Leder

Skal Ayaan Hirsi Ali være fynbo?

Debat
16. oktober 2007

DEN FORFULGTE hollandsk-somaliske forfatter og tidligere politiker Ayaan Hirsi Alis sag har de senere dage fået en dansk vinkel. Og som det tit er tilfældet i det lille land mod nord, når verdenspolitikken rammer, har det ikke været uden en vis ufrivillig komik.

Forhistorien er, at Folketinget i løbet af efteråret skal behandle et lovforslag om, at danske byer kan blive såkaldte 'fribyer' for forfulgte forfattere. Loven ventes efter endt behandling at træde i kraft den 1. januar næste år.

Tanken er, at fribyerne forpligter sig til at være vært for en forfulgt skribent i minimum to år, hvor den pågældende by stiller bolig til rådighed, yder økonomisk hjælp og hjælp til sundhedsydelser, sprogundervisning og så videre. De skribenter, der kan blive tale om, skal befinde sig på International PEN's liste 'Writers in prison'. Denne liste indeholdt indtil for nylig omkring 150 navne, men Ayaan Hirsi Alis var ikke et af dem.

DET FORHINDREDE imidlertid ikke landets kulturminister, Brian Mikkelsen (K), i gennem Jyllands-Posten at opfordre danske kommuner til at invitere den hollandske forfatter. Odenses 1. viceborgmester, Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, var ikke sen til at gribe stafetten og med henvisning til, at Fyn tidligere har ageret tilflugtssted for dramatikeren Bertolt Brecht, understrege, at intet ville være mere oplagt end at lade Ayaan Hirsi Ali få husly i det fynske.

Dansk PEN fulgte trop med et formalistisk løb på stedet, hvor det lykkedes den daglige leder, Mille Rohde, at mene, at Ayaan Hirsi Ali ikke var kvalificeret til at komme ind under fribyordningen, for dels står hun ikke på den internationale liste, dels kunne det diskuteres, hvorvidt hun overhovedet er forfatter. Og den politiske opposition, anført af Socialdemokraternes karismatiske kulturordfører Mogens Jensen, mente ligeledes, at det var utidigt af regeringen i skikkelse af Brian Mikkelsen at gå ind og blande sig i, hvem der eventuelt kunne komme på tale, især da når der var tale om en person, som regeringspartneren Venstre tidligere havde tildelt en frihedspris. Nej, den afgørelse måtte overlades til kommunerne, mente han såmænd.

DER ER ganske vist endnu ingen, der har spurgt Ayaan Hirsi Ali, om hun har lyst til at skifte New York ud med Odense og indlede et fynsk sprogkursus, men det bør være hævet over enhver tvivl, at hun opfylder kvalifikationerne, og at PEN som noget naturligt burde identificere sig med hendes situation.

Kort fortalt flygtede Hirsi Ali fra et tvangsægteskab til Holland i begyndelsen af 1990'erne. I Holland arbejdede hun i en tid som oversætter for andre somaliske kvinder, der som hende var flygtet fra mishandling, lemlæstelse og seksuel underkuelse. Som Salman Rushdie for nylig gjorde opmærksom på, var det kvinder, der som hende selv var offer for islam. Da hun offentligt begyndte at blande sig i den hollandske debat om kvindeundertrykkelsen i islams navn, modtog hun straks dødstrusler.

Til sidst flyttede hun i 2002 til USA, men vendte året efter tilbage for at træde ind i politik. I 2004 samarbejdede hun med instruktøren Theo van Gogh om den kontroversielle film Submission, som beskæftiger sig med islamisk lov og kvindeundertrykkelse. Filmen kostede Theo van Gogh livet, idet han blev henrettet på åben gade, endda med en kniv i brystet med en dødstrussel mod Hirsi Ali. Hun gik under jorden og flyttede senere til USA, hvor hun siden har opholdt sig, mens den hollandske regering har betalt for hendes sikkerhed.

Eller gjorde, for det hollandske parlament har bureaukratisk og klinisk besluttet, at man ikke længere vil betale for sin statsborgers sikkerhed, når hun befinder sig uden for landets grænser. Så Hirsi Ali, der befinder sig i et døgnbevogtet hus, er pludselig fanget i en uklædelig strid mellem de to retsstater Holland og USA.

Det er så her, Brian Mikkelsen kommer på banen med sit yderst fornuftige forslag, som ikke desto mindre politiseres.

AYAAN HIRSI ALI deler vandene og er uspiselig i mange kredse. Hun har bevæget sig fra venstre til højre, der har været stillet spørgsmålstegn ved hendes egen personlige beretning, og mange har svært ved at sluge, at hun sidder i en højreorienteret, amerikansk tænketank.

Men det er ikke det, der er sagen. Hun er en af de ypperste fortalere for ytringsfrihed og ligestilling i disse år, og det har haft store personlige omkostninger for hende. Dansk PEN kom da også til fornuft i går og kunne meddele, at hun er nu er på listen over forfulgte forfattere.

Men det er ikke gjort med det, for hvis ikke de vestlige samfund kan slutte ring om en person som Hirsi Ali, svigtes de højt besungne idealer om frihed og ytringsfrihed. Skammen er først og fremmest Hollands, men den unødige politiserien og uenighed om en sag, der burde være soleklar, sender også et signal til de mange andre moderate kræfter, som trodser tyranni og undertrykkelse, om, at der alligevel ikke er så megen vægt bag de fine ord og idealer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forholdene i de danske flygtningelejre er aldeles umenneskelige, og er så forfærdelige at en meget stor del af de mennesker der er indespærret i disse lejre bliver pskykisk syge. Det gælder både børn og voksne.

En af de sorte præster har sågar foreslået, at man skal tilbyde de flytgtningene, der er bekymrede for deres børns ve og vel, at de da bare kan få børnene i familiepleje hos danske plejeforældre.

Når man engang skal skrive historiebøgerne, for den tid vi lever i, er det helt sikkert at den danske asylpolitik og de hadske forhold til indvandrerne, vil blive beskrevet, som regulære skampletter på danskernes generalieblad.

I den situation arbejder regeringen nu på, at importere flygtninge. Vel at mærke prominente flygtninge, regeringen mener kan (mis)bruge tilpropaganda formål i forbindelse med sin ulækre "værdikamp".

Mottoet for regeringes flygtningepolitik må være, at dobbelmoral er dobbelt så godt som moral...

Kære Per Thomsen!

Er det muligt for dig at skelne mellem flygtninge og indvandrere, jeg mener ikke, at Danmark for tiden har flygtningelejre, men asylcentre, centre som bl.a. indeholder mennesker, der er blevet afvist efter sagsbehandling hos myndighederne, og som alligevel ikke ønsker at vende tilbage og slås for nød og elendighed i deres oprindelseslande (som danske modstandsfolk i kamp mod overmagten her i tidligere tider). Der er klare definitioner af forskellen på indvandrere og flytninge, fattigdoms- eller livstruende.

Hilsen Jesper

Jesper Skade:
"Er det muligt for dig at skelne mellem flygtninge og indvandrere..."

Ja naturligvis kan jeg det. Hvad er det for et fjollet og usagligt spørgsmål at stille?

Det der er sagen netop nu, er at regeringen regelret mishandler flygtninge ien sådan grad at de bliver vanvittige af behandlingen. Det er flygtninge, hvis sag ikke bekræfter regerigens verdensbillede, og "værdikamp", eksempelvis fordi de flygter fra en krig som vores regering selv har været med til at anstifte.

Samtidigt forsøger regeringen at importere flygtninge, der kan (mis)bruges i propagandaøjemde, fordi flygtningene har de samme holdninger som regerigen selv.

Det er simpelthen for ulækkert og dobbeltmoralsk. De muligheder lovgivningen åbner for at give forfulgte mennesker asyl, skal ikke misbruges til partipolitisk propaganda.

Regeringen nægter kun at modtage flygtninge, der ikke er personligt forfulgt.

Ayaan Hirsi Ali er personligt forfulgt og der er ingen stat, der vil sørge for hendes beskyttelse, hverken Holland, som udviste hende, eller USA. Hun er rent faktisk flygtning fra Holland, der har reageret ufatteligt usselt i denne sag.

Ethvert vestligt land er simpelthen forpligtet til at tage imod hende, for hun lever i dén grad op til kravet om at være personligt forfulgt i modsætning til af de afviste flygtninge.

PEN vendte på en tallerken efter først at have afvist at Hirsi Ali er berettiget til at blive beskyttet under friby-ordningen, fordi hun er politiker.Men hun blev jo netop politiker fordi van Gogh blev myrdet og hun blev dødsdømt af de formørkede islamister, der ikke brød sig om, at hun afslørede, at Islam bliver brugt til at begrunde ekstrem kvindeundertrykkelse. Filmen var indiskutabelt en kunstnerisk kritik af situationen, så hun er i den grad berettiget til at blive omfattet af ordningen, hvilket den altid politiserende tummelumsen ulækkert nok ikke kan se.

Jakob: "Regeringen nægter kun at modtage flygtninge, der ikke er personligt forfulgt."

Nej, Jakob. Regeringen nægter også at modtage flygtninge, der er personligt forfulgt. Den benægter bare, at de er det.