Leder

Afrikansk poker

27. december 2007

Hvor hård skal truslen om sanktioner være, før frivilligheden hører op, og et tilbud bliver til en ordre? Det spørgsmål står tilbage ovenpå en af de mest oversete økonomiske nyheder i 2007: De netop indgåede handelsaftaler mellem EU og knap 80 tidligere kolonier i Afrika, Caribien og Stillehavet, de såkaldte AVS-lande. Forhandlingerne har nemlig været et usædvanligt uskønt skolestykke i diplomatisk armvridning. Som det fremgår af et internt kommunikationspapir fra EU: "(-) hvis de tidligere kolonilande ikke underskriver EPA'erne, vil EU fjerne støtten til regional integration og samarbejde omkring kvalitetsstandarder, der kan fremme verdens fattigste landes eksport."

WTO havde erklæret de hidtidige aftaler for ulovlige, og EU undgik at kigge i posen med alternativer. Hvis de tidligere kolonier nægtede at tage imod EU's tilbud, klappede fælden ved årsskiftet, hvor landene ville miste den privilegerede adgang til Europa. For et land som Namibia, der længe nægtede at underskrive, ville det f.eks. betyde tabt eksport for 450 millioner kroner - fire gange så meget, som landet årligt modtager i bistand fra EU.

Så kan det kaldes en diplomatisk succes for EU, at alle AVS-lande på nær tre åd protesterne i sig, krøb til korset og skrev under?

Næppe. Det var afpresning, og det hører ingen steder hjemme mellem kontinenter, der skal forestille at opbygge et reelt partnerskab. Og det rejser alvorlig tvivl om, hvorvidt Europa rent faktisk er klar til at omdefinere sin rolle i Afrika - fra kolonimagter over donorer til ligeværdige partnere.

De hedder økonomiske partnerskabsaftaler, EPA, og EU har forsøgt at få dem i stand siden 2002 som afløser for den såkaldte Cotonou-aftale, der gav en række tidligere kolonier privilegeret adgang til de europæiske markeder. Ifølge de nye aftaler skal tolden på stort set alle varer fra Europa helt elimineres inden for en årrække. I dag tildeles AVS-landene særlig markedsadgang til EU på stort set alle varer, og det kræves ikke, at de fattige lande gengælder åbenheden. Men fra næste år skal der modydelser på bordet, og landene skal garantere, at de altid vil tilbyde EU samme adgang, som de tilbyder andre. Det er det, der hedder gensidighed, siger EU.

Devisen er - som devisen har for vane inden for frihandelsregimet - at åbne markeder fører til mere handel, og at mere handel fører til velstand.

Og det er det eneste rigtige for Afrika, der ved at lette adgangen til sine markeder ikke alene vil opleve større handel med Europa, men også styrke Syd-Syd handel, fastholder EU. Nej, mener en række af de berørte lande, der frygter, at hurtig liberalisering og åbne markeder vil betyde, at deres skrøbelige økonomier vil blive løbet over ende, og at aftalerne blot yderligere ville styrke en verdenshandel, hvor Afrika primært er eksportør af uforarbejdede råvarer.

Og det scenarium fik i sidste måned støtte fra en gruppe forskere ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Fødevareøkonomisk Institut. EU vil nemlig vinde 1,6 milliarder dollar på den nye konstruktion, mens AVS-landene vil tabe 0,8 milliarder dollar, blandt andet på tabte toldindtægter, fastslår rapporten. "Når EPA-aftalerne om økonomisk partnerskab kræver, at AVS-landene (...) skal tilbyde uhindret adgang for op til 80 procent af EU's eksport til disse lande, er det absurd at hævde, at AVS-landenes situation ikke vil blive påvirket negativt, således som EU synes at mene," fastslår Peter Gibbon, en af forfatterne til rapporten.

En af de helt konkrete udfordringer bliver, hvor staterne i fremtiden skal hente de indtægter, de i dag får fra told. For f.eks. Gambias vedkommende vil de reducerede toldtakster betyde, at landet mister op til 20 procent af sin nationalindkomst.

Skal vi se et egentligt partnerskab, kræver det tid, overgangsordninger og følsomhed over for de skrøbelige økonomier. Hvis EU - og den danske regering, der endda har skrevet det sort på hvidt i regeringsgrundlaget - mener, at man faktisk vil gøre noget ved fattigdommen i Afrika, nytter det ikke at give bistand med den ene hånd og stramme handelsskruen med den anden. Det er uklædelig hykleri at love højere bistand, men føre en handelspolitik der på en god dag ligner et forsøg på at holde Europa inde i spillet om Afrika og dets ressourcer imod modstandere som Kina og USA, der på flere områder tilbyder bedre handelsandgang for Afrika end Europa.

"Det her er ikke et pokerspil," sagde EU's handelskommissær Peter Mandelson med adresse til de NGO'er, herunder britiske Oxfam, der under det netop afholdte EU-Afrika-topmøde ytrede bekymring for, at de fattigste lande vil lide hårdt under EPA-rammen.

Men et pokerpil var netop, hvad det var. EU henviste til WTO-reglerne, lurepassede på mulighederne for at finde en overgangsløsning, holdt masken og truslen om at sætte trumf på. Og en for en smed de tidligere kolonier kortene på bordet. Tillykke Europa. Denne runde er din, men fair play var det så sandelig ikke.ansp

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu