Leder

Beskidte forhold

Debat
30. januar 2008

KLICHEEN siger, at en uge er lang tid i politik, men det er intet mod, hvad 25 år kan gøre ved synspunkter, man kunne tro, var grundpositioner for et politisk partis eksistensberettigelse.

Spol tiden tilbage til 1993, hvor de danske EU-forbehold blev født.

På fødselsattesten stod formelt den borgerlige regering med statsminister Poul Schlüter og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i spidsen. Men rugemoderen var oppositionen (S og SF) med jordemødrene Ralf Pittelkow (daværende rådgiver for Socialdemokratiets top) og Jørgen Ørstrøm-Møller, udenrigsministeriets daværende førstemand.

Og ikke så snart var barnet navngivet ved Edinburgh-topmødet i december 1992 og accepteret af vælgerne 18. maj 1993, før de borgerlige forældre lagde afstand til afkommet og begyndte at arbejde for at få det ombragt igen. Socialdemokratiet kom så i regering og lod ungen gå for lud og koldt vand, tålt men aldrig elsket.

Men så havde de små svage forbehold heldigvis deres utrættelige forsvarer i Socialistisk Folkeparti. Her troede man fuldt og fast på, at de fire undtagelser skulle danne intet mindre end grundlaget for en helt ny og mere fleksibel dansk Europa-politik, som endda gerne måtte brede sig til den måde, resten af EU fungerede på. Drømmen var et EU i flere rum, koncentriske cirkler, en variabel geometri eller et Europa i flere hastigheder. Det kære barn havde mange navne.

SPOL SÅ FREM IGEN til i dag. Tiden er kommet til at gøre det af med forbeholdene, som har vokset sig store og generende, siger regeringen. Nu skal det være slut, og det inden næste valg via en folkeafstemning.

Som for 25 år siden er antagelsen, at SF skal med, hvis øvelsen skal lykkes. Logikken er nu som tilforn, at folkesocialisterne leverer, ikke SF-vælgerne, for de er fortsat massivt kritiske over for Unionen, og ikke tilhængere af at fjerne forbeholdene, men derimod vælgerne fra Socialdemokraternes venstrefløj.

Men ak, den borgerlige begejstring for Europa har ændret sig. Det er ikke hvad som helst, vi skal være europæiske om længere. Uffe Ellemann er gået på pension, og de fine blå paroler dekoreret med gule stjerner om grænseoverskridende problemer, der kun kan løses i fællesskab, har fået en grænse.

Den går lige midt ned igennem det retlige EU-forbehold, som alligevel ikke skal afskaffes, men genetisk modificeres. Så danskerne - som socialdemokraterne og regeringen er så rørende enige om at beskrive det - "kan beholde den stramme udlændingepolitik, som vælgerne er så tilfredse med." Ny vin på gamle flasker.

Danmark skal som Storbritannien og Irland kunne holde sig ude af en fælles europæisk flygtninge- og asylpolitik. Og så, når det passer os, kunne 'opte ind', som det hedder på EU'sk, altså tilmelde sig ad libitum, hvis resten af EU vil give os lov.

Villy Søvndal har tidligere rammende her i avisen kaldt det for regeringens "beskidte flytningeforbehold". Et forbehold, som Socialdemokraterne som sagt står helt bag. Også her er der grænser for kærligheden til Europa.

DERFOR kan regeringen, som klart beskrevet i et interview med SF's formand her i avisen i weekenden, kigge i vejviseren efter opbakning til det trekvarte forbehold.

Nuvel - så er det bare umuligt at få danskerne til at stemme ja, sagde to eksperter i går, lektor Derek Beach, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, og ph.d.-stipendiat Rasmus Leander fra Syddansk Universitet: Vælgerne kan hverken se "store og meget klare fordele ved at droppe forbeholdene" eller modsat, at "konsekvensen af et nej vil være meget synlig og negativ". Specielt om retsforbeholdet vil regeringens ønske om et nyt visum- og asylforbehold "skabe polemik på den indenrigspolitiske scene og få nogle partier til at droppe deres opbakning til at fjerne forbeholdet".

OPGIVE ævred vil regeringen næppe, uanset at de ikke kan få R og SF med til at anbefale Dansk Folkepartis udlændingepolitik iklædt EU-begejstringens klædebon. Det mest sandsynlige er, at de trods forskernes skepsis vil sætte retsforbeholdet til afstemning og håbe på, at opbakningen fra Socialdemokraterne er nok. Radikale og folkesocialistiske vælgere får nemlig det problem, at de har valget mellem pest og kolera. Enten bevares EU-forbeholdet i sin helhed, eller også får man afskaffet det meste af forbeholdet, men bevarer udlændingepolitikken. De to partier kan ikke anbefale nogen af delene.

Det gør det sandsynligt, at en del af disse vælgere vil holde sig væk fra stemmeurnerne, og så rækker det fremmedskeptiske Danmarks stemmer så rigeligt.

Summa summarum: Det er muligt, at danskerne er lorne ved den europæiske union og kun halvhjertet stemmer for sagen eller helst stemmer nej. Til gengæld er de glade for Europas strammeste, og i hele sit væsen usolidariske, udlændingepolitik. Det er i virkeligheden to sider af samme sag: Beskidte forhold.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her