Leder

Rettidig omhu

5. september 2007

I Peter Øvigs bog om Blekingegadebanden beskrives det, at Politiets Efterretningsvæsen (PET) i årevis var bekendt med bandens aktiviteter, men undlod at inddrage politiet i sin viden. I lejligheden i Blekingegade på Amager var der våben og sprængstoffer nok til, at hele huset kunne være jævnet med jorden, hvis det var gået galt, og en række af bandens voldsomme kriminelle handlinger foregik også med PET's viden. Bogen afslører, at en række af de forbrydelser, som skaffede de danske medlemmer af PFLP's terrornetværk et udbytte på flere millioner, aldrig blev opklaret, fordi samarbejdet mellem PET og kriminalpolitiet var elendigt. Det var først, da en ung betjent blev myrdet under postrøveriet i Købmagergade i midten af 1980'erne, at der kom gang i den sag, som i 1989 førte til afsløringen af banden. En afsløring, som kunne være fundet sted 10-15 år tidligere, hvis PET havde villet.

Om det blandt andet er erfaringer fra Blekingegade-sagen, der har lært PET at slå hurtigere til og være mere åben omkring sine aktioner, skal være usagt. Men både i de såkaldte Glostrup- og Vollsmose-sager og nu med endnu en terrorsag i København i går, tyder alt på, at PET er blevet noget bedre til at udvise rettidig omhu. Hvis man med anholdelserne i går har været med til at forhindre et terrorangreb, hvilket indtil videre er PET's udsagn, ligesom det indtil videre også er PET's udsagn, at der i denne sag er en direkte forbindelse til al-Qaeda, er der stor grund til at rose aktionen.

De to nævnte forhold gør det til en yderst alvorlig sag, og netop alvoren taget i betragtning må det håbes, at både de lovgivende og de udøvende myndigheder også her viser, at de har lært af tidligere sager. De fleste husker vel, hvordan justitsminister Lene Espersen (K) 5. september sidste år, hvor politiet skred til anholdelser i Vollsmose, ikke gik af vejen for at kalde det "noget af det alvorligste, der er sket i Danmark nogensinde". Umiddelbart ser det ud, som om hun har lært at styre sig. I går var hun i hvert fald mere tilbageholdende med at kommentere verserende sager og nøjedes ifølge Ritzau med at beskrive den nye sag som "meget bekymrende" med den tilføjelse, at "jeg kan af gode grunde ikke kommentere sagen i detaljer". Det kan og bør hun undlade af mange grunde, ikke mindst fordi det i sidste ende er hende, der - i modsætning til i en almindelig straffesag - skal afgøre om en eller flere af de sigtede skal tiltales og stilles for retten. I henhold til terrorlovgivningen er det i sager om rigets sikkerhed justitsministeren og ikke en dommer, der er øverste anklager.

Dette forhold er en udløber af anti-terrorloven, som siden 11. september 2001 er blevet gradvist strammet og har udstyret myndighederne med udvidede beføjelser. Egentlig var det fra Folketingets side tænkt som en betryggende foranstaltning, at tiltalekompetencen skulle ligge hos landets justitsminister, men omvendt kan det kritiseres for, at det i de forkerte hænder og grebet af folkestemningen kan medføre en politisk indblanding i sager, som ikke kan bære det. Når hertil lægges, at en stor del af efterforskningen ligger hos PET, der dermed får stor indflydelse på, om en sag rejses eller ej uden nødvendigvis at have politiets eller anklagemyndighedens kompetencer til at afgøre, om den kan bære det, så kan retssikkerheden hurtigt bevæge sig ind i en gråzone.

I Glostrup-sagen, hvor de fire tiltalte blev sat i ledtog med to dømte terrorister i Sarajevo i Bosnien, var opmærksomheden enorm, og det samme var fristen til domfældelse i medierne. Sagen var skam alvorlig nok og endte også med, at en af de fire tiltalte, en 17-årig dreng, blev idømt en fængselsdom på syv år. Men de tre andre blev frikendt, og med mediebevågenheden og ressourceforbruget i tankerne rejste det efterfølgende den kritik, at sagen var rejst på baggrund af en terrorstemning, som har påvirket det politiske liv, og afslutningen kunne derfor alt efter gemyt ses som et stort nederlag til anklagemyndigheden eller et vigtig slag mod terrorens tilstedeværelse i Danmark. Men først og fremmest kan det konstateres, at retsvæsenet viste sig intakt og ikke tillagde sig nye måder at behandle beviser på. De tiltalte blev kun vurderet på handlinger og ikke på holdninger eller eventuel udvikling i skægvækst og religiøs adfærd.

Terrorsager, som dem der nu oprulles, er noget nyt i Danmark. I den aktuelle sag er medierne i fuld gang med at portrættere profiler, løbe naboer på dørene og spekulere i de motiver, der får på overfladen stilfærdige og fornuftige unge mænd til at ændre adfærd og søge mod terroren. Medmindre PET intet har lært af tidligere håndteringer, lader det til, at der er bund nok i efterforskningen til de alvorlige anklager om planlægning af terror, produktion af sprængstoffer og internationale forbindelser til al-Qaeda. "En alvorlig sag," kaldte PET-chef Jakob Scharf det på pressemødet i går. Det er det, og derfor er det endnu engang op til myndighederne og ikke mindst retsvæsenet at have is i maven og vise, at det aldrig må blive medier, terrorstemningen eller karaktervidneudsagn, men udelukkende bevisets stilling og gældende ret, der fælder dom.weis

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu