Leder

Ravnsborg Red

Debat
19. oktober 2007

Det er paradoksalt eller udtryk for nye tider, at det netop er på det politisk højrøde og solidariske indre Nørrebro, at der i disse måneder udspiller sig en forbitret arbejdskamp om retten til at tegne kollektive overenskomster. Spisestedet Nørrebro Bryggeri er ramt af blokade, fordi fagforbundet 3F trods langvarige forhandlinger fortsat ikke kan få en overenskomst med stedet. Til gengæld har de ansatte nu meldt sig ind i den 'gule' Kristelig Fagforening, som har fået en aftale med indehaveren om en lavere løn og ringere vilkår på en række områder. Uskønt og gammeldags kan det se ud, når de bedagede fagforeningsvagter med deres røde faner forsøger at overtale bryggerigæsterne til at finde et andet sted at indtage deres øl. Men uanset at arbejdskampe har fået en anden klang i 2007, så er det blokadevagterne, der har fat i den lange ende, og Nørrebro Bryghus vil - hvis det går, som det plejer - ende med enten at tegne overenskomst med 3F eller dreje nøglen om. Det hører til sjældenhederne, at den etablerede fagbevægelse opgiver den type kampe, så hvis ikke bryghuset overgiver sig, vil blokaderne og sympatiaktionerne tage til.

Konflikten omkring Nørrebro Bryghus er nemlig ikke ligegyldig - den er et principielt opgør, som berører grundvilkårene i det danske aftalesystem. Flere domme fra Arbejdsretten har fastslået, at en fagforening er i sin gode ret til at iværksætte konflikter mod en virksomhed, der ikke vil tegne overenskomst. Og her tæller Kristelig Fagforening ikke. Organisationen med det voksende medlemstal er kendetegnet ved at være tæt sammenvævet med kristelige arbejdsgivere og har afskrevet sig retten til at strejke.

Det handler derfor, som borgerlige politikere har hævdet, om retten til at organisere sig, hvor man vil. Men netop denne frihedsrettighed har det med at kollidere med det danske arbejdsmarked, som bygger på kollektive overenskomster, der dækker hele brancher eller faglige områder. Hvis bryghuset uhindret får lov til at shoppe rundt for at finde den faglige organisation, der byder lavest, så kan alle andre virksomheder gøre det samme. Fagbevægelsens lovfæstede og aftalebaserede styrke består i, at lønmodtagergrupper står sammen i et kollektiv, hvor umoderne det end måtte være. Og man skal huske på, at de danske arbejdsgivere er lykkelige for modellen - og de støtter blokadevagterne. Der er altså ikke tale om en konflikt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, men mellem et velfungerende og gennem årtier afprøvet fagligt system for kollektive overenskomster og kollektive kampskridt, og så retten til frit at organisere sig.

I en tid med tiltagende individualisering og fuld beskæftigelse er det svært at argumentere for systemer, der er opfundet og var nødvendige i en anden tid. Og hvis tiden er kommet til, at hensynet til individets frie valg kommer først, skal man være indstillet på, at prisen er høj især for de ufaglærte grupper på arbejdsmarkedet. PS: For de ikke indviede: Den hjemmebryggede Ravnsborg Red serveres på Nørrebro Bryghus - så længe det varer. bew

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her