Leder

I hjertet af Europa?

Debat
27. november 2007

DEN danske Europa-debat kortsluttede for 21 år siden, da statsminister Poul Schlüter udskrev en folkeafstemning om Danmarks deltagelse i Det Indre Marked i 1986. Dermed lagde han grunden til den konsensus, alle tilhængere af en folkeafstemning om den nye reformtraktat hænger deres hatte på.

Ansvaret kunne Schlüter dog dele med de radikale og Socialdemokratiet, som i en tåbelig og politisk umoden indenrigspolitisk demonstration valgte at bringe regeringen i mindretal på Europa-politikken. Statsministeren måtte enten udskrive folkeafstemning eller valg på spørgsmålet.

Han valgte det første, men det ville have været bedre, hvis han havde gjort Danmarks fulde deltagelse i det europæiske samarbejde til et kabinetsspørgsmål. Der var i 1986 solid opbakning til den fornuftige tanke om et indre marked, og vælgerne kunne have vist det ved at vælge de politikere, som stod bag projektet.

I STEDET skabtes en konsensus om, at EU-traktater er underlagt det direkte demokrati, uanset juraen. I den aktuelle debat om folkeafstemning(er) om de forældede og skadelige EU-forbehold, som regeringen nu har varslet inden for de kommende år, rodes to diskussioner oven i købet fuldstændig sammen - til EU-modstandernes klare fordel.

Den første om forbeholdene er ellers enkel. De fire forbehold - om forsvarspolitik, retspolitik, unionsborgerskab og fælles mønt - kom i stand via en folkeafstemning og kan kun ophæves via en sådan. Her er det udelukkende et spørgsmål om timing og om metode. Skal forbeholdene bringes til afstemning et ad gangen eller sammen? Og hvordan kan statsministeren sikre sig SF's opbakning, partiet, der ifølge god politisk latin i dansk politik sidder med nøglen til vælgernes ja.

Det er sikkert, at SF ikke kan eller vil anbefale en samlet afstemning. Partiet er fortsat modstander af euroen og er kun tilhænger af at ophæve forsvarsforbeholdet, hvis det garneres med forsikringer om, at fælles EU-aktioner udføres på FN-grundlag. Unionsborgerskabet kan kun hidse meget få mennesker op, som ikke tilhører den aktive kerne af nej-bevægelserne - der forståeligt nok vejrer morgenluft, efter at de stort set har været forsvundet fra både det politiske liv og fra medierne.

Når det gælder det retlige forbehold, har vi den absurde situation, at både SF og de radikale gerne ser forbeholdet helt ophævet til fordel for en fælles europæisk asyl- og udlændingepolitik (om end der fortsat er en vis skepsis i SF over for fælles EU-politik på strafferet). Men her sætter regeringen hælene i, da den - støttet af Socialdemokratiet, der i denne sag har vist sig fra sin mere usympatiske, selv vil partiet utvivlsomt sige real-politiske, side - ønsker at ændre forbeholdet til et 'udlændingeforbehold'. Hvor de stramme danske regler for familiesammenføring og 24-års reglen kan bevares, hvilket de ikke kan med en fælles EU-politik.

ALT tyder derfor på adskilte afstemninger, og denne signatur vil gerne spå om resultatet: Det bliver et ja til at afskaffe tre ud af fire (inklusive tilslutningen til udlændingeforbeholdet), hvorimod euro-forbeholdet beholdes. Alt tyder på, at vælgerne i den bomstærke aktuelle danske økonomi er ret ligeglade med, at kronen de facto skygger euroen - så længe dronningens kontrafej pryder kronen. Symbolpolitik? Javist. Og hvad så? Det er der så meget, der er.

HVAD SÅ med reformtraktaten? Regeringens såkaldte juridiske argument holder ikke en meter. Det politiske indhold af de to traktater (reformtraktaten og den forkastede europæiske forfatning) er det samme. Så mente man, at forfatningen fortjente en afstemning, gør reformtraktaten det også.

Men mener man, at det direkte demokrati er en trist omgang, hvor de folkevalgte politikere render fra deres ansvar og deponerer al politisk forhandling, kompromiser og fornuftig pragmatisme til fordel for populistiske sort-hvide løsninger, ja så var det første løfte beklageligt, og så er det et held, at juristeriet er kommet politikerne til undsætning, så de kan trække løftet tilbage.

Men kønt er det ikke, og rigtigt er det - som f.eks. både SF og Ny Alliance, der begge anbefaler et ja til den nye traktat, påpeger - at metoden er velegnet til at bringe EU i miskredit og så alskens sæd om elitens manipulation med demokratiet.

Derfor kunne løsningen være at samle afstemningen om forbeholdene med én om traktaten. En stor afstemning, som (gen)indmeldte Danmark i hjertet af Europa eller tvang os ud af foretagendet i en associeringsaftale.

Højt spil og derfor ikke noget, regeringen skal nyde noget af. Men det ville være forfriskende ærligt, og samtidig er der - SF eller ej - en meget stor sandsynlighed for et ja.

Danskerne ønsker ikke at forlade Den Europæiske Union. Og efterfølgende kan Folketinget genindtræde i sin rette rolle som øverste lovgiver - også i Europa-politikken. Hvor velgørende ville det ikke være?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her