Leder

Tyrkiske tørklæder

20. september 2007

Det tyrkiske establishment med militæret har ret i én ting: Der er fare for, at fri brug af hovedtørklæder i offentlige institutioner i Tyrkiet kan føre et socialt pres med sig.

Den muslimske fastemåned, Ramadanen, er på vej ind i sin anden uge, og i mange anatolske småbyer er det umuligt at finde åbne restauranter i dagtimerne. Det er ikke et udtryk for, at alle som én faster, men for at presset er så stort, at ingen tør gå imod det. På samme måde kan man med god grund frygte, at piger vil føle sig presset til at gå med tørklæde, hvis både deres lærere, læger, dommere, byrådsmedlemmer og præsidentfruen gør det.

En undersøgelse fra tænketanken TESEV bekræfter, at knap halvdelen af de tyrkiske kvinder, der dækker sig til, forventer, at deres nærmeste omgivelser ville protestere, hvis de lagde tørklædet, men omvendt siger kun knap otte procent, at de går med tørklæde i dag, fordi de oplever et socialt pres.

TESEV-undersøgelsen viser også, at der i den tyrkiske befolkning er omkring 70 procents opbakning til et opgør med tørklædeforbuddet. Tyrkerne vil gerne holde religion og stat adskilt, men de mener ikke, at det er en trussel mod staten at lade piger og kvinder med tørklæde læse på universitetet. Den erkendelse er svær for det ultra-sekulære establishment omkring militæret, der dermed må erkende, at deres kemalistiske projekt på den front har lidt nederlag.

Den tyrkiske regerings udspil til en ny forfatning (se side 8-9) lægger op til, at tørklædeforbuddet skal fjernes på universiteterne, så de religiøse piger kan få sig en uddannelse på linje med de religiøse drenge og alle andre.

Forslaget er et vigtigt skridt i retning af øget demokratisering af Tyrkiet, men det er utilstrækkeligt i den forstand, at det ikke giver de kvindelige kandidater adgang til at søge job i det offentlige bagefter, for der vil forbuddet stå intakt.

Regeringen har heller ikke endnu vist sig villig til at begynde den debat med civilsamfundet, som er nødvendig, for at pigerne bliver accepterede på universiteterne, og for at det sociale pres kan forsvinde.

Debatten skal ikke foregå med det gamle establishment, der tilsyneladende ikke vil demokrati for andre end sig selv og derfor er ved at miste legitimitet. Derimod er det de bekymrede civile, regeringen skal have i tale såvel som minoriteterne, der med god ret kan føle sig klemt, hvis de kommer til at opleve, at statens institutioner bliver befolket af mennesker med et tydeligt religiøst tilhørsforhold.

Regeringspartiet AK har vist sig som den stærkeste garant for demokratisk udvikling i Tyrkiet, og selv om partiet er konservativt af natur, har det positioneret sig som et bredt midterparti, der både kan rumme en finansanalytiker fra Merrill Lynch som økonomiminister og en socialdemokrat som kulturminister.

Nu skal partiet også vise, at det kan være et parti for ikke-muslimer og for dem, der oprigtigt er bekymrede for den sekulære nation.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu