Leder

Ny hjemløshed

5. januar 2008

DET KAN forekomme en anelse hurtigt blot to måneder efter et folketingsvalg at hævde, at et politisk parti har udspillet sin rolle. Men efter de seneste dages udstilling af den interne uenighed i Ny Alliance er det efterhånden konklusionen.

Hvis partiet skal undgå at blive andet end en parentes på linje med komikeren Jacob Haugaards ufrivillige indtog i Folketinget i sin tid, skal der i hvert fald snart andre boller på suppen.

Det lignede et jordskred, da partiet blev lanceret i maj. En ny måde at tænke politik på, en anstændig borgerlighed, der ville trække regeringen væk fra Dansk Folkeparti og ind mod midten, åben struktur, højt til loftet og ikke mindst partiformand Naser Khaders enorme popularitet gav partiet en forrygende start i livet.

Siden udviklede partiet sig til et sammenrend af "storbytosser" og kendisser, som gerne ville koble sig på succesen, og partiledelsen i form af de to udbrydere fra Det Radikale Venstre, Naser Khader og Anders Samuelsen, og den konservative Gitte Seeberg så ud til fuldskommen at miste grebet om det. Se & Hørs svinske behandling af Naser Khader, Jørgen Poulsens grådige aftrædelseskrav fra Røde Kors, Lars Kolinds uforudsigelige udspil og ikke mindst en uklar strategi og en svag partileder tog sig af resten under den valgkamp, der endte som en kæmpe maveplasker for det nye parti.

Jordskred blev det i hvert fald ikke til, men ind kom det med fem mandater. Men i stedet for at besinde sig på den situation, konsolidere partiet og opbygge en troværdig politik, har panikken åbenbart grebet dem.

Først på ugen gik landsformand Leif Mikkelsen ikke specielt troværdigt ud og meddelte, at nu skulle stumperne samles, partiet genopbygges fra bunden og desuden ville han give projektet og sig selv tre måneder til opgaven, som han indirekte lod skinne igennem, han ikke troede for meget på. Dagen efter var det så Anders Samulensens tur til at hive en kanin op af hatten. Bedst som alle havde glemt Lars Kolinds komiske forslag om at indføre 40 procent skat på Fyn, bakkede Samuelsen ideen op og udstillede dermed endnu engang uenigheden langt ind i ledelsen.

Partiets oprindelige berettigelse var i høj grad knyttet til Muhammed-krisen og den fortjente popularitet, Naser Khader opnåede under den. Samtidig skadede det heller ikke, at Det radikale Venstre gik den anden vej og i et anfald af overmod malede sig selv op i et hjørne med sine ultimative krav og "den anden vej". Der åbnede sig en platform for hjemløse borgerlige, som ikke kunne stemme på regeringen og heller ikke på de radikale.

Det så Khader, Seeberg og Samuelsen og var enige om at udnytte. Men siden er visionen aldrig blevet til en troværdig politik - skat er trods alt ikke nok - og platformen er nærmest forsvundet, og det samme er partifomand Khader, der i denne uge har glimret ved sin tavshed, mens hans to kompagnoner trækker partiet i hver sin retning. Det ligner en hurtigt exit ud i fornyet hjemløshed, medmindre nogen træder i karakter, skærer igennem de mange postulerede misforståelser og fortæller, hvad berettigelsen med Ny Alliancen egentlig er. Der er efterhånden mange, der venter på et svar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Palle Weiss:

”Partiets oprindelige berettigelse var i høj grad knyttet til Muhammed-krisen og den fortjente popularitet, Naser Khader opnåede under den.”

Under karikaturkrisen blev Naser Khader først og fremmest berømt i det øjeblik han under en pressekonference stillede sig op sammen med statsministeren og bedyrede foran den forsamlede verdenspresse, at vi skam ikke har problemer med diskrimination og racisme i Danmark.

Jeg er temmelig sikker på at de personer i Danmark der hver dag lider under diskrimination og racisme absolut ikke deler Palle Weiss holdning om Naser fortjener popularitet for sin rolle under krisen.

Det er bestemt ikke uden grund at mange personer fra de udsatte minoriteter betragter Naser som en forræder, og som en person der først og fremmest har bygget sin karriere op ved at legitimere den danske udlændingepolitik.

Men de mennesker der får deres hverdagsliv smadret af fordomme, racisme og diskrimination, befinder sig jo også i en virkelighed, der befinder sig uendelig langt fra redaktørens…