Ikke se, ikke høre, ikke vide

"Det er kriminelt at medvirke til tortur"

Irene Khan, generalsekretær for Amnesty International

CIA HAR BRUGT dansk territorium og dansk luftrum til sit afskyelige fangeprogram. Det står for første gang helt klart efter dokumentarudsendelsen. 'CIA's danske forbindelse', som blev vist på DR onsdag aften. Her afsløres det, hvordan CIA ved hjælp af skuffeselskaber og falske pilotnavne i al hemmelighed har brugt den lille sydgrønlandske lufthavn Narsarsuaq som mellemstation, når fanger og agenter skulle fragtes mellem USA og en række af verdens værste torturstater.

Både i Danmark og i Grønland er der kø ved håndvasken. Ingen kender tilsyneladende det mindste til CIA's brug af dansk luftrum og den lille, diskrete lufthavn højt mod nord. Den danske regering har for første gang erkendt, at der er "stærke indicier for CIA-flyvninger i dansk luftrum" og indvilget i at tage sagen op med USA. En uvildig undersøgelse af sagen vil Fogh dog fortsat ikke være med til.

Grønlands rolle som transitland for USA's illegale fangetransporter betyder, at Danmark formelt har medvirket til menneskerettighedskrænkelser og konventionsbrud.

Men derfra og til at etablere et egentlig juridisk medansvar er der meget langt. Moralsk og etisk er der imidlertid ingen tvivl om, at både Danmark og Grønland har et medansvar for amerikanernes torturprogram. Dels fordi det har kunnet lade sig gøre at bruge Narsarsuaq-lufthavnen og dansk luftrum, og dels fordi hverken Danmark eller Grønland har foretaget sig det mindste for at sikre, at det ikke kan ske igen.

SELV OM DR's dokumentarudsendelse giver svar på en del spørgsmål omkring Danmarks og Grønlands rolle i det amerikanske fangeprogram, er der stadig et hav af ubesvarede spørgsmål. Det første er;

- Hvem vidste hvad, hvornår?

- Har nogen instans eller enkeltperson i det danske eller grønlandske system været vidende om overflyvningerne af dansk luftrum og CIA's brug af Narsarsuaq-lufthavnen?

Det er op til medierne at afdække det spørgsmål, for regeringen vil tilsynelandende gøre, hvad som helst for at undgå en uvildig undersøgelse af Danmarks og Grønlands rolle. I denne sag som så mange andre er der jo ikke noget at komme efter, som statsministeren plejer at sige.

Det andet kernespørgsmål, som både medier og politikere bør stille sig selv oven på afsløringen af CIA's danske forbindelse, er;

- Hvornår er det kriminelt for en efterretningstjeneste, for en minister og en regering ikke at vide, hvad der foregår på dansk jord?

- Hvor længe er det i orden at lukke øjnene og undlade at undersøge de mistanker om CIA-aktivitet på dansk jord, som bl.a. EU-Parlamentet, flere oppositionspartier og de grønlandske medlemmer af Folketinget gennem flere år har givet udtryk for? Og endelig;

- Hvorfor vil Danmark ikke medvirke til at forhindre, at det kan ske igen?

- Hvorfor vil Danmark ikke aktivt medvirke til, at få gennemført de anbefalinger, om EU og Europarådet er kommet med for at sikre, at det ikke kan ske igen?

NÅR MAN SKAL vurdere den danske regerings karakterbog, er det værd at huske, at det ikke er første gang, Danmark har forbindelse med USA's ulovlige fangeprogram.

Første gang var faktisk helt tilbage i 1995, da den herboende egyptiske islamist Talaat Fouad Qassim forsvandt sporløst under en rejse til Kroatien - kun tre en halv måned efter, at USA's daværende præsident Bill Clinton havde udstedt det dekret, der muliggjorde hele fangeprogrammet. At Qassim var af de første, som CIA ekspederede af sted til tortur hos den egyptiske sikkerhedstjeneste, er blevet bekræftet af flere tidligere CIA-medarbejdere. Sagen har hidtil været fuldstændig mørkelagt af de danske myndigheder, men så vidt vides, har den danske regering gjort meget lidt for at opklare hans forsvinden.

ANDEN GANG Danmark krydsede CIA's fangespor var i 2002, da den dansk-algeriske islamist Slimane Hajj Abderrahmane blev pågrebet i Afghanistan, mistænkt for medlemskab af Al-Qaeda, afhørt af en dansk efterretningsmand og sendt til Guantanamo, uden at Danmark gjorde noget for at forhindre det.

Tredje gang Danmark blev sat i forbindelse med fangeprogrammet var i 2007, da EU-Parlamentet vedtog en omfattende rapport om CIA overflyvninger af europæiske territorium. Her optræder Danmark på listen over lande, hvis luftrum CIA har benyttet.

Det forstemmende ved denne liste er, at både socialdemokratiske og borgerlige regeringer systematisk har mørkelagt, fortiet og ignoreret alle sager, der kunne belaste Danmarks forhold til dets nærmeste allierede og dennes efterretningstjeneste.

Det er ikke noget kønt mønster for et land, der ynder at se sig selv som forsvarer for humanisme, civilisation og menneskerettigheder.