Koncernen Danmark

"Globaliseringen har givet os en krigerisk logik, hvor vi er bange for at blive opslugt af kinserne, hvis ikke vi hele tiden gør det ene og det andet. Det er en oprustning for selvopholdelse, som minder betænkeligt meget om den retorik, man finder i førkrigsstater."

Idehistoriker og lektor Jens Erik Kristensen i Information lørdag

Det er muligt, statsminister Anders Fogh Rasmussen fra Danmarks liberale parti, Venstre, har måtte iklæde sig socialdemokratiske gevanter for at erobre og bevare magten i landet. Men på ét punkt har hans tanker fra det nok så berømte værk fra 1993, Fra socialstat til minimalstat, sejret som ind i helvede: Ganske vist er staten ikke blevet mindre under Fogh, snarere tvætimod. For selv om statsministeren ved tiltrædelsen i 2001 tordnede imod formynderstaten og al dens uvæsen, har Danmark ikke i nyere tid haft en mere centralistisk, småborgerligt kontrollerende bogholderstat end den nuværende. Der er ingen ende på indberetningspligten, evalueringskulturen og den nyfigne kontrol af alt og alle. Spørg blot de ansatte i den offentlige sektor, som længes efter tid til noget så elementært som at passe deres arbejde.

Minimalistisk er det ikke. Til gengæld er der meget, der tyder på, at en anden del af revolutionen er lykkedes. Spørgsmålet er blot, om det er Foghs fortjeneste, eller om det var kommet under alle omstændigheder. I hvert fald er den slavementalitet, som Fogh også er ude efter i sin bog, og som han ser i den offeragtige umyndiggørelse og afhængighed af det offentlige, i høj grad erstattet af en konkurrencementalitet, som er slået igennem i alt fra den offentlige retorik til samfundets institutioner.

I kontraktpolitikkens skygge er der opstået en finurlig kombination af centralistisk kontrol og individuel kompetenceoptimering, der skal få den stressplagede nation til at blive verdensmestre i den globale konkurrence. Som det var fremme i Information lørdag, ser staten i dag på nationen som en koncern med 5,5 millioner medarbejdere, hvor staten kombinerer rollen som benhård kontrollant med rollen som den forstående coach, der skal få det bedste frem i folk - til markedets bedste forstås.

I dette blik på globaliseringen som den altomfattende trussel lægger den individcentrerede cost benefit-analyse sig ned over alt fra det enkelte liv til samfundets institutioner. Mest tydeligt er det i uddannelsessektoren fra folkeskole til universitet, hvor præstations- og konkurrencementaliteten har ændret bekendtgørelser, formål og lovgivning, så de, som var de erhvervsvirksomheder, målrettes til at tjene Koncernen Danmark.

Det er sikkert glimrende for bundlinjen. Men i denne småparanoide tilpasning til den globale konkurrence med alle dens spilmetaforer og opdeling i vindere og tabere er der stor fare for, at den fortælling, som man tidligere rejste verden rundt med om Danmark - fortællingen om opdragelsen til ansvarlig borger, kollektivt ansvar, sociale fællesskaber, samarbejde og tværfaglighed - skylles ud med badevandet. Hvis det ikke allerede er sket.