Leder

Kun en tåbe ...

Debat
27. september 2007

FOLKEAFSTEMNING OM EU-TRAKTATEN eller ej. Det er spørgsmålet - uanset at mange gode kræfter i EU-debatten altid gerne vil ud over ja-nej og diskutere 'indhold'. Ikke en rimelig indvending i øvrigt, for der er megen substans gemt bag ja-nej spørgsmålet.

Og meget få såkaldte ja-sigere kan ikke se problemet med først at love vælgerne en folkeafstemning og så bagefter trække i land, når nu indholdet af de to traktater sort set er det samme. Og meget få nej-sigere vil nedlægge EU og tilbage til et Europa, hvor enhver stat kæmper for sig selv og/eller mod naboen.

Uanset hvad så er og bliver det en fornærmelse mod vælgernes intelligens at rense en forfatning for symboler som hymne, flag og føderal målsætning og påstå, at det gør en fundamental forskel. Det er jo åbenlyst, at det gør det ikke i den praktiske dagligdag. Eller for politikerne selv for den sags skyld. At de danske politikere har formået at få ni juridsk-tekniske paragraffer, som automatisk udløste en folkeafstemning, fjernet, rokker heller ikke ved den sag.

FEJLEN - i det danske tilfælde - kan dateres til de tidligere udstedte løfter om folkeafstemning. Det fortsatte cirkus om folkeafstemninger stort set hver gang, ordet 'traktat' nævnes, må de danske politikere gøre op med, således at kun spørgsmålet om medlemskab er et, som bliver overladt til befolkningen. Det repræsentative demokrati kan sagtens klare resten.

At lade en afstemning handle om ind eller ud - i det danske tilfælde ved at stemme om traktat og alle fire EU-forbehold på en gang - er imidlertid et valg, danskerne ikke får.

For som Venstres medlem af Europa-Parlamentet Karin Riis Jørgensen sagde det i denne uge, så er det kun en tåbe, der ikke frygter de danske folkeafstemninger, hvor alt muligt andet end den konkrete traktat er i spil og på spil. Den siddende regering, 'eliten' eller noget helt andet som f.eks. Tyrkiets optagelse i Unionen.

MEN om vi rent faktisk får en afstemning om reformtraktaten er ret svært at forudse. Berlingske Tidende fortalte i forgårs sine læsere, at der er betydelig vaklen i geledderne hos Socialdemokraterne, der er afgørende for, om regeringen kan beslutte sig for ikke at gå til folket med sagen. SF derimod vil ende med at anbefale en afstemning. Dansk Folkeparti og Enhedslisten kræver en - naturligvis, og Ny Alliance ønsker sig også en.

Eneste lille hjælp til Anders Fogh er, at den hollandske og britiske regering har sagt nej. Det er hermed nemmere at stille spørgsmålet om, hvorfor lige vi (og irerne, der er forpligtede af deres forfatning) skulle være de eneste i EU, der satte en beskeden justering af traktaten til afstemning.

Men skulle det alligevel komme så vidt, kan man i det mindste trøste sig med, at det er en udmærket tekst, der skal stemmes om. Og de positive kræfter i Europa-debatten må så kridte støvlerne igen, tage en dyb indånding - og forklare, hvorfor krydset bør sættes ved ja. AG

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her