Leder

Hvem vogter vogterne?

Debat
11. september 2007

De er fire mænd og en hund mod én mand i en døgnkiosk i København. Det er den 19. juni 2006 først på morgenen. De fire mænd er bevæbnede med pistoler og knipler. De er i uniform. De er nemlig politimænd. Den ene mand er psykisk syg, han ligger på gulvet, og hunden har bidt sig fast i hans ben. Han behandles med anti-psykotisk medicin, men i perioden op til 19.juni er han udeblevet fra sine aftaler på hospitalet og har formodentlig ikke taget sin medicin.

Manden på gulvet er beruset, han har raseret døgnkiosken med et baseballbat, og ekspedienten har tilkaldt politiet. Den berusede mand har tabt baseballbattet og muligvis også lommekniven. To betjente afgiver skud mod manden på gulvet. Det ene skud rammer ham i armen, og det andet træffer ham i benet. De to skud bliver dræbende.

Statsadvokaten for København og Bornholm afviser i første omgang at rejse sag mod de to betjente, der skød. Det vurderes, at de handlede i lovligt nødværge.

Politimændene forklarede dengang, at manden havde svinget baseballbattet truende i mod dem. De fortalte også, at manden svingede kniven mod hunden.

Da overvågningsoptagelsen fra butikken bliver offentliggjort, og både TV2 og DR laver en grundig gennemgang af sagen, beslutter daværende rigsadvokat Henning Fode alligevel at rejse sag mod de to betjente. Overvågningsoptagelserne viser nemlig, at manden taber baseballbattet og kniven, da hunden bider ham i benet. Billederne viser, at manden på gulvet vrider sig for at få fat i kniven og slippe fri af hundens bidende greb. Billederne afslører, at de to politimænds første forklaring ikke kan være sandfærdig.

Først da sagen bliver genstand for offentlig opmærksomhed, vælger rigsadvokaten at omstøde statsadvokatens afgørelse i en sag om politiskud. Selv hævder statsadvokaten, at han er habil til at føre den sag, som han i første omgang har afvist. Det bliver igen problematiseret i pressen, og til sidst vælger rigsadvokaten at lade sagen overgå til statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn.

Hvis de to politimænd ikke skulle dømmes som skyldige i grov vold med døden til følge, skulle de i retten overbevise om, at de handlede i 'lovligt nødværge'.

Det store spørgsmål i den sag, hvor der fredag blev afsagt dom i Retten på Frederiksberg, var altså, om en mand, der ligger på gulvet med en politihunds kæber fastlåst om benet og muligvis med en lommekniv i hånden, kan true fire oprejste, bevæbnede og trænede politimænd på livet.

Hvis man spurgte almindelige mennesker, hvilket hold de helst ville være på i den konfrontation, er det svært at forestille sig, at nogen ville se positionen på gulvet som den truende overmagt.

Alligevel bliver de to betjente fredag frifundet. Det hedder i rettens begrundelse, at manden "bevægede sig fremad og gjorde truende udfald med kniven". Det står efter processen stadig ikke klart, om kniven overhovedet var foldet ud. Det foregik nemlig i en for overvågningskameraet blind vinkel, hvor det dog kunne ses, at baseballbattet var udenfor mandens kontrol. Både de to tiltalte betjente og de to, der var indkaldt som vidner, ændrede under sagen forklaringer. Efter at have set optagelser fra overvågningskameraet hed det nu, at manden ikke havde angrebet med baseballbattet, og at det ikke var hunden, men betjentene han angreb med kniven. En af de betjente, der aflagde vidneforklaring under ed, havde først hævdet, at manden på gulvet "gentagne gange stikker ud efter hunden". Under afhøringen på Frederiksberg ændrede han forklaring til, at det var kollegaen, som blev angrebet.

Det forekommer foruroligende, at retssystemet så længe vælger at stole på politimændenes egne udsagn og nægter at rejse tiltale. Det forekommer også foruroligende, at der skal så lidt modstand til for, at det vurderes som lovligt nødværge at skyde en mand. Men det mest utrolige er, at de to civile domsmænd og den juridiske dommer alligevel vælger at stole på betjentenes forklaringer og at frifinde dem. Hvis politimænd er berettigede til at skyde med døden til følge i den situation, hvornår er de så ikke berettigede? Hvis en mand liggende på ryggen med en lommekniv er et legitimt mål, hvor går så grænsen for deres fornemmelser for trusler?

Det er symptomatisk, at den spektakulære frifindelse finder sted i et samfund med omfattende tillid til ordensmagten overhovedet. Det er nærmest kun jurister, der advarer mod den stadigt mere udbredte overvågningskultur, det er forhenværende chefer for efterretningstjenesterne som Ole Stig Andersen og Hans Jørn Bonnichsen, der mest radikalt problematiserer konsekvenserne af terrorlovgivningen. Politimænd som Kai Vittrup er livsstilsikoner og samme måned, som rigsadvokaten valgte at tage sagen om politiskuddene i døgnkiosken fra statsadvokaten i København, var Per Larsen fra Københavns Politi på forsiden af det mondæne herremagasin Euroman som billede på tidens mand. Befolkningen stoler på dem, der passer på dem. De stoler på vogterne. Men efter endnu en forbløffende frifindelse står spørgsmålet tilbage: Hvem vogter vogterne?rl

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I alle andre brancher ville en så grov fejlvurdering, at det kostede andres liv eller førlighed, mindst koste vedkommende jobbet. Men de politifolk, der skød en invalidepenionist ned bagfra, fordi han angreb dem med et bordben, de politifolk, der gjorde Benjamin til invalid, de politifolk, der rask væk skyder og dræber biltyve, og politifolkene fra den her omtalte sag går stadig omkring i politiuniform og med skarpladte våben.

Jeg siger ikke nødvendigvis, at de har handlet i ond vilje eller forsætligt har myrdet og invalideret. Jeg siger blot, at deres i en nødsituation totalt svigtende dømmekraft burde gøre det klart for alle, at de ikke er egnede til deres job.

Michael Skaarup

"Hvem vogter vogterne?" - jamen,...... det gør? Det er et godt spørgsmål.

For lige nu virker det ikke som om, at der er nogen, som har interesse i at begrænse magtanvendelse, hverken for politiet, eller for diverse efterretningstjenester... al magtanvendelse synes at være legitimt, blot det bliver gjort af myndighederne, med de rette formål....

i sidste ende er sagen som nævnt i artiklen, vel resultatet af den generelle indstilling i samfundet, overfor det "unormale"... dvs, en indstilling der kan beskrives som værende fra "mildt, fjendtlig og skeptisk", til " konfronterende aggressiv "...

giv et knus