Leder

SF's botanikere

30. november 2007

Så skal vi til det igen. Og som tidligere er det helt uforudsigeligt, hvor det ender. Meldingen fra statsminister Anders Fogh Rasmussen om, at de fire danske EU-undtagelser fra 1993 skal til afstemning i den kommende valgperiode, har sat fornyet strøm til den danske Europa-debat - og dermed også strøm til de slumrende EU-spændinger internt i Socialistisk Folkeparti. Partiet, som møjsommeligt forhandlede den danske Edinburgh-aftale på plads i 1993, opfatter fortsat sig selv som ophavsmand til de forbehold, der sikrede Danmark en fortsat plads i EU efter det skelsættende nej til Maastricht-traktaten i 1992.

Formuleringen i regeringsgrundlaget om den forestående afstemning er imidlertid så bred, at der er åbnet for en stribe muligheder og en stribe hidsige debatter. Vi kan vælge at stemme om alle de fire forbehold under et eller som en tipskupon, eller politikerne kan tage et, to eller tre af dem ud og forberede en afstemning om dem, eller Folketinget kan beslutte sig for at dykke ned i de enkelte forbehold og botanisere krudt fra ukrudt - en øvelse, der vil etablere nogle nye undtagelser til erstatning for de 14 år gamle, og som vil åbne for nye politiske fronter mellem højre og venstre.

Det er her, SF bliver interessant. Erfaringerne viser nemlig, at en regering ikke vinder en folkeafstemning, uden at SF er med til at anbefale et ja. Derfor vil der blive udfoldet store anstrengelser for at få SF med i et forlig om grundlaget for den kommende afstemning, og derfor er der endnu en gang lagt et stort pres på SF's hovedbestyrelse, som skal diskutere EU-spørgsmålet på sit næste møde i begyndelsen af februar. Det første af mange og lange møder må man forvente.

SF er blevet kraftigt styrket ved det netop overståede valg, men EU-konflikten er tilsyneladende intakt. En rundspørge, som Ritzaus Bureau har foretaget, viser, at der er vidt forskellige holdninger til afskaffelsen af forbeholdene. Holdningerne spænder lige fra de EU-positive - ja, nærmest begejstrede - Anne Grete Holmsgaard og Steen Gade til traditionelle nej-sigere som Pernille Frahm og JuniBevægelsens Trine Pertou Mach - sidstnævnte blev ganske vist ikke valgt til Folketinget, men sidder fortsat i partiets hovedbestyrelse.

Ud over at være blevet væsentligt større, så er SF's folketingsgruppe også blevet betydeligt forynget. En række især yngre kvinder er valgt ind for SF, og de burde være behageligt fri af tidligere tiders uforsonlige EU-opgør. De vil være i stand til at se EU med nye øjne, og håbet kunne være, at de også var i stand til at trække SF væk fra 1992-ånden og ind i en mere realistisk og progressiv vurdering af, hvad EU står for i dag, og hvad EU kan bruges til.

Den Europæiske Union er trods ny traktat, gode viljer og et overvældende bureaukrati fortsat et skrøbeligt samarbejde uden de muskler, der skal til for for alvor at begå sig på verdensscenen. Hvis man mener, at europæiske værdier både på det økonomiske og sikkerhedspolitiske felt skal have en chance i en verden, hvor nye stormagter er hastigt på vej frem, så vil et dansk signal om igen at være med som fuldt medlem af Unionen, være af stor betydning. SF skal sige ja til at ophæve EU-undtagelserne for Europas og verdens skyld for at signalere opbakning til det projekt, som kan bremse og opstille alternativer til USA's dominans, og som kan være med til at regulere utæmmelige markedskræfter og skabe en modvægt til nye asiatiske økonomiske systemers styrke.

Det er det globale, der bør være perspektivet for SF - og ikke den nationale navlebotanisering i, hvad der er bedst for Danmark og SF's vælgere lige nu. EU er en politisk slagmark mellem højre og venstre, røde og blå, liberalister og socialdemokrater, og der er brug for den fulde påvirkning, som Danmark - og SF - kan bidrage med. Derfor duer det ikke med et trekvart medlemskab.

Men sådan går det ikke. En bigbang-afstemning om alle forbehold bliver i hvert fald uden SF's opbakning, som landet ligger lige nu. Debatten vil sandsynligvis igen ende i detaljen og i mere eller mindre seriøse fremtidsperspektiver. Vil eurosamarbejdet begrænse Danmarks muligheder for at føre selvstændig økonomisk politik, vil forsvarssamarbejdet føre til europæisk oprustning og en formaliseret Europahær, og vil en fjernelse af det retslige forbehold føre til nyt pres af flygtninge og familiesammenførte mod Danmarks grænser? I alle de tre spørgsmål er der mulighed for at opstille højpotente skræmmebilleder, der får det store perspektiv til at blegne og antallet af nej-stemmer til at vokse.

SF's holdning til undtagelserne er ikke krystalklar i øjeblikket. SF vil ifølge Villy Søvndal bevare euroforbeholdet. Indholdet i forsvarsforbeholdet skal forhandles eller 'moderniseres', så Danmark blandt andet kan være med i humanitære EU-aktioner. Og indholdet i det retslige forbehold vil partiet gerne have lidt tid til at overveje. Nogle SF'ere så gerne, at Danmark kunne tilslutte sig EU's fælles asyl- og indvandrerpolitik, mens samarbejdet om politi og terrorbekæmpelse vækker større næserynken. Der er nok at tage fat på for SF's botanikere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu