Leder

Forstå aberne

Debat
20. december 2007

I DISSE DAGE vælter det ind med skrækhistorier om aberne i Indien. Der er ingen grænser for, hvad de har bedrevet af ondt: En abe har maltrakteret 25 af New Delhis indbyggere med bid og slag. Den forsøgte desuden at stjæle små børn. Tre aber har smidt byens viceborgmester ned fra sin altan, mens han læste avis og drak te. Det døde han af.

Aberne har også fået kig på lufthavne. Det et lykkedes en at komme helt ind i en afgangshal - uden tvivl for at udøve terror. Aber har også stjålet hemmelige dokumenter fra Indiens forsvarsministerium, og på gaden snupper de sig rask væk en banan fra en frugtbod, hvis det passer dem. Den danske tennisspiller Kristian Pless fik besøg af en abe, da han for nylig spillede en vigtig tenniskamp. Han beklagede sig bagefter over, at den ikke kendte reglerne.

Det nye er, at hvor aberne før optrådte i grupper (bander), så man kunne have dem nogenlunde under kontrol, optræder de nu enkeltvis.

POLITIETS arbejde vanskeliggøres af, at aberne i Indien betragtes som hellige. At slå en abe ihjel regnes for lige så vanhelligt som at tegne en satire over profeten Muhammed i et arabisk land. Derfor står myndighederne ret så magtesløse.

Man har forsøgt at råbe "buh!" i højttalere for at skræmme dem væk. Det har de været ligeglade med. Man har hyret erfarne abetæmmere. Man har indfanget 1.900 aber og kørt dem ud i skovene. Man har uddannet store aber til at gå ind og tage et ansvar. Lige lidt har det hjulpet, hvorfor mange private indere har taget sagen i egen hånd og anskaffet sig en kæp.

SELVFØLGELIG er det uheldigt, at en viceborgmester falder ned og dør (men er han ikke selv ude om det ved at sidde på altan i stedet for på sit kontor?) Man bør imidlertid ikke bortdømme alle aber, blot fordi nogle få optræder voldeligt. Der er brådne kar i alle samfundsafdelinger, endog inden for politiet. De fleste aber laver jo bare sjov, men bevares, der er da et mønster, der overfladisk set kan ligne menneske-terroristers.

I stedet for at reagere med forvirring, panik og undertrykkelse samt oprette særlige abefængsler, som der nu er tale om, og som er systemets sædvanligeautomatreaktion, når en minoritetsgruppe gør oprør, bør man prøve at forstå aberne.

Har de haft en dårlig barndom? Får de nok at spise? Er deres levevilkår anstændige? Se hellere den såkaldte abeplage som et symptom på, at byerne breder sig så meget, at det ødelægger abernes territorier. Samme historie som med indianerne og samerne.

DERFOR: STOP hetzen! Aber er ikke dumme. Langtfra. Nye forsøg på Duke University i USA viser, at to makak-aber var lige så kloge som de studerende, når de blev stillet over for matematiske opgaver på computere. Succesraten var næsten den samme. Aberne er uanset Darwin derhenne nu, hvor de kræver deres ret. Så giv dem da i det mindste deres eget hus, hvor de kan dyrke deres kultur i fred og spille deres egen musik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Rasmussen

Tilskrivelse af hellighed og religiøst begrundede rettigheder til aberne i den indiske kultur kunne sættes op over for alle andre konstruerede rettigheder. Vor kultur er i det hele taget sjov, og den lugter underligt.
Historisk set har vi i vor egen kreds forsøgt at begrænse "rettighederne" til den side af tilværelsen, som mennesket i sin selvbeskrivelse helst har villet identificere sig med, ånden, den frie subjektivitet, som så er blevet anbragt højt hævet over den dumme natur (mere eller mindre abeagtig(t)). Men når vi kommer i forlegenhed i forhold til os selv, fx i forsøget på at forklare, hvad intelligens er (uforklarlig evne til at definere og løse problemstillinger, tilpasse sig osv.), eller når distinktionen mellem natur og kultur i forhold til os selv bryder sammen, så bliver det mere end sjovt.
Alle de dumheder, vi render rundt og laver, kan med lige stor ”ret” forklares med naturen i os selv, der tager pis på os, ved gennem os at forklare sig som kultur, som de kan forklares med en kultur, der giver sig selv ”ret” til at forklare det dumme som natur. Når vi ler er det forhåbentligt fordi vi kommer bag på os selv, overraskes. Den gode latter kan bruges til at bryde rigiditeten i patetisk adfærd. Men for det meste ler vi bare af hinanden, på hinandens bekostning og andre kulturer. Det kan ikke bruges til ret meget.
Måske skulle man prøve om man kunne le med aberne i stedet for kun at le af dem. Jeg ved ikke om det kan lade sig gøre. At inderne tager dem alvorligt behøver heller ikke at være uhensigtsmæssigt i evolutionsteoretisk forstand. Ethvert moment af tilfældighed kan medføre kaskader af kreative muligheder, som bare åbner for muligheder. Vi andre med vor illusion om kulturel ophøjethed og stoltheden over vore kolossale mængder af akkumulerede økonomiske værdier, som vi har betalt med de mindst lige så store bieffekter, der nu truer med at afsløre selve vort rationalistiske succeskriterium, som sin egen modsætning, sin egen performative selvnegation, kunne meget let ende med at miste evnen til at le over hovedet! Men så er vi ovre i det absurde teater igen. Og undskyld, men jeg mener det er her vi savner kunsten. Vi savner kunsten, som kan få os til at le af os selv, som de absurde aber vi er.