Leder

Kloden græder i kor

Debat
11. september 2007

DET VAR i maj, at verden fik feber, fordi lille Madeleine forsvandt. Medfølelsens feber brænder efter mere end fire måneder endnu i den globale krop, men er i dag begyndt at ytre sig som beskæmmelsens hede kinder. For tænk, om man nu har følt for de forkerte ...

Det skulle have været den fuldkomne familiehygge, da den britiske familie McCann rejste til det portugisiske ferieparadis Praia da Luz. Men den 3. maj forsvandt familiens fireårige datter Madeleine, og uanset hvordan dette gik for sig, må det have været forældrenes ultimative mareridt.

Politiet tog, som politiet bør, sagen alvorligt og iværksatte efterforskning og -søgning. Og her var det, at sagen kunne være endt som en note i aviserne på side 17. Men sådan ville verden det ikke.

PÅ FÅ dage bliver millioner af mennesker sat i højeste følelsesmæssige alarmberedskab. En bekendt af familien McCann udlover dusør på en million kroner, fodboldstjernen David Beckham går på tv med en appel til offentligheden om at hjælpe, og kun få mundvige kan afholde sig fra at bævre.

Så stiger dusøren for oplysninger, der vil bringe Madeleine til veje, til 27 millioner kroner, fordi moren til Harry Potter, J.K. Rowling, spytter i kassen. Til sidst melder paven sig til grædekoret.

Interessen for Madeleine er kommet op i industrielle dimensioner. Plakater fylder hele stadionvægge, og på en hjemmeside samles astronomiske summer ind til Madeleine-fonden. Man kan her også downloade efterlysningsplakater på 29 forskellige sprog, få sin pc udstyret med efterlysningen som fast baggrundsbillede og sin hjemmeside påklæbet en bannerreklame for Madeleine. En online-butik sælger den forsvundne piges navn og politiets telefonnummer på gule gummiarmbånd. De fås selvfølgelig i størrelserne stor, mellem og lille.

Det hele er sponsoreret af blandt andre Microsoft, mens spindoktorerne spinder guld.

OG NU siger det portugisiske politi gudhjælpeos, at forældrene måske selv har ombragt datteren.

Paven skynder sig på sin hjemmeside at trække den velsignende hånd tilbage, mens skuffelse og skam skyller gennem de oprørte masser.

Det foruroligende burde dog ikke være, at der er kastet økonomiske midler og medfølelse i grams til fordel for et par forældre, der måske ikke fortjener det. Nej, det foruroligende er, at det globaliserede medfølende fællesskab er så enøjet, at det kun er i stand til at se en køn blond pige fra et småborgerligt europæisk villakvarter forsvinde, mens det f.eks. er blindt, døvt og stumt over for de mange beskidte gadebørn, der årligt forsvinder - myrdet eller misbrugt - i slumkvarterer verden over. Disse anonyme ofre for verdens ulighed er ikke det mindste gummibånd værd.

Og mens medierne med den britiske presse i front fråder i Madeleine-sagen, er Irak-krigens daglige civile og militære tab, der vel også har vidtrækkende konsekvenser for de efterladte, for længst taget af forsiderne. Dét er lige til at græde over.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her