Leder

’Stålanden’

7. november 2007

Hvis statsministeren havde været en figur i Walt Disneys univers, havde han heddet ’Stålanden’. Og selv om Danmark ikke er Andeby, står det klart, at dansk politik i seks år har været domineret af et dogme: Hvis vi giver efter, har vi opgivet alt. Hvis vi træder bare et skridt tilbage, vil fremmedarbejdere, asylansøgere og flygtninge vælte ind over os. Statsministeren har præget den offentlige opinion med en bestemt opfattelse af autoritet: Det er godt at »stå fast«, det er dårligt at give efter. Det gælder om at være »konsekvent«, det er forfærdeligt at være »slap«. Hvis man skulle være i tvivl om betydningen af den kulturkamp, kan man se sporene i de forskellige partiers formulering af målsætningen for ’udlændingepolitikken’: Ny Alliance vil være »streng, men retfærdig«. Socialdemokraterne og Radikale Venstre vil være »fast og fair«. Det er i dansk politik bedre at være barsk end blød. Retfærdighed og fairness kommer efter besyngelserne af strenghed, konsekvens og ’fasthed’.

Denne opfattelse af autoritet er sat på spidsen i den aktuelle diskussion om de afviste irakiske asylansøgere, som har siddet i danske flygtningelejre i fem, seks og endnu flere år. De omfattende psykiske og fysiske omkostninger for menneskene i lejrene er dokumenteret af nødhjælpsorganisationer, læger og psykiatere: Børn slides ned og udvikler suicidale tendenser, voksne bliver desperate og bryder sammen. De sidder ganske få hundrede mennesker midt i et af verdens rigeste samfund med højkonjunktur, forbrugsfest og fedmeepidemi. Men de må ikke komme ud. Regeringen Fogh har stolt deltaget i den befrielse af det irakiske folk, som har resulteret i forhold så brutaliserede og militariserede, at de bevæbnede danske soldater i Sydirak til sidst dårligt turde forlade deres lejr. Og alligevel fastholder statsministeren sin tegneseriefortælling om autoritet: Hvis vi lader menneskene i lejrene slippe ud og arbejde og deltage i den danske sociale virkelighed, vil vi »blive en magnet« for flygtninge og offer for »menneskesmuglere«. Omverden er farlig, og fjenderne lurer overalt.

Socialdemokraterne og Radikale Venstre har ikke gjort op med Stålandens autoritet, men i går foreslog de et kompromis: De vil ikke tilbyde permanent opholdstilladelse, men asylansøgere skal selv kunne vælge, om de vil bo i lejrene, eller om de vil uddanne sig og arbejde udenfor, indtil de bliver smidt ud igen. Erfaringer fra Finland med en lignende model viser, at de på ingen måde blev oversvømmet af strategiske krigsofre, som stillede sig op med et skilt og råbte »Asyl!« for at plyndre og udbytte velfærdssamfundet.

Men disse erfaringer anfægter ikke statsminister Fogh. Han fastholder sin dogmatiske fortælling om, at hvis bare vi giver én millimeter, vælter det ind med ondskab og kaos. Hvis vi ikke har skattestoppet, eksploderer skattetrykket, og hvis vi opgiver 24-årsreglen, som fratager voksne, myndige borgere retten til at foretage voksne og myndige valg, vil vi vende tilbage til naturtilstanden.

Det ville være sjovt i en tegneserie, men som billede på politisk autoritet er Stålanden en karikatur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu