ville blive et alt for farligt sted for civile og græsrodsorganisationer.
Og fra Afghanistan siger de nu fra over for de alt for høje civile drabstal, som danske soldater mod deres vilje er medskyldige i, og som kan gøre det af med enhver opbakning og troværdighed for den vestlige indsats i Afghanistan, hvor Taleban fører PR-kampen på point.
Det er sjældent, vi får meget at vide om, hvad de danske soldater egentlig laver i Afghanistan. Men en anonym dansk jægersoldat bekræftede i gårsdagens Information danske soldaters medskyld i uskyldige afghaneres død. Som eksempel nævnte han en bjerglandsby, som han med sin gruppe bevægede sig op til efter en skudveksling med Taleban. I landsbyen ventede der soldaterne 25 døde civile, heriblandt flere børn - alle udslettet i krydsilden.
CIVILE DØDSFALD blev under Vietnam-krigen omdøbt til den militære eufemisme 'collateral damage', som betyder 'utilsigtet skade'. Civile dødsfald er noget, der finder sted, når man fører krig. Men omfanget af civile omkomne, som vi er skyld i, er i Afghanistan vokset til et uacceptabelt niveau.
Dét fik i går den netop hjemvendte danske oberstløjtnant Jan Grünberger til at kræve mere præcise våbensystemer til de danske soldater i Helmand-provinsen: Kampvogne i stedet for fly med hundreder af kilo tunge bomber. Oberstløjtnantens ønske er dybt forståeligt, men ikke tilstrækkeligt - for problemet er ikke blot militært.
For tre uger siden var det således de britiske soldater i Helmand, der rejste problemet - ad en helt anden vej. Ifølge International Herald Tribune bad briterne det amerikanske militær trække sine specialstyrker ud af provinsen, fordi specialgrupperne dræbte alt for mange civile. En højtstående britisk officer vurderede, at afghanske og internationale styrker, ikke Taleban, var skyld i langt størstedelen af de mindst 300 civile dødsfald i Helmand i år alene.
Ud over det grusomme ved uskyldige menneskers død er de civile dødstal også et stort propagandamæssigt problem i en guerillalignende krig, hvor de lokale er lus mellem neglene på to krigende parter. Det er ikke heldigt, når NATO som i mandags må skændes med lokale ældre om, hvorvidt 18 dræbte søndag var uskyldige civile eller Taleban-soldater. "Oprørerne fortsætter med at følge deres mønster med falske reporter om civile dødsfald," forklarede koalitionstalskvinden Vanessa Bowman, men forklaringen havde stået stærkere, hvis koalitionen ikke reelt havde været skyld i så mange civile dødsfald, som den er.
BAG DEN INTERNATIONALE koalitions hovedpine i Afghanistan ligger der ikke kun valg af våben, men politiske problemer. Efter den vellykkede nedkæmpning af Taleban i 2001 var Afghanistan klar til og indstillet på civil støtte og genopbygning og gennemførte et demokratisk valg. Problemet var bare, at verden ikke er så opmærksom på fred; den er opmærksom på krig. Det gælder medieoffentligheden, og det gælder regeringerne. Så meget af hjælpen udeblev, og de planlagte indsatser trak ud i en grad, så store dele af dem på det nærmeste kollapsede. Mønsteret er kendt fra andre krigsområder og ses for tiden også i Sydsudan, hvor tiltroen til den skrøbeligt indstiftede fredsaftale med Khartoum er i færd med at slippe op, fordi sydsudanerne føler, at de ikke får, hvad de blev lovet.
OGSÅ FN TABTE fokus på Afghanistan og har ikke mindst i Ban Ki-Moons regeringstid været besynderligt uinteresseret i landet.
Problemets omfang gik muligvis op for generalsekretæren under højniveau-konferencen om retssikkerhed i Afghanistan i Rom i juli, hvor de civile tab overskyggede alle diskussioner. Her slog generalsekretæren endeligt fast, at de civile tab ikke er Talebans, ikke er de enkelte soldaters, men hele koalitionens problem: "Hvor svært det end kan være, når man er oppe mod en utydelig og skruppelløs fjende, må vi simpelthen ikke skjule, at civile tab, hvor utilsigtede de end er, styrker vores fjender og underminerer vores indsats."
Den eneste langsigtede måde at undgå civile tab på er at undgå, at Taleban har vækstbetingelser i den afghanske befolkning, hvor bevægelsen kan vokse, blande sig med civile og vinde legitimitet. Den eneste måde at sikre dét på er at levere den sikkerhed, den genopbygning og den hjælp, verden har lovet. Det er et projekt, der kræver, at vi forstår, at der er stor forskel på at vinde en krig og vinde en fred. Freden vindes ikke, hvis man taber interessen, så snart kanonerne tier stille. lfk
Dengang i 00'erne
Seneste artikler
For den enkelte familie er én dræbt altid én for meget
27. juli 2010Hvad enten det er med udviklingsbistand eller soldater er Danmark parat til at gøre en forskel i verden, siger forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V). Hun mener, danskerne er klar til at gå i krig igen uden FN-mandat, hvis det er det, det kræver'Vi skal ikke lade os skræmme, og vi skal kæmpe for vores værdier'
24. juli 2010Danske politikere skal have kniven for struben og et anslået antal dræbte soldater på bordet, når de sender Danmark i krig, mener Søren Espersen (DF). Men det tør vi jo ikke, siger han. Folket derimod er parat til at kæmpe for Danmarks nye internationale rolle'Jeg har gjort op med mig selv, hvad det indebærer at beordre andre i kamp'
23. juli 2010Forsvaret har i dag fuldført forandringen til et moderne militær, der har til kerneopgave at gå i krig i udlandet. Forsvarschef Knud Bartels er den nye mand i spidsen for det hele, og han har for længst gjort sig klart, hvad det koster at føre krig