Leder

Bush i Mellemøsten

7. januar 2008

Når præsident George W. Bush i dag indleder en ni dage lang rundrejse i Mellemøsten, vil omdrejningspunktet være den israelsk-palæstinensiske konflikt. Med fredskonferencen i Annapolis i november sidste år lagde Bush grunden til det, han selv søger at opreklamere som et nyt massivt initiativ for at skabe en løsning mellem de stridende parter, og rundrejsen skal nu være fortsættelsen.

Som optakt til rejsen har Bush ved flere lejligheder ytret, at der i 2008 - hans sidste år i Det Hvide Hus - vil komme fart på den mellemøstlige fredsproces. Det er ganske rigtigt også markant, at en amerikansk præsident afsætter hele ni dage til en rejse af denne art. Han lader ikke længere sin udenrigsminister, Condoleezza Rice, køre det mellemøstlige løb, og man kunne blive fristet til at stole på, at der virkelig er udsigt til en løsning på konflikten ved udgangen af året - således som Bush stillede i udsigt i Annapolis.

Samtidig har den israelske leder, Ehud Olmert, givet nogle signaler, der kunne passe ind i billedet. Olmert har omsider indført det totale stop for nye bosættelser, der længe har været et af de amerikanske krav for overhovedet at indlede en dialog. I det nye år har Olmert i en bemærkelsesværdig tale også sagt, at den israelske offentlighed nok må indstille sig på at leve med et delt Jerusalem. Det kunne umiddelbart tyde på en ny vilje til at acceptere en palæstinensisk stat med hovedstad i byens østlige dele.

Udgangspunktet er dog langt ringere, end hvad der signaleres på overfladen. Man skal huske på, at de arbejdsmøder, israelere og palæstinensere har holdt siden fredskonferencen i Annapolis, er foregået i skyggen af stadige udvidelser af bosættelserne. Det har fået den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas til at true om at forlade processen.

På palæstinensisk side er den folkelige tillid til Abbas vigende, og den dybe skepsis på israelsk side understreges af, at Olmerts udenrigsminister, Arbejderpartiets Ehud Barak, har varslet, at israelerne nok skal forberede sig på at skulle til parlamentsvalg for at vælge en ny regering hen imod slutningen af året. Hermed antyder han, at den amerikanske Annapolis-proces på det tidspunkt vil være kuldsejlet.

Parterne står ganske enkelt for langt fra hinanden, og de to ledere er hver for sig så politisk svækkede, at ingen af dem vil være i stand til at lægge indrømmelser på forhandlingsbordet i nødvendigt omfang. Dette ønsker Bush tydeligvis ikke at acceptere. Trods de politiske realiteter kører han hårdt på, og som i et forkrampet forsøg på at skaffe sig et resultat og dermed personlig politisk oprejsning, har han inkluderet både Egypten, Saudi-Arabien, Kuwait, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater i sin diplomatiske indsats, der meget sigende også kommer umiddelbart efter, at den amerikanske præsidentvalgkamp har taget en dramatisk start ved demokraternes primærvalg i Iowa.

Mellemøsten er ikke klar til Bush, og slet ikke til det tempo, den amerikanske præsident gerne vil sætte, for at nå det hele, inden han forlader posten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu