Leder

Fri forskning i knibe

Debat
10. oktober 2007

Den frie forskning presses lige nu fra flere sider. Faktisk er det kun fra Videnskabsministeriets side, men her presser man imidlertid på flere måder. Dels gør man det meget konkret ved at lade en mindre procentdel af de samlede forskningsmidler gå til grundforskning, som det fremgår af dagens Information.

Men også det kommende ranking-system, hvor mellem tre og fem procent af universiteternes basismidler skal fordeles efter de enkelte institutioners forskningsresultater, er et slag imod den frie forskning.

Baggrunden for at indføre ranking er regeringens ønske om at identificere og måle forskning på tværs af institutioner og landegrænser. Kvaliteten af dansk forskning skal styrkes, hedder det så flot. Det bliver efter alt at dømme den norske model, som Videnskabsministeriet kopierer. Den går ud på, at man får point på kontoen, alt efter hvor mange artikler, man har publiceret i nogle i forvejen definerede tidsskrifter.

Den målemetode er problematisk. For det er primært de internationale tidsskrifter, der giver point, og de vil næppe trykke artikler om dansk litteratur og historie. Desuden er metoden dræbende for nytænkning i forhold til både emnevalg og publiceringsmetode. For hvorfor kaste sig ud i en vild idé, som man ikke ved, hvor fører hen, når det sikre giver gevinst? Eller hvorfor lave god og væsentlig forskning, hvis det kun er antallet af artikler, der tæller, som professor Annick Prieur skrev i Information i går.

Men den norske metode er til gengæld dejlig nem: På dét institut har man produceret så mange artikler - så der skal man have så mange penge. Mindre vigtigt er det, hvad der er publiceret i bøger, aviser og i de 'ikke godkendte' tidsskrifter, hvis disse da ellers overlever. Det er også lige meget, hvor stor gennemslagskraft forskningen har - for sådan en er nemlig svær at måle.

Modellen er i øvrigt også dejlig nem for lederne på de enkelte institutter, for de behøver også kun at tælle, når de skal vurdere deres medarbejdere. Dén forsker har skrevet så mange artikler, mens kollegaen - tænkte vi det ikke nok - kun har skrevet så mange. På den måde kan lederne helt slippe for at sætte sig ind i forskningens indhold.

Hvad enten man styrer forskningen direkte ved at nedprioritere grundforskningen og opprioritere den strategiske - eller man gør det indirekte gennem rankingsystemet, så bliver resultatet det samme: Politikerne med Helge Sander i spidsen øger deres indflydelse på, hvad der skal forskes i. Det er ikke nogen god idé. Politikere tænker for få år frem, og det duer ikke, når det kommer til forskning. Det forskningsprojekt, som ser både håb- og profitløst ud, kan ende som en epokegørende nyskabelse, og den slags forskningsprojekter vil fremover få det svært. De sikre valg med klare, forudsigelige resultater, der nemt kan omsættes til artikler i tidsskifter og måske endda produkter, vil derimod blomstre.Ville og lila

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her