Leder

A-kraft? Uha, nej tak

Debat
9. februar 2008

DRØMMEN OM det tekniske fix lever stadig i miljødebatten. Altså forestillingen om, at vi ikke behøver at foretage svære ændringer af vort nuværende forbrugsmønster, fordi én eller anden teknologisk snedighed vil redde os ud af, hvad vi ellers er ved at rode os ind i. Man kan således høre politikere, der føjer bil-lobbyen, gøre det med undskyldningen:

'Jeg er overbevist om, at vi snart har den forureningsfri bil.'

Spådommen har været luftet i mange år, men storskalaproduktionen lader stadig vente på sig.

SOM TEKNISK FIX mod drivhuseffekten har atomkraften vakt ny entusiasme - især blandt dem, der i forvejen gik ind for den, og som har skumlet i den årrække, hvor folkelig modstand har gjort markeds-føringen svær.

En officiel britisk rapport udråbte i sidste måned kernekraft til "hjertet i regeringens dækning af behovet for forsyningssikker, driftssikker, økonomisk overkommelig levering af energi, der har et lavt udslip af kultveilte". Premierminister Gordon Brown gjorde opstemt rapportens ord til sine.

Dermed har hans regering valgt at lade hånt om regnestykker, der er foretaget af forskere i institutionen Oxford Research Group. De har påpeget, at hvis verden i år 2075 har en befolkning på 10 milliarder, og man på det tidspunkt bare vil fordoble de 16 procent, som a-kraften i dag udgør af den globale el-forsyning, kræver det, at der opføres 3.000 nye kernekraft-reaktorer - d.v.s. fire reaktorer om måneden fra nu af og til 2075.

Muntert kan man sige: Værs'go at finde folks baghaver til at lægge dem i.

Mindre morsomt er det, at a-kraftværker er umådeligt bekostelige at opføre, og at en så gigantisk investering, som de 3.000 reaktorer ville kræve - hvis den overhovedet er gørlig - samtidig ville dræne pengemidlerne væk fra udvikling og anlæg af vedvarende energi. Og så taler vi stadigvæk kun om at ladea-kraften fordoble til at dække en tredjedel af el-forsyningen.

PLUS DET DRILSKE, at a-kraftværkers bygge-budgetter ikke medregner, hvad det vil koste at sætte dem ud af drift, når de efter en tre årtiers tid er udslidt. Bare afviklingen af den sølle danske Risø-forsøgsstation anslås at løbe op over milliarden.

I verden er der i øjeblikket 439 a-kraftværker i drift, og 32 under opførelse.

For dem alle gælder, at affaldsproblemerne eruløste, og at sikkerhedsrisikoen også skal indkalkulere terroranslag og udsmugling til a-våbenfremstilling.

Der er noget opmuntrende ved, at en Vilby/Politiken-undersøgelse i mandags viste, at 75 procent af danskerne afviser a-kraften som miljøets redning.

Man må håbe, de står fast, når lobbyen af tekniske fixere skruer op for propagandaen.

Og i et større perspektiv: At en dansk standhaftighed bliver en del af et globalt mønster: Det venlige, velargumentrede 'nej tak' til a-kraft.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kære David Rehling.

Tak fordi du tog emnet 'atomkraft' op i din leder. Den indeholder desværre op til flere faktuelle fejl, jeg hermed gerne vil kommentere.

Du starter med at så tvivl om, hvorvidt det overhovedet er muligt at placere atomkraftværker i Danmark - hvis baghave skal det stå i? (Jeg må gå ud fra, at du mener Danmark, når du taler om baghaver.)

De 3-4 atomkraftværker, man sagtens vil kunne forestille sig bygget i Danmark, skal placeres spredt og med adgang til kølevand, dvs. kystnært. Afstand til beboelse er ikke så kritisk - der bor i dag masser af mennesker rimeligt tæt på de eksisterende kraftværker, som forurener mindre end aftomkraftværker vil gøre. I Sverige er det f.eks. intet problem, også fordi svenskerne (modsat danskerne) er oplyst om den reelle fare ved at bo tæt ved et atomkraftværk.

Dernæst gør du opmærksom på anlægsinvesteringens størrelse - at atomkraftværker er "umådeligt kostelige at opføre".

Ja, naturligvis er atomkraftværker dyre at opføre, men set i forhold til den energimængde, de kan levere stabilt, er de billige at opføre. Dette afspejles af en forventet energipris på ca. 30-40 øre/kWh for nye kraftværker. Eksisterende kraftværker, f.eks. de svenske, producerer i dag til ca. 9 øre/kWh. Priserne er inkl. alt, herunder afskaffelse af affald.

Du regner med en levetid på 30 år. Pt. levetidsforlænges stribevis af atomkraftværker fra 40 år (ikke 30) til 60 år.

Længere nede nævner du de ufattelige omkostninger forbundet med nedrivning efter brug, eksemplificeret med Risø. De reelle omkostninger er i praksis væsentligt lavere - milliarden er en skrøne udbredt netop for at give atomkraftmodstandere et tiltrængt pust i sejlene.

Så nævner du affaldsproblemerne, som ikke er løst. Affaldsproblemet er faktisk løst i Sverige og Finland, men ifølge de forlængst foreliggende planer begynder selve deponeringen ikke før år 2020, da affaldet inden deponeringen skal stå i ca. 30 år og - populært sagt - dampe af.

Terror nævner du. Terrorister kan ikke forårsage nedsmeltning eller det der ligner, ejheller ved at flyve et passagerfly ind i reaktoren, dertil er den omgivende betonskal for svær.

Endelig nævner du udsmuglig af radioaktivt materiale til atomvåbenbrug. Dette kan i princippet teknisk set være fysisk muligt som et konstrueret eksempel. Men i praksis er det umuligt uden at blive opdaget og/eller uden at dø af strålesyge. Hvis man vil fremstille atomvåben, er der andre og langt mindre besværlige veje at gå, og disse har intet med civil atomkraft at gøre.

Danskernes modstand mod atomkraft skyldes primært uvidenhed efter mange års propaganda fra modstandernes side. De argumenter, du har anført i din leder, er almindeligt kendte og set mange gange før - og tilbagevist lige så mange gange. Vidste du virkelig ikke, at de er helt forkerte?

Du nævner til sidst "lobbyen af tekniske fixere" og deres propaganda. Det er en ret så nedladende tone overfor en gruppe mennesker, du åbenbart ikke bryder dig om, fordi de har teknisk indsigt og forsøger at trænge igennem til offentligheden med budskabet om, at de ovennævnte argumenter mod atomkraft ikke holder.

Atomkraft vil være det perfekte supplement til de øvrige energikilder i Danmark, som vil kunne erstatte kul og olie og dermed nedsætte CO2-udledningen til atmosfæren og give danskerne billig og sikker elenergi i fremtiden.

Venlig hilsen Thomas Schoubye Poulsen, Søborg

"De 3-4 atomkraftværker, man sagtens vil kunne forestille sig bygget i Danmark, "

Nej, det kunne man ikke.

Atomkraft lobbyerne har lugtet blod i kølvandet på klimasammenbrudet. Men de gør desværre regning uden vært.
Der er ikke sket nogen teknologisk udvikling de sidste 30 år, så de værker der er under opbyning rundt om i verden, er af samme type og med samme problemer som dem der er ved at være modne til udfasning.
Desuden er Uran en begrænset resource. Jeg har set en sammenligning, at hvis man erstattede al olie med uran, ville vi have uran til 5 år. Og affaldsproblemet er stadig ikke løst.
Det er på tide vi tænker videre, og ikke hænger fast i gamle ideer og forestillinger.

Stig Larsen skriver ligesom hr. David Rehling, at affaldsproblemet for atomkraft ikke er løst. Det er stadigvæk forkert, selvom det forkerte udsagn bliver gentaget. Deponering 5-800 m nede i Det svenske Grundfjeld i kobberindkapslinger er en velgennemtænkt og nøje planlagt løsning, svenskerne har besluttet sig for og er ved at gennemføre (for langt færre penge end der er sat til side til formålet).

Der er i øvrigt sket megen udvikling i atomkraften de seneste 30 år, teknologien udvikles løbende. Man arbejder f.eks. på at udnytte en langt større andel af brændslet, således at affaldsmængden bliver reduceret yderligere. Desuden arbejdes der på at udvikle en speciel type atomkraftværker, som bruger et andet brændsel, thorium, en proces hvis restprodukt er langt mindre radioaktivt end ved brug af uran.

Og hvad angår ressourcer:

1) Der er uran nok til flere hundrede/tusinde år afhængigt af den pris man vil betale for udvindingen. Elprisen er kun lidt følsom overfor prisen for brændslet.

2) Al olie og kul behøver man ikke erstatte af energi fra uran. Der er jo adskillige vedvarende energikilder, atomkraft meget passende vil kunne kombineres med. (F.eks. vand, vind, bølger og tidevand.)

3) Bygges der thorium-værker, er der materiale nok til tusinder af år. Disse værker vil i øvrigt være endnu sikrere end "traditionelle" atomkraftværker, men elprisen vil sandsynligvis være højere pga. en mere kompliceret proces.

Så det er på tide, at danskerne via seriøs oplysning om forholdet mellem fordele og ulemper/risici i fællesskab beslutter sig for at få atomkraftværker på egen grund til alles store fordel.

Venlig hilsen
Thomas Schoubye Poulsen

Jeg kan se at de A-kraft glades argumentation også er 30 år gammel.

Bjarne F. Nielsen

Thomas Schoubye Poulsen

Du argumenterer bedst af alle. David Rehling er holdninger,
der ikke taler til fornuften. Relevante data er udeladt, så den
værgeløse læseren ikke kan danne sig realistiske forestillinger
om brug af atomkraft globalt. Sammensætning af energikilder,
der dækker vor nuværende globale forbrug - med samt og vigtigt -
pris pr. energienhed er fortiet.

Engelsk Wiki oplyser (i min oversættelse) om det samlede og
skønnede globale energiforbrug i 2006, at bidragene fordeler
sig således:

0,8 % - vindkaft, biomasse (med CO2), jordvarme og solceller
6,4 % - vandkraft
6,4 % - atomkraft
86,4 %- kul, olie og gas med CO2-udslip

Jeg holder mig til FN's klimapanel, så problemet er det vold-
somme bidrag fra fossile brændstoffer, de cirka 86,4 % (og
en smule fra biomasse).

Vedvarende solenergi uden CO2 (vindkraft, jordvarme og
solceller) må og skal udbygges, de 0,8 %.

Hydro-kinetiske-anlæg af enhver art det samme, de 6,4 %.

Birdrag i alt 0,8 + 6,4 = 7,2 %. Et desværre lille bidrag.

Nukleare anlæg bidrager med næsten det samme, de 6,4 %.

Hydro + nuklear, i alt 13,6 %.

Dit opfattelse er så, at bidrag fra nuklear energi også må
øges væsentligt, hvis CO2-udledning skal kunne reduceres
væsentlig i resten af dette århundrede?

Og har du et skøn eller et link til prisen pr. energienhed for
- vedvarende
- hydro
- nuklear
- fossile

Blot runde tal uden at forfalde til så mange detaljer. Billigste
kunne sættes til index 1. Jeg er miljøbevist, men ting koster,
også miljø.

Med venlig hilsen

Jeg er enig med artiklen, jeg synes heller ikke, at Danmark skal have A-kraft.

Vi var aldrig blevet verdens førende vindmøllenation, hvis vi havde satset på A-kraft.
Og gør vi det nu, så får vi aldrig væltet den mur, som står i vejen for, at vi kan udbygge den ægte vedvarende energi til 100%

Dog vil jeg godt lade en lille dør stå på klem for en atomdrevet u-båd.
Men så skal den kunne indgå i energiforsyningen og serviceres til havs, så den stort set aldrig behøver at komme i havn med sin reaktor.

Men der er da også en enkelt ting, som jeg må give Thomas Schoubye Poulsen ret i.
Udtrykket "det tekniske fix" er dybt nedsættende og en hån mod den velstand, der overhovedet gør det muligt at skrive udtrykket på en PC i stedet for kun med en pind i sandet.
Når lejligheden byder sig, og jeg i fremtiden ser udtrykket anvendt i Information, så vil jeg skyde med skarpt, fordi jeg finder det uacceptabelt.
Det samme gælder ordet "tudefjæs", som jeg mener pr. definition er en hån mod mennesker, der er meget kede af det, og det synes jeg i den bedste mening heller ikke er værdigt for Information at tage del i.

Bjarne F. Nielsen

Jacob, Jacob, Jacob.

Det rabler igen:

"Dog vil jeg godt lade en lille dør stå på klem for en atomdrevet
u-båd."

Jeg har gennemlevet dine tanker om vindmøllers læ-effekt i
orkanvejr og om varmetab i radiatorer. Og nu dette.

Hvornår er min pinsel ovre?

Bjarne Brønager, hvis du har hørt Niels Hausgaard, så kender du nok også godt jydernes syn på A-kraft.

Der kan ikke være tvivl om, at vi skal have det, værket skal bare ligge på Sjælland eller Østfyn.
Men kan det ligge langt ude under havet, så kan det måske også bruges.

Jeg tror dog ikke, at det er den rigtige tankegang.
I stedet for i stille vejr at supplere vindenergien med mindre bæredygtig energi, så må vi bare se at få væltet den mur, som gør det for dyrt at lagre vindmølleenergien.
Jeg er nok stemt for, at vi indtil videre bare gør det, selvom det er dyrt.
Når det blæser meget er prisen på EL alligevel meget lav, og så er der også bedre råd til energitab ved lagring.

Det er min seriøse mening, at vindmøller giver læ.
Vindmøllevinger trækker ca. 50% af energien ud af vinden i det areal, de spænder over.
Så det er da helt oplagt, at en storm taber en del af pusten, når den skal passere en vindmøllepark.

Faktisk mener jeg, at det er så vigtig en sidegevinst ved vindmøller, at de må være langt det foretrukne valg for Danmark, når vi skal udbygge VE.
Men jeg kan desværre ikke dokumentere "læ-effekten" med tal, så indtil andre tager bolden op, må du nok leve med dine pinsler. ;-)

For et stykke tid seiden sendte Norge's NRK2 tv (mener jeg det var eller var det mon på SVT2?) et program om Den Elektriske Bil, som hed 'who killed the electric car' (programmet kan vist stadig ses på youtube i små bidder - hvis nogen skulle være interesseret).

Her blev det tydeligt påvist at udviklerne hos især GM (general motors) gik til opgaven med at lave en elektrisk bil, som kunne køre, også forholdsvist langt (ca. 90 km) på en opladning, med en ildhu der sjældent er set. Igen var det Californien, der gik forrest med at kræve 'at den vedtagne 'clear air act'
blev overholdt, herunder at mindst 10% af XXX kom fra elektriske biler (eller noget i den stil).

Pointen er, at GM ikke brød sig om den eletriske bil, ganske enkelt fordi den jo ikke have en forbrændingsmotor, hvilket betød, at de (og sikkert også olie-industrien) ikke ville kunne tjene penge nok på den. Pointen er også, at dette skræmte japanerne og koreanerne så meget, at de rent faktisk begyndte at lave hybrid-biler som f.eks. Toyata Prius, hvilket igen betød, at GM kom til at fremstå ekstremt gammeldags og konservativ, da forbrugerne lige pludselig krævede at få lov til at købe de her hybrid-biler.

Så jo, den forureningsfrie bil er skam lavet. (at der så skal produceres strøm til den via et kraftstik er en anden sag). Men den blev slået ihjel af bl.a. den amerikanskew bil-industri...

Mht. atomkraft er det ganske korrekt at Danmark ikke ville have været verdens førende nation i bygning mv. af vindmøller, hvis vi havde fået atomkraft. Vi havde heller ikke lært at spare på energien som vo gør. I Sverige f.eks. har atomkraften ført til at strømmen mv. er så billig at folk bare lader lyset være tændt - uanset om de er hjemme eller ej.

/Karsten

Der kan siges meget for/imod atomkraft. En anden debattør på en anden debatside (se http://ing.dk/artikel/85673, første kommentar) har i dag skrevet en meget fin opsummering af atomkraftmodstandernes argumenter, som jeg ikke kunne have formuleret bedre. Herunder et - synes jeg - velvalgt udklip (med enkelte rettelser af slåfejl o.lign.):

[citat begynd]

Modstanderne skyder med spredehagl, og hagl går jo ikke særlig dybt ind, men tilhængerne får travlt med rense sårene efter sådan en byge, og man ser jo ikke køn ud, når man er blevet ramt af et haglgevær.

1.
A-værker, der er tiltænkt at ligge i Danmark, bliver blandet sammen med A-bomber i f. eks. Iran og Korea, selv om vi ikke skal handle noget som helst med ordet "atom" med dem. Plutonium 240 er desuden nærmest umulig at lave en bombe af, dog er der vist nok lavet en enkelt af en hær af eksperter i USA.

2.
Man postulerer, at der ikke er nok uran og thorium til mere end 40-50 års forbrug, selv om der er nok til den næste million år til at dække hele verden energiforbrug.

3.
Man siger, at affaldsproblemet ikke er løst, uden at uddybe hvor problemet er, hvis det slutdeponeres dybt inde i en geologisk stabil formation.

At der endnu ikke er slutdeponeret noget, skyldes at det ligger på mellemlager 40-50 år pga. varmeudviklingen. For 50 år siden var der ikke mange værker i brug, så det er først nu, at mængden af affald er så stor, at man skal til at slutdeponere.

4.
Man snakker om terror uden at stille et scenarie op, om hvordan terrorister nogensinde skulle kunne nå at få fat i noget radioaktivt og få lavet en bombe inden de selv er døde af strålesyge. Det radioaktive materiale, der er handlet på det sorte marked, kommer stort set udelukkende fra østlandene, og er stort set stjålet fra civile røntgenapperater, der ikke har noget med a-kraft at gøre.

Hvad har det at gøre med a-kraft i Danmark, hvor vi må formodes at have styr på procedurerne med brugt brændsel? Hvis vi handler det med Sverige, som vil til at producere både uran og thorium, vil jeg være trygt ved det.

5.
De siger at økonomien er elendig, selv om kWh-prisen er lav, selv når der er indregnet penge i prisen til at skrotte værket når det er udtjent. Og man blander gamle forsøgsreaktorer og militære anlæg ind i debatten, som intet har med a-kraft at gøre, og selv om moderne a-kraftværker er designet til at blive skrottet relativt billigt.

6.
De blander f. eks. Tjernoby-værket ind i debatten, selv om det er af en type som Russerne blev advaret om at bygge (oven i købet uden en sikker betonskal), og intet vestligt ville drømme om at bygge. Tremile-værket gik galt, men der var intet udslip.

Der kan stilles endnu flere punkter op, men de har alle til fælles, at modstanderne nægter at uddybe de enkelte punkter, og istedet fyrer de en salve spredehagl mere af.

Ved konstant at fyre spredehagl af, mener jeg at de er ved at ramme sig selv i foden, når de samtidig nægter at uddybe deres modstand.

[citat slut]

Den 14. februar skrev "Jakob" i denne debat:

"Vi var aldrig blevet verdens førende vindmøllenation, hvis vi havde satset på A-kraft. Og gør vi det nu, så får vi aldrig væltet den mur, som står i vejen for, at vi kan udbygge den ægte vedvarende energi til 100%."

Mine kommentarer er:

Det ene udelukker ikke det andet. Vi kunne stadigvæk have udvilket vindmøller, men sideløbende kunne vi have haft en højteknologisk atomkraftindustri og dermed ekspertise at eksportere, hvis vi havde været dygtige på området.

Og vi kan desværre ikke udbygge vedvarende energi til 100 %. Det er ren ønsketænkning. Havde dette været muligt (uden at spolere vores natur osv.), var jeg naturligvis gået ind for dette. Og nej, det er ikke fordi jeg bare giver op på forhånd - det er ren utopi!

Jakob nævner dagen efter, at vindmøller også har den positive effekt, at de giver læ og dermed mindsker skader som følge af storme!!

Laver du sjov, Jakob? Der er adskillige størrelsesordner imellem verdens størst tænkelige vindmøllepark og så en ganske almindelig efterårsstorm. Og i øvrigt stoppes vindmøller ved for høje vindhastigheder pga. faren for kollaps, dvs. nul læ.

Bjarne F. Nielsen

Thomas Schoubye Poulsen. En sand befrielse at se din oprydning
i sammenblanding af diverse argumenter. Jeg vender tilbage senere
med en kommentar.

Thomas Schoubye Poulsen, en vindmøllepark giver en læ-effekt, selvom vingerne står stille. Men efterhånden som vi bliver dygtigere til at lave vindmøller, så vil de kunne køre ved højere og højere vindstyrke.
Når vingebladene kan kippes, er der i princippet ingen begrænsning.

Jeg er helt overbevist om, at hele Danmarks energiforbrug kan dækkes af vindmøller alene.
Det ødelægger ikke vores natur, at der er mange vindmøller. Det er tværtimod med til at beskytte den..!

Men jeg mener dog, at vi skal satse på at få de fleste vindmøller langt ud på havet som en flåde.
Når vi begynder at lave brint eller anden potentiel energi fra vindmøller, så ligger de 7 verdenshave åbne for vores vindmølleflåde.

Skulle det lyde naivt i andres ører, så er det i hvert fald intet i sammenligning med, hvor naivt det lyder i mine, når nogen påstår, at intet kan gå galt på et A-kraftværk.
Jeg finder det direkte skræmmende, at nogen kan mene, at man ikke kan stjæle radioaktivt materiale fra et A-kraftværk og lave en bombe. Det er netop den slags skråsikkerhed, der kan føre til ulykker.

Det behøver naturligvis ikke være en hindring, at det radioaktive materiale ikke kan eksplodere, man kan bare forsyne klumpen med en pakke trotyl, og så har man en beskidt bombe, der kan gøre det meste af København ubeboelig nogle 1000 år.

I en tid, hvor der dagligt er selvmordsbombere i aktion, spiller det heller ingen rolle, at gammatyven selv dør af strålesyge.

Nu har jeg som lægmand allerede fundet to huller i dit forsvar, som skulle beskytte hele Danmark.
Hvornår er forsvaret godt nok til at satse Danmark IRL..??

Mit bud er, at det bliver det aldrig.

Derforuden er A-kraft heller ikke nær så CO2-fri, som mange går og tror.
Jeg vil anbefale denne artikel som supplement:
http://www.information.dk/154855

Ansvar eller kasko forsikring.

http://vedvarendeenergi.underskrifter.dk/index.php

Dannebro brænder nu igen i mellemøsten, mens den anden muhammedkrise raser i både danmark og mellemøsten. At vi ikke er afhængelige af mellemøstens energi export, vores selvforsyning af olie og gas fra nordsøen må nu vække en vis glæde. Det bekymre dog at, olie produktion PT, falder med ca 10% om året. Siden 2004 har vi tabt ca, 23% produktions kapasitet. Ændre det sig ikke markant. så bliver vi i fremtidenogså afhængelige, af energi import fra mellemøstens olie & mafiavællet Ruslands naturgas. Danmark står ved en skille vej hvad skal vi vælge. Atomkraft, co2, depornering af kulkraft. Eller vedvarnde energi. Valget er som at skulle vælge i mellem Ansvar´s forsikring eller en fuld kasko dækning. Som alle forsikrings poliser, ligger djævlen begravet, i det der står småt i polisen.

Glæden var stor da vattenfall offenliggjore at de ville gemme co2 fra nordjyllands værket kulrøg i undergrunden. Gammel kendt teknologi, danner basis for løsning. Sage værkets leder, prisen for at ombygge værket til denne løsning er, ca 2 milliarder kr. Det enste værkest ledelse glemte at nævne . Er omkostningen, ved denne gammelkendt teknologi. Det giver ca 20-30% mindre fra nordjylands værket.Kul prisen er afgørende for økonomien, i denne teknofix løsning. Der er massere kul i verden jo jo. Dog vækker det bekymring,at verden nu ser et ustabilt kul markder. Årsag lidt sne kaos i kina kompineret med ustabile leverancer fra både austraien og sydafrika dette gjore at, prisen på kedel kul den steg med ca 100-200%. Alt kul i Danmark er 100% importeret.

Første øjekast på kasko forsikrings polisen med vedvande energi virker lidt dyre. Husk VE har indbygget garanteret fast præmie. Der vil altid være mere. Sol , vind ,bølger og bio masse i fremtiden. Mens vores viden til at høste energien fra naturen øges falder prisen på kasko forsikingens præmien. Danmark bugner af, bio gas resurser, bio masse og vindkapaistet.

Både co2 depornering, og atomkraft. Kan beskrives som ansvars forsikringer, der godtnok varetager vores ansvar for co2 udledningen. Både co2 depornering af kulkaft og a-kraft er extremt dyre løsninger i længten, når udgifterne til nedrivning af værkerne medregnes i kw prisen. Dette gør det til ansvars forsikringer, med variabele usikker præmie.  På sigt  er præmien for denne forsikrings form, langt dyre end en kasko forsikring med vedvaraende energi.Det koster 2 milliader kr at bygge co2 depornering systemet, på norjyllandsværket. Samme penge kan fiancere. Ca 100 stk, 150 m møller på 3 MW. Nordjyllands værkets blok 3 producere med 30% lavere energi effektivitet fra co2 depornering, Ca samme el produktion, som 100 nye store vindmøller. Vindmøller kræver ikke usikker kul import i femtiden.

Muhammed kriserne, den pressede energi forsyning internasionalt, vores egen faldede Danske olie produktion. gør det til hasard spil, at nøjes med tilsyneladede billigere, ansvars forsikringer. I mens vores samfund fuldt ud har råd til at købe den bedste kasko forsikring,  uden det koster os noget reelt. Brug olie profitten fra nordsøen, vi har ikke råd til at lade være.

Kun den rene kasko dækning, forsikre vores fremtids velfærds samfunds existens. Med forsyningssikker Dansk vedvanrde energi, på denne måde løser vi samtidgt vores ansvar af co2 udslipet permanent . Vi kan godt vælge at importere dyr og usikker musilims olie fra mellemøsten og rusisk mafiavælle gas Men har vi intet lært af muhammed kriserne ?.

Vi vil ikke ha de der høje møllerne i vores baghave. Nogenlunde sådan lyder, augomentet og dette beskriver indholdet i denne debat..

Tro mig co2 depornering af kulkraft det er ikke den gyldne teknofix som vores politikere og ervergsledere har pumpet det op til at være.

Det er dyrt meget dyrt for de nodjyske forbrugere . 75% af Danskerne siger nej tak til atomkraft fint nok jeg er helt enig.

Valget er ret enkelt, enten siger vi ja tak til høje møller, eller ja tak til Atomkraft.

Forskel: højemøllers nabo gener er inden for ca 1-3 km´s radius. A-kraftværk´s nabo gener er inden for 200-300 km radius,
 
Som nordjyde forunderes jeg over hvor fremtidige atomkraft værker kommer til ligge,KBH, Århus eller Limfjorden ?

For vores nuværnde politiske resime styre direkte imod atomrkraft
Værket skal læ å Sjælland eller Fyn. 

Bjarne Brønager takker mig for min oprydning i sammenblandingen af diverse argumenter. Selvtak - ordene var dog ikke mine, idet jeg havde klippet dem ud af en debat på Ingeniørens hjemmeside www.ing.dk, hvor Henning Sørensen så fint har skrevet dem. Men kun fordi jeg er helt enig.

Jakob (efternavn efterlyses!!) gentager ovenfor dels sin utopi om 100 % vedvarende energi i Danmark, dels sin vittighed med, at vindmøller skaber læ og demed beskyttelse imod storme og orkaner.

Det sidste først: En vindmølle udvinder muligvis op til ca. 50 % af energien i den passerende luftstrøm, men den mængde luft, de 50 % udvindes af, er jo forsvindende lille i forhold til det vejrsystem, der passerer vindmøllen.

Dernæst et par generelle betragtninger om og kommentarer til diverse former for vedvarende energi. Ordene er endnu engang ikke mine egne, men igen Henning Sørensens. De stammer fra selvsamme debatindlæg, som jeg citerede fra i går.

[citat begynd]

Omvendt fremhæver de (atomkraftmodstanderne) vedvarende energi, også uden at gå i dybden med, hvordan det skal kunne lade sig gøre.

1.
Vindenergi er stærk ustabil og meget dyr at lagre (eksisterer foreløbig ikke). og det kræver backup til når der er vindstille i længere tid.

2.
Bølgeenergi bliver fremhævet, selv om der ikke er lavet anlæg med en konkurrencedygtig virkningsgrad (bølger er en cirkelbevægelse og derfor vanskelig at tappe energi fra), og det kræver også backup til når det ikke blæser (nogle få timer forsinket, ganske vist).

3.
Forskellige biobrændsler er også inde i debatten. Når det gælder gylle og andre affaldsprodukter, er et OK med mig, men når det gælder bioafgrøder, er det langt mere skadeligt en f. eks. CO2. Det forarmer naturen, når man inddrager jord til bioafgrøder.

I længden er selv bioaffald heller ingen løsning, da jorden udpines. Man burde istedet lede næringsstoffter tilbage til markerne, også kulstoffer til opbygning af humuslaget.

Når det gælder bioenergi produceret af alger, er jeg helt med. Potentialet er enormt, og man kan lede f. eks. fosfor tilbage på landjorden fra affaldet.

4.
Geotermisk energi er kun interessant i Danmark til opvarmning, men det er jo heller ikke en lille post.

5.
Solfangere har lav virkningsgrad i Danmark, især om vinteren, hvor vi har mest brug for den. Om sommeren er de udmærkede til varmtvandsforbrug.

6.
Solceller har også lav virkningsgrad på vore breddegrader, de producerer ikke om natten, og de er dyre.

[citat slut]

Martin Sørensen påstår i sit indlæg ovenfor bl.a. at vindmøller giver nabogener i en radius af 1-3 km og et atomkraftværk i en radius på 200-300 km.

Heri er jeg ganske uenig. Når bl.a. svenskerne kan bo klos op ad atomkraftværkerne - og være glade for det - kan vi vel også. Lad os hellere sige 1-3 km for atomkraftværker også. I tillæg er der så den lilel hage ved sammenligningen, at der skal ca. 7000 vindmøller til at modsvare ca. 3 atomkraftværker, backupkapacitet for vindmøllerne fraregnet. Dette medfører, at vindenergi vil medføre mere end 2000 gange så stort et "nabogene-areal" som atomkraft.

Processerne i et atomkraftværk er meget farlige og må bl.a. ikke løbe løbsk. Brændslet og også rimelig farligt, og atomaffaldet er temmelig farligt, da det udsender kraftig gammastråling.

Derfor medfører atomkraft store sikkerhedsforanstaltninger hvad angår håndtering af materiale og beskyttelse af processen. Da der samtidig er den menneskelige fejlfaktor at tage hensyn til, er atomkraft bestemt ikke ufarligt.

Grunden til, at atomkraften alligevel er så udbredt i verden som den er, må være, at mange lande har opvejet disse ulemper imod fordelene og derefter taget hensyn til ulemperne for at minimere disse.

Sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med affaldshåndteringen har f.eks. i atomkraftens 60-årige historie aldrig medført ulykker.

I dag er den menneskelige faktor så godt som elimineret - et moderne atomkraftværk kan ikke nedsmelte. Og hvis det umulige alligevel skulle ske, er faren for udsivning af radioaktivt materiale meget lille, da værkerne er indkapslet meget effektivt.

DERFOR er den reelle fare for kontaminering af omgivelserne forsvindende lille, og DERFOR er fordelene så meget større end ulemperne, at jeg bruger tid og energi på at forsøge at bringe debatten så meget frem, at offentligheden (især politikere og journalister) opdager, at atomkaften alligevel ikke er så tosset endda.

Til Bjarne Brønager
Du spørger (13. februar, 2008) efter oplysninger om økonomi ved forskellige energianlæg for el-produktion. Jeg foreslår, at du ser på
http://www.raeng.org.uk/news/publications/list/reports/Cost_of_Generatin...

Det er en britisk undersøgelse, der ser på noget af det, du spørger efter.

Til Stig Larsen. Du skriver 12. februar 2008 blandt andet:

" Desuden er Uran en begrænset resource. Jeg har set en sammenligning, at hvis man erstattede al olie med uran, ville vi have uran til 5 år. "

Gå lige ind på www.reo.dk og klik på INFO og vælg uranresourcer. Hvis du efter at have læst om uranresourcer der fortsat mener, at der ikke er nok uran, må du meget gerne melde tilbage her med oplysninger om, hvorfor du mener det.

Thomas Schoubye Poulsen skriver:
---------
En vindmølle udvinder muligvis op til ca. 50 % af energien i den passerende luftstrøm, men den mængde luft, de 50 % udvindes af, er jo forsvindende lille i forhold til det vejrsystem, der passerer vindmøllen.
---------

Det samme ville du kunne anføre om læ-bælter på bondemandens mark, men faktum er, at de alligevel hjælper med at bremse vinden.

Det er også et ganske velkendt fænomen, at orkaner taber pusten, når de blæser ind over land.

Det vil da kun være ganske genialt, at vi med vindmøller på havet trækker kraften ud af stormen, så den ikke gør så meget skade på land, men i stedet giver os en masse billig energi..!

I stedet for at få politikerne til at se, hvor sikker eller usikker A-kraft er, så burde du efter min mening hellere hjælpe med at overbevise dem om, at vi skal forske hurtigt i, hvordan vi billigst muligt gemmer vindmølleenergi.
Det kan jo sagtens lade sig gøre, vi vil bare gerne gøre det billigere og bedre.

Jeg mener nok, at hele Danmarks EL-forbrug kan dækkes af ca. 1800 store vindmøller, så dit tal "7000" som nødvendig erstatning for A-kraft kan jeg ikke følge.

Bjarne F. Nielsen

Kan A-kraft til CO2-reduktion undværes, David Rehling (R)?

Globalt:
Skønnet energiforbrug i 2006 blev dækket sådan (engelsk Wiki):
0,8 % - vindkaft, biomasse (med CO2), jordvarme og solceller
6,4 % - vandkraft
6,4 % - atomkraft
86,4 %- kul, olie og gas med CO2-udslip

Problemet er den meget store andel af fossile brændstoffer, som
forårsager den globale opvarming med særligt negative klima-
følger for fattige dele af Jordens befolkning. Også anerkendt af
Bjørn Lomborg og til græmmelse for klimareligiøse.

De givne uddrag af punkterne 1-6 fra ingeniør-www er læst.
Punkterne danner et billede, man også kan få via TV-kanalen Dis-
covery, som mange kan se. Kanalen har nær ugentligt klima-rele-
vante udsendelser på et fagligt grundlag. Uden denne kilde ville
jeg være fortabt i udviklingen af teknik og muligheder.

Stort skift til CO2-fri-energi er nødvendig i løbet af dette århund-
rede. FN' klimapanel slår alarm, og jeg er vågnet, andre ikke.

Der satses bla. i USA, Japan og i Europa på A-kraft. I Frankrig
vistnok mest af alle, men næppe pga. klimapåvirkning. Ønsket er
mindre afhængighed af olieproducerende lande. Sporene fra
OPEC i 1970'erne skræmmer.

Et gok til Rehling: "Nye reaktorer er på vej i Finland, Frankrig og
Rumænien. I Tjekkiet, Slovenien, Ungarn, Estland, Letland og
Litauen har regeringerne vedtaget, at de vil have mere atomkraft.",
oplyste dr. nyheder 23.04.2006, ser jeg på www.

Fordi A-kraft (el- og varme) er genemprøvet teknik, leverer billig
strøm med stor effekt, med stor forsyningssikkerhed og uden røg-
gasser og CO2? Rart også at få den side med. Tak til Thomas
Schoubye Poulsen. Også dét er relevant, David Rehling.

Lokalt
DK's energiforbrug dækkedes i 2005 sådan ifl. Energistyrelsen:
3,0 % - vindkraft uden CO2-udslip
12,5 % - biomasse (halm, træ, affald) med CO2-udslip
84,5 % - kul, olie og gas med CO2-udslip
(der er fortsat talmystik om de 3 % for vindkraft)

Dansk brug af A-kraft er umulig pga. folkelig modstand. Rehling
har fuldstændig ret. Også de jacobske A-u-både, et forsvarsan-
liggende, er umulig.

Beslutningstagere, især lovgivere på Borgen, bør tiltagende lade
sig påvirke i klimadebatten af FN' klimapanel, der slår alarm. Som
David Rehling. En fri Radikaler, der omgår brug af A-kraft uden-
for DK noget løssluppent i artiklen. Og vi er alle uha-så-bange.

100 % vindmølleenergi har lange udsigter, Jacob. Pt. dækker
vindmøller kun eller "kun" ca. 10 % af det samlede energiforbrug.
Energistyrelsen skriver mystisk 3 %. Produktionen skal 10-dob-
les og samtidigt skal der bekostes:
- oplagring af el og varme i vindstille
- udskiftning af 2 millioner motorkøretøjer (tak Karsten Aaen)
- udskiftning af oliefyr til el-varme, erhverv og privat

Det er ikke realistisk med vindmøller alene, mens vi fortsat lej-
lighedsvis modtage strøm fra A-værker i Sverige og Finland (og
Tyskland?) i et forbundet el-net. Avs for nogle.

Energiomstilling må ikke koste velfærd til svage grupper i sam-
fundet. De færre unge og de flere ældre i den demografiske ud-
vikling gør ikke problemet mindre. Der er også grænser for skat-
tetryk for mellemindkomster, som typisk er børnefamilier.

Med venlig hilsen og tak til alle for bidrag til denne kommentar.

Bjarne F. Nielsen

Thomas Schoubye Poulsen. Jeg så ikke din sidste kommentar
om energiformer 1-6 til mig, da jeg bragte min kommentar.
Jeg vender tilbage senere.

@Thomas Schoubye Poulsen

som vi debaterere på ingenørens hjemmeside, Så ved både du og jeg at der existere energi systemer der veksler i mellem vindkraft og dencentrale fjernvame værker. jeg mener at det hander om at lære at høste energien rigitgt fra den vedvarnde energi og vi er meget tætte på at kunne gøre det ligeså solidt og stabilt som atomkraft og kulkraft kan levere enda til næsten samme energi omkostning, men uden de gener eller probemer som der er ved atomkraft og kulkraft.

Jeg har aldig påstået at vindkraft skal stå alene, men det er muligt at opbygge en reserve kapasitet på de decentrale kraftvarmeværker. der både udnytter biomassen optimalt ved enten at forgasse den som værket gør det i skive. eller våd bioforgasning som et tradisonelt bio gasanlæg, det og ren bio masse brugt i kraft varme værkerne. kan fint veksle energien, der skal være overkapasitet af vindkraft danmark må gerne ha 125% kapasitet af vindkraft overskudet bruger vi til varme og brint, der også på sigt kan komme ind som en del af kraft varme forsyningen som et ikke billigt men stabilt energi lager når vinden ikke blæser så kraftigt.

atomkraft modstanden er i lande som tyskland og holland ret masiv. der mener befolkningen ikke at det er ret smart at der ligger et stort atomkraft værk tæt ved flere million byer.

kan du benægte at både sverige holland og tyskland er igang med udfase atomkraft og årsagen til dette er primært at befolknings frygt var reel i atomkraft debatten. Danmark tog denne debat før værkerne blev bygget derfor kom der ikke værker i danmark dette er forskelen.

Den REO artikel tager alt med hvad forfatteren bare kan finde af Uran-resoucer, selv den yderst teoretiske havvandsudvinding. Hvis man så krydstjekker på http://www.world-nuclear.org/ så ser man at de beregner alle øjeblikketligt eksisterende Uran-resourcer, plus dem der sandsynligvis kan udnyttes commercielt profitabelt, så falder forsyningstiden til ~70 år.

Mht. Three Mile Island, i modsætning hvad der er blevet påstået, så blev der frigjort ca. 13 million curies (480 peta-becquerels) radioactive ædelgasser. <>

Bjarne F. Nielsen

Jeg har opsummeret ja-siden om A-kraft:
- gennemprøvet teknik,
- billig el. og varme
- stor effekt
- forsyningssikker
- ingen røggasser
- forsvarlig driftsikkerhed
- affaldsproblemet kan løses forsvarligt.
- ingen CO2

Nej-sidens argumenter er kendte.

Rehling har utvivlsomt ret i, at der ikke er vilje til A-kraft
i Danmark.

Globalt konstateres så, at mange europæiske lande fortsæt-
ter udbygningen af A-kraft. "dr.nyheder" oplyste således
23.04.2006:

"Nye reaktorer er på vej i Finland, Frankrig og Rumænien.
I Tjekkiet, Slovenien, Ungarn, Estland, Letland og Litauen
har regeringerne vedtaget, at de vil have mere atomkraft."

David Rehling oplyser: "I verden er der i øjeblikket 439 a-
kraftværker i drift, og 32 under opførelse."

Der kom bedre balance i sagen om A-kraft.

Tak til ja-siden og Thomas Schoubye Poulsen.

Til Bjarne Brøndager,

Din opsummering er meget tendentiøs:

1. Atomkraft er ikke gennemprøvet teknik. Reaktoren i Finland er en såkaldt gen 3+ og er den første af sin art. Gen. 4 reaktorer findes ikke endnu, men er stadig på et spekulativt stade, næsten på linie med fusionsteknologien. Dertil kommer at man ikke har styr på om brugt reaktor brændsel skal slutdeponeres eller reprocesses samt at det stadig ikke er lykkedes effektivt at adskille militære og civile anvendelser af atomkraft - trods ihærdige forsøg på at bilde os det modsatte ind.

2. Prisen på atomkraft er svær at ansætte på grund af de omfattende og komplicerede subsidie og støtte ordninger som begunstiger denne industri. Dertil kommer uventede omkostninger. Decommissioning af 20 engelske kraftværker og affaldsbehandlingsanlæg kommer til at koste skatteyderne omkring 1000 milliarder kr svarende til en kWt pris på omkring 40 øre for den elektricitet som værkerne har produceret i deres levetid. Mht Tjernobyl oplyser IAEA (som meget a-kraftvenlig) at uheldet har eller vil koste samfundene mindst 1500 milliarder kr. Det er en forudsætning for investering i atomkraft at omkostninger til nedlukning af gamle værker reduceres med en faktor på mindst 10 og at store uheld som Tjernobyl aldrig sker igen. Hvordan vil man skaffe disse garantier? Hvilke private investorer?

3. Stor effekt. Jo- værkerne er store. Imidlertid blev der i 2007 installeret 20 GW vindenergieffekt på globalt plan svarende til 20 store atomkraftværker. Hvor meget atomkraft blev der installeret i 2007? Atomkraft er I realiteten på globalt plan allerede rendt over ende af vedvarende energi.

4. Forsyningssikker. Det er vel rigtigt, i hvert tilfælde over en kort horisont - medmindre der sker et stort uheld selvfølgelig - i hvilket fald hele sektoren kan blive kastet ud I krise. Der er ikke enighed om hvornår vi vil blive afhængige af plutonium for a-kraftens fortsatte drift, nogle siger aldrig, andre om 20-30 år.

5. Ingen røggasser - rigtigt. Derimod radioaktivt materiale som i små og forhåbentlig ufarlige (?) mængder siver ud i omgivelserne.

6. Driftsikker. Det er korrekt at driftsikkerheden er steget i de senere år.

7. Affaldsproblemet. Dette er langtfra løst og kan ifølge manges opfattelse slet ikke løses tilfredsstillende. Der er to muligheder - enten slutdeponering af det brugte brændsel eller reprocessing og genbrug af affaldet som brændsel. Slutdeponering kræver en opbevaringstid på omkring en halv million år (halveringstiden for PU 239 er 25.000 år, man regner med 20 halveringstider før stoffet er uskadeligt) - og man kan naturligvis ikke være sikker på at skidtet kan holdes isoleret i så lang tid. (det kan selvfølgelig også være os ligemeget). Reprocessing og genbrug af reaktorplutonium forudsætter omfattende transport af plutonium over hele verden og reaktorplutonium kan, I modstrid hvad atomkrafttilhængerne påstår, sagtens bruges til bombeproduktion. Reprocessing er derfor en yderst farlig teknologi som øger risikoen for spredning af atomvåben markant. Derfor foretrækker mange direkte slutdeponering, bl.a. USA.

8. Ingen CO2 - rigtigt, undtagen i udvindings og andre faser.

Den nærmere fremtid vil vise om a-kraft kan præstere de forbedringer som bliver stillet i udsigt af atomkraftlobbyen. Det skal bl.a. blive interessant om man kan skaffe investorer til udbygningen af de planlagte engelske kraftværker, disse må jo angiveligt ikke modtage offentlig støtte hvis man skal tro de engelske politikere. Man forventer en kraftig nedbringelse af byggeperioder og konstruktionspriser. Så måske vil atom-kraft vise sig I stand til at rejse sig efter mange års dvale og få en lille del af energiforsyningen. Men at foregøgle at atom-kraft er uproblematisk og at befolkningens modvilje skyldes uvidenhed er dumt og nedladende. Det synes snarere som om uvidenheden helt er på atomkraftmenighedens side.

Mvh Søren

Bjarne F. Nielsen

Søren Fosberg. Tak for bidrag til debatten.

Du skriver "Din opsummering er meget tendentiøs" Ja!
Det er umuligt at være sagligt neutral i en så kompliceret og
følelsesladet sag som A-kraft på dansk jord og globalt.

Baggrunden for engagementet er David Rehlings tendensiøse
artikel. Sigtet var at forsøge (!) at få "bedre balance" mellem
for og imod i denne tråd med fakta. Og der er kommet næsten
overvældende mange og nyttige. Sigtet kan kun - og i aller-
bedste fald - blive vejledende.

Søren Fosberg ser disse væsentlige problemer:

- gennemprøvet teknik. Nej, nyere typer er på forsøgsstadiet.

- el. & varme er dyrere og 40 øre pr. kWt (1000 x Watt x time)

- affaldsproblemet er meget langt fra løst. Se evt. pkt.7 i Sø-
ren Forsbergs kommentar med interessant info om deponering
og halveringstider.

Søren Fosberg ser ingen eller små problemer i disse fordele
ved brug af A-kraft:
- forsyningssikkerhed (malm-lager)
- driftsikkerhed (strålingsfare ved drift og uheld)
- fravær af røggasser (et sundhedsproblem)
- stor effekt (et energiproblem)
- CO2-fri (et klimaproblem)

Der ses to modpoler i debatten:

Thomas Schoubye Poulsen hævder:
A-kraft har ubetydelige problemer. A-kraft i DK? Ja tak!

Søren Fosberg hævder:
A-kraft har væsentlige problemer. A-kraft i DK? Nej tak!

A-kraft debatteres også under Informations artikel:
"Energi - CO2-fri atomkraft er et fupnummer - Det er rigtigt,
at der ikke kommer CO2 ud af et atomkraftværk. Det har
atomlobbyen benyttet til at markedsføre atomkraften som en
løsning på klimaproblemerne 15. feb..."

Jeg vil herefter trække mig fra tråden, der er for tidskræven-
de, men som også var uhyre oplysende. Slutbemærkninger:

Særligt i Tyskland og i England er der folkelig modstand, men
fakta er også ifl. David Rehling:" I verden er der i øjeblikket
439 a-kraftværker i drift, og 32 under opførelse."

Klodens energiforbrug i 2006:
0,8 % - vindkaft, biomasse (med CO2), jordvarme og solceller
6,4 % - vandkraft
6,4 % - atomkraft
86,4 %- kul, olie og gas med CO2-udslip

Konklusionerne i FN's klimapanel (Google "IPCC") 2007, er
alarmerende, så der må i løbet af dette århundrede skiftes
fra kul, olie og gas, de ca. 86,4 %. En voldsom opgave.

Med venlig hilsen og tak for bidrag - også til de ikke her nævnte.

Til Thomas Holm.
Du kan ikke få oplysningerne om uranressourcer til at passe sammen. Det skyldes, at du ikke har inddraget prisen i opgørelsen.
De ressourcer, du henviser til, udvindes til en pris på 80 US$ pr. kg uran. Det svarer til, at det koster ca. 0,8 øre for det uran, der behøves for at lave en kWh på et A-værk. (Der skal bruges 20 milligram).

På adressen www.reo.dk er grænsen for uranressurcer sat, så den svarer til 2 øre pr. kWh. Derfor inddrages meget mere uran - nemlig nok til driften af de nuværende A-kraftværker i ca. 900 år.

Og så er det fint, at du gør opmærksom på, at der ved uheldet på Tremileøen blev sendt radioaktive ædelgasser ud i atmosfæren. Men det havde været endnu bedre, hvis du også havde oplyst, at de mennesker der boede inden for en radius på 60-70 km fra værket, fik en middel strålingsdosis, der svarer til 0,25% af den dosis, som alle mennesker typisk får årligt fra naturlig radioaktivitet.

Til Søren Fosberg: Du skriver bl.a. at

” Affaldsproblemet. Dette er langtfra løst og kan ifølge manges opfattelse slet ikke løses tilfredsstillende.”

Du har deltaget i en serie diskussioner på http://ing.dk/artikel/85047 og det kan næppe have undgået din opmærksomhed, at spørgsmålet om slutdeponering af radioaktivt affald blev grundigt behandlet der. I to indlæg, nemlig
27.01.2008 kl. 15.01 og 03.03.2008 kl. 00.24 har jeg forklaret om den løsning, som svenskerne og finnerne systematisk arbejder sig hen imod med start af slutdeponering år 2020. Finnerne har besluttet sig for, hvor deres affald skal deponeres, og svenskerne udvælger deres sted inden for et års tid blandt tre mulige steder.

Teknikken for deponeringen er i under afprøvning i alle detaljer, og der er ikke fundet noget, der kan forhindre en deponeringsstart omkring 2020. Så hvorfor bliver du ved med at skrive, at affaldsproblemet langtfra er løst.?

Din oplysning om, at plutonium-239 (= en lille del af affaldet) har en halveringstid på ca. 25.000 år er da interessant. Men det havde været mere oplysende, om du havde skrevet, at den samlede radioaktivitet i affaldet efter få tusinde år vil være mindre end radioaktiviteten i den uranmalm, der benyttedes for et ”fremstille” affaldet. Og mennesker har i tusinder af år færdes oven på aflejringer af uranmalm, det har ligget lige under jordoverfladen. Og affaldet i Sverige og Finland deponeres omhyggeligt 4-600 meter ned i grundfjeldet.

Til Bjarne Brønager
Dit ”problem” med at få 3% og 10% vindkraft til at hænge sammen, kan løses på følgende måde.

I de foregående tre år er der i middel fra danske vindmøller leveret en el-mængde svarende til ca. 18% af det danske el-forbrug. Heraf er 10-11% blevet brugt i Danmark og 7-8% eksporteret. Da elektriciteten kun dækker en del af det samlede danske energiforbrug, bliver vindmøllernes bidrag til dansk energiforsyning omkring de 3%
På adressen www.reo.dk - AKTUELT kan du læse en rapport om Vindkraft i det danske el-system. Heraf fremgår, at en væsentlig del af den danske vindelektricitet eksporteres i blæsende perioder.

I øvrigt. Du angiver (18. februar) at biomasse (affald, halm, træ) dækker 12,5% af DK´s energiforbrug. Det er korrekt, og det er også korrekt, at der ved afbrændingen af disse brændsler frigøres CO2 til atmosfæren. Men da denne CO2 alligevel ville blive frigjort til atmosfæren, når disse stoffer nedbrydes ved naturlige mekanismer (måske med nogle års forsinkelse), regnes biomasse gerne som CO2-neutralt.

Bjarne F. Nielsen

Bekendtgørelse og BODSGANG !

med særlig henblik på David Rehling og EL

Uffe Korsbech har henvist til et brittisk studie fra The Royal
Academy of Engineering. Jeg overså desværre henvisningen,
der kunne føre til de efterlyste priser for brug af forskellige ener-
giformer. Det er herved indrømmet, bekendtgjort, og her følger
så en af disse altid efterspurgte bodsgange.

Akademiet oplyser, at det har som mål at søge, opmuntre og
vedligeholde høj standard på hele ingeniørområdet.

For at fremme fremskridt i videnskab, kunst og praksis for
ingeniører til befolkningens bedste.

Det vil jeg også.

Og Akademiet består af United Kingdom's mest eminente
ingeniører i alle fagområder, oplyses.

Akademiet har i et strålende studiet med forbilledlig fremlæg-
gelse af data i marts 2004 undersøgt en mængde forhold for
disse typer anlæg og teknologier til elektricitetsproduktion:
"
• pulverised fuel (PF) steam plant;
• circulating fluidized-bed (CFB) combustion plant;
• integrated gasification combined-cycle (IGCC) plant;
• open-cycle gas turbine (OCGT) plant;
• combined-cycle gas turbine (CCGT) plant;
• nuclear fission plant;
• bubbling fluidized-bed (BFB) combustion plant;
• wind turbines (onshore and offshore); and
• marine technologies.
"
Her følger så tabel for udvalgte anlæg til el.-produktion med
indekseret pris og pris i pence pr. kilo Watt time (kWh):

3.2 - 7.19 Vindmøller vand (turbines, A.18) (x)
3,0 - 6.76 Biomasse (A.6)
2,9 - 6.63 Bølge- og hav (marine, A.12)
2,4 - 5,35 Vindmøller land (turbines, A.16) (x)
1,5 - 3,45 Kulfyrede (A.2)
1,0 - 2,26 Atom (nuclear fission, A.14)
Skøn over fremtidige priser og andet er udeladt.
A.xx henviser til Table eller Figure i Akademiets studie.

De fire øverste er eksempler på brug af vedvarende energi.

Tallene er ikke direkte sammenlignelige med danske forhold.
Rapporten dækker langt mere end blot pris pr. energienhed.
CO2-udledning er blandt meget andet taget i betragtning.

Salut til Det forenede Kongerige og Det royale Akademi fra
Margrethes Danmark!

Globalt skøn over energiforbrug i 2006 og dækket ca. sådan:

0,8 % - vindkaft, biomasse (med CO2), jordvarme og solceller
6,4 % - vandkraft
6,4 % - atomkraft
86,4 %- kul, olie og gas med CO2-udslip
Fra engelsk wikipedia. Dansk havde ikke denne info.

Ses på det tiltagende globale klimaproblem, så springer brug af
kul- og atomenergi i øjnene.

Kulreserver er globalt set rigelige (søg evt. på www) og billigste
energikilde ifl. Akademiet.

Brug af kul er derved en særlig stor hindring på vej til uafhæn-
gighed af fossile og tømmelige lagre. Der mest består af ufor-
brændt træmasse i tilstandsformerne fast, flydende og luftformig
(kul, olie og gas). Med andre ord, et tømmeligt lager af solenergi,
skabt ved fotosyntese gennem millioner af år. Det forbrændes i
et omfang og med et en hastighed, som natur og menneske tyde-
ligvis ikke kan kapere.

Akademiet oplyser, at forbrænding af kul udleder mere CO2 til
atmosfæren end olie og gas pr. udnyttet energienhed.

Nervøse anelser er bekræftet. For det ses, at A-kraft uden CO2-
udslip er det billigeste alternativ til kul med henblik på hurtig af-
vikling af kulfyrede værker til el.-produktion og dermed til stor
reduktion af CO2-udslip. I klimadebatten er den foreløbige status
for vor Klode ifl. Klimapanels 2007-rapport en bibbende larm og
ikke øredøvende basuner fra klimafolket og Al Gore med solide
overdrivelser, også påpeget af Bjørn Lomborg og til ærgrelse for
klimafolket. Google evt. på "IPCC" og bedøm selv. Findes over-
sættelse til dansk?

Det bemærkes så atter, at:

- David Rehling (EL?) utvivlsomt har ret i, at der ikke er vilje til
A-kraft i Danmark. Det her jeg accepteret for længe siden.

- Men globalt fortsætter mange europæiske lande med udbyg-
ningen af A-kraft. "dr.nyheder" oplyste således 23.04.2006:

"Nye reaktorer er på vej i Finland, Frankrig og Rumænien. I Tjek-
kiet, Slovenien, Ungarn, Estland, Letland og Litauen har regerin-
gerne vedtaget, at de vil have mere atomkraft."

- David Rehling oplyser velgørende faktuelt : "I verden er der i
øjeblikket 439 a-kraftværker i drift, og 32 under opførelse."

- Danmark satser i steder på vedvarende (sol-)energi. Især
vindmøller uden CO-udslip og biomasseanlæg med CO2-udslip
Kraftvarmeværker er kulfyrede elektricitetsværker med god
opsamling af spildvarme til cirkulation som fjernvarme. En halv
løsning, men ting tager tid og velfærd skal også tilgodeses.

Det er især Svend Aukens (S) store fortjeneste. Tidligere minister
for miljø og energi, se "folketinget.dk".

Læserbidrag fra hele spektret af politiske observanser bragte
med mig i bedre balance og andre måske det samme. Det var
for eget vedkommende takket være den letantændelige leder-
artiklen fra David Rehling: "A-kraft? Uha, nej tak". Selvtak!

(x) Jacob til din gode orientering.

Atter tak til alle for bidrag til debatten om A-kraft.

Med venlig hilsen

Til Uffe Korsbech,

Ja, jeg har set dine redegørelser for slutdeponering i Finland og Sverige. Det ændrer ikke på at alle andre lande med atomkraft produrerer radioaktivt affald for fuld kraft uden at ane hvad de skal gøre ved affaldet. Fordi finnerne har taget en beslutning om en plan betyder det ikke at affaldsproblemet generelt er løst, alene af den grund at problemet kun i ringe grad er teknisk, men først og fremmest politisk. Det skal forstås på den måde at det ikke lader sig gøre at bevise at de tekniske deponeringsløsninger rent faktisk virker før man tager dem i anvendelse - og at det virkelige problem er at få politisk/folkelig opbakning til projektet.

Det er selvfølgelig opmuntrende at finnerne indtil videre ikke har sat sig på bagbenene.

Mvh Søren

Til Søren Fosberg. Du ”kryber udenom” i dit svar. Hvad mener du – Søren Fosberg – er problemet med det højaktive affald, som er deponeret som planlagt i Finland og Sverige?

Altså, situationen er den, at man fra ca. 2020 begynder at deponere affaldet som planlagt i 4-600 m dybde i grundfjeldet, og i 2050-2060 er man færdig og lukker deponiet . Evt. opsætter man en lille sten, hvorpå der står :

::Herunder – i 500 m dybde – ligger deponeret affaldet fra Finlands/Sveriges første generation af A-kraftværker – det affald, der i flere årtier gav anledning til mange mere eller mindre kvalificerede diskussioner om dets farlighed for efterverdenen::

Så, hvad mener DU, er problemet for de mennesker, der de kommende århundreder/årtusinder evt. lever i området?

At Uffe Korsbech ikke kan se nogen problemer overhovedet med a-kraft, er en nyhed så gammel, at den ikke engang fortjener en overskrift i Øster Hanherreds folkeblad.

Til Uffe - du ser problemet som rent teknisk og er overbevist om at den foreslåede metode er sikker for altid.

Jeg er ikke tryg ved en teknologi som er så forurenende at det skal være nødvendigt at isolere affaldet fra resten af biosfæren i absurd lange perioder. Det forekommmer i det hele taget vildt ansvarsløst at satse på en teknologi med de potentielle forureningsskader på biosfæren som er knyttet til atomkraft. Især da når der ikke er brug for den, undtagen ud fra en ide om at bevare status quo, dvs en gnidningsfri og umærkelig overgang fra kul til atomkraft.

Mens du mener at affaldsproblemet teknisk set er løst (den svenske metode) mangler du således at forklare hvordan du vil overbevise andre om at du ikke kan tage fejl. Heri ligger det politiske problem - og en teknologi som ikke kan gennemføres af politiske grunde er ikke nogen god teknologi.

Mvh Søren

Til Søren Fosberg. Tak for svaret på affaldsspørgsmålet. Må jeg konkludere, at

1) du ikke kan pege på ”tekniske” grunde til, at atomaffald deponeret korrekt på den svensk-finske måde skulle udgøre nogen risiko for de mennesker, der i fremtiden bor i de områder, hvor affaldet vil blive deponeret i henhold til de opstillede planer

men at

2) du mener, at atomaffaldet udgør et politisk problem, der er begrundet i dets potentielle forureningsskader?

Hvis du kan sige ja, er du på linie med mange af de mennesker, der i årevis har arbejdet professionelt med at udforme principper og konkrete planer for deponering af højaktivt affald.

Til Per Vadmand.
Hvis du har ideer til problemer/risici, man udsætter kommende generationer for, når atom-affaldet i Sverige/Finland er deponeret som planlagt, må du meget gerne fremkomme med oplysninger herom.

Til Uffe,

Ja, du har forstået mig korrekt.

Mvh Søren

Jeg beklager nok, at jeg igen finder anledning til at afspore tråden ved at vende tilbage til påstanden om vindmøllers læeffekt i stormvejr.

Men det stormede igen i går, og der har været vindstød af orkanstyrke, og det har igen anrettet en del skader.
http://grassroots.dk/private-brugere/Jakob/billeder-politik//stormskader...

Men min nabos vindmølle stod altså ikke stille. Den kørte troligt og må have lavet en vidunderlig masse strøm samtidig med, at den måske har forhindret et tag eller to blæste af.

Det er sådan, det skal være..!

Tænk så bare lige hvis alle de begavede A-kraftfolk ville lægge deres hjerner i blød og finde billige relevante lagre til alt den billige strøm i stedet for at bruge tid på noget mindre bæredygtigt.
Der ligger en intellektuel kraft i det felt, som kanaliseret rigtigt over i vindkraft formentlig vil kunne betyde en ny turbo på det helt rigtige sted.
På forhånd tak for, at mine ærede medkommentatorer vil inddrage dette i deres overvejelser. :-)

Til Jakob - helt enig. Det er spild af talent.

Mvh Søren

Til Søren Fosberg.
Ved flere lejligheder har du skrevet om spredning af kernevåben – bl.a. her d 20. feb. - og om illegale kernevåben Egentlig har det meget lidt med spørgsmålet om indføring af A-kraft her i landet at gøre, men derfor kan det da godt være både interessant og relevant at diskutere mere principielt. Derfor følgende kommentarer.

Min opfattelse har jeg beskrevet tidligere, bl.a. under http://ing.dk/artikel/85047 ,
06.02.2008 kl 16:52 og 07.02.2008 kl 23:02. Og den opfattelse gælder fortsat.

Du har i dine indlæg henvist til forskellige artikler (på internettet), bl.a. til en artikel af Paul Leventhal. Det er en rapport fra 1994, hvor han omtaler bl.a. et japansk prototype oparbejdningsanlæg, hvor man ved en status for mængden af plutonium i anlægget opgav, at der var 70 kg efterladt på væggene i de ”hot cells”, hvor processerne forløber. Da det er vanskeligt og usikkert at måle indholdet af plutonium i sådanne celler, skriver Leventhal, at så kunne der i virkeligheden godt mangle en del plutonium.
Noget tilsvarende er sket med det japanske anlæg senere og det samme gælder for Sellafield-anlægget i England. Men når anlæggene så bliver ”revideret” – af og til efter krav fra myndigheder og IAEA – har man hver gang fået afklaret fordelingen af materialet. (En enkelt gang dog først efter at man havde konstateret, at der var fejl i beregningerne for, hvor meget der var leveret til anlægget.)

Det er korrekt, at man altid har en usikkerhed på bestemmelsen af den mængde, der findes inde i anlægget - om end nyere anlæg kan indrettes for nøjagtigere målinger end tidligere. Derfor suppleres der rundt omkring med strålingsdetektorer og adskillige video- overvågningsanlæg, der styres af anlægget selv og/eller af IAEA. Udstyrets funktion sikres med batteri back-up.

Eksemplerne med Japan og England skal dog ses i lyset af, at England i årevis har haft kernevåben, og Japan har en teknisk og videnskabelig kompetence, der relativt hurtigt ville muliggøre hemmelig fremstilling af kernevåben på anlæg, der ikke kendes af ”omverdenen”.

Men med den kommende udvidelse af A-kraftkapaciteten i verden vil der sikkert fra nye lande komme ønsker om en uafhængig brændselsforsyning – først berigningsanlæg og senere oparbejdningsanlæg. Iran er et sådant land, der går i gang med uran-berigning under hævdelse af, at landet ønsker at være selvforsynende med brændsel til landet eneste A-kraftværk – samt de mange, der på papiret følger efter. Og - siger (nogle af) iranerne – vi kan jo ikke stole på, at vi altid kan få beriget uran fra de lande, der kan berige uran. (At jeg personligt tror, at det er et skin-argument, kommer ikke sagen ved.)

For at undgå, at et stort antal lande – med gode eller dårlige begrundelser – bygger berigningsanlæg, har der været adskillige forslag om at oprette ”private” anlæg for sikring af beriget uran til de lande, der køber andele i anlægget. (Senest gen-foreslået af Tyskland d. 19. feb.) Anlægget skal naturligvis være underlagt streng IAEA-kontrol, men der skal sikres, at det ikke kan diskriminere mod lande, der følger IAEA´s krav. Altså, hvis Iran køber sig en andel, kan anlægget ikke nægte at levere uranbrændsel på ren kommerciel basis – uagtet Iran i øvrigt måtte være blevet udsat for vare-boykot.

Forslaget om en sådan uafhængig brændsels- eller berigningsleverandør er støttet fra så mange sider, at den med ret stor sikkerhed vil blive oprettet. Alle burde være interesseret i, at det sker, for det er ikke svært at pege på lande, hvor man nødigt ser opbygget en berigningskapacitet. Da der ikke er fuld enighed om formen endnu, kan der desværre gå nogen tid endnu.

Det næste spørgsmål, som så dukker op i spørgsmålet om ”ikke-spredning”, er oparbejdningsanlæggene. Her kan man anlægge lignende betragtninger – nemlig at man burde oprette ”private” eller multinationale anlæg, der under streng IAEA-kontrol skal tilbyde alle lande oparbejdning og evt. fremstilling af nyt brændsel (MOX). Ruserne har været ude med noget i den stil, men der har været få tilbagemeldinger herpå. Og der er naturligvis mange ting – tekniske, økonomiske, juridiske og politiske – der skal afklares i den forbindelse.

Alle disse planer og ideer er rettet mod at sikre, at berigningsteknik og oparbejdning ikke spredes til en masse nye lande i takt med den kommende udbygning af A-kraften. (Ja, jeg ved godt, at mange i DK mener, at verdens energibehov skal dækkes via vindmøller, bølgekraft og solceller m.m., så der ikke skal bygges mere A-kraft; men det er altså ikke den dominerende opfattelse ude i verden.) Så mens man måske godt kunne leve med, at Australien opbyggede anlæg for berigning, ville planer i Argentina/Brasilien og Sydafrika måske fremkalde ”hævede øjenbryn”, og andre landes planer fremkalde endnu kraftigere reaktioner.

Derfor bør man helt sige stop for nationale anlæg i nye lande. Og kravet herom kan gøres endnu stærkere med henvisning til eksistensen af ”private” eller multinationale anlæg, der med sikkerhed – og under alle forhold - kan levere den ønskede ydelse.

Hermed er problemet med nye kernevåbenlande reduceret om end ikke helt elimineret.

Så er der dit problem med terrorister, der skulle kunne lave en bombe. Hvis de kan skaffe sig rent, højt beriget uran er svaret et klart ja. Mig bekendt eksisterer dette stof i dag ikke uden for ”militære cirkler”, mens det tidligere også benyttedes i nogle forsknings- og medicintracerproducerende reaktorer rundt omkring i verden. Under alle forhold har spørgsmålet ikke noget med A-kraftværker at gøre – i DK eller andetsteds – idet der ikke benyttes højt beriget uran i A-kraftværker

Med bomber baseret på plutonium er svaret også nej, hvis der tænkes på bomber, der i sprængstyrke tåler nogen sammenligning med atombomber. I en af dine henvisninger (til en artikel af J. Carson Mark, som i øvrigt var ny for mig, så tak for den) er klart pointeret, at det brede spektrum af ekspertise – samt penge, udstyr, eksperimenter, tid, fred og ro – der behøves for at lave en rigtig atombombe, ikke lige er, hvad en terrorgruppe kan anses at have rådighed over. Herudover skal terrorgruppen skaffe sig materialet. Ved flere lejligheder er der b.a. under ing.dk og andetsteds blevet efterlyst scenarier, der sandsynliggør, at noget sådant skulle kunne ske i forbindelse med A-kraftværker. Forslag er mig bekendt ikke fremkommet.

Og så er der lige forskellen mellem våben-plutonium og reaktor-plutonium. Våben-plutonium indeholder næsten kun Pu-239, mens reaktor-plutonium indeholder en stor andel tungere og lettere Pu-isotoper. Disse bevirker, at reaktor-plutonium er dårligt egnet til bombeformål - dog ikke totalt ubrugeligt, hvis man allerede har nogen ekspertise i fremstilling af Pu-bomber baseret på Pu-239. Men reaktor-plutonium har nogle uheldige/heldige egenskaber som fx selvopvarmning og udsendelse af gamma-stråling og hurtige neutroner. Disse neutroner gør i øvrigt, at man ikke så let kan styre, hvornår en bombe fremstillet af reaktor-plutonium vil eksplodere og evt. blive en delvis fuser.

Med reaktor-plutonium skal man også kende forholdet mellem de forskellige isotoper og disses egenskaber for at kunne dimensionere for en hurtig kædeproces på det rette tidspunkt.

Amerikanerne har sprængt en underjordisk atombombe lavet af ”reaktor-plutonium” (der dog ikke var af helt så dårlig kvalitet som det, der fås fra nutidens A-kraftværker). Med amerikanernes erfaring fra utallige tidligere forsøg med Pu-239 bomber opnåedes en sprængstyrke, der tålte sammenligning med rigtige kernevåbens.
Det har fået A-kraftmodstandere til at sige, at så kan næsten ”alle og enhver” nok også lave en bombe af reaktor-plutonium – nye lande såvel som interesserede terrorister.

Her kan det være relevant at se på din henvisning (til J. Carson Mark), som afslutningsvis skriver, at hvis der udvikles en laserteknik, der kan adskille de forskellige plutonium-isotoper i reaktor-plutonium (og altså selektivt uddrage Pu-239 fra en blanding), så ville risikoen for spredning af kernevåben til nye lande blive tydeligt forøget. Og selv om J. Carson Marks bemærkning især var rettet mod en mulig fremtidig risiko ved lagre af reaktor-plutonium i ”nye lande” , så fortæller bemærkningen også, at han tydeligt ser en forskel mellem reaktor- og våbenplutonium – selv for teknologisk avancerede lande.

Summa summarum: Der er ikke noget i dine indlæg eller i dine henvisninger, der kan ændre, hvad jeg skrev som sammenfatning under http://ing.dk/artikel/85047 (07.02.2008 kl 23:02) - og som du måske har læst.

Og så har alle ovennævnte spørgsmål jo egentlig ikke noget at gøre med bygning af et par A-kraftværker i Danmark.

Hej Uffe - jeg skylder et svar på din lange redegørelse. Jeg kan blot sige at jeg i store træk er enig i din opgørelse over de forskellige områder hvor a-kraft synes at repæsentere en risiko for spredning af a-våben. At man ved hjælp af forskellige tiltag som f.eks, centraliseret og internationalt kontrolleret berigning og oparbejdning af brændselsmateriale kan minimere adgangen til bombemateriale, at reaktorplutonium ikke er optimalt til bombeproduktion, at man kan overvåge atomkraftværker og anlæg intenst, at det næppe er typisk at terrorgrupper kan magte at lave en bombe hvis de skulle få fat i anvendeligt materiale osv. er altsammen rigtigt og uafviseligt.

Det repræsenterer dog ingen ingen garanti for at det ikke alligevel vil ske og din konklusion - at problemet ikke er reelt - er jeg altså ikke enig i. Faktisk viser din redegørelse med al tydelighed at problemet er der og de forskellige tiltag, ja selve eksistensen af IAEA, er udtryk for at der er en erkendt risiko - som sandsynligvis kun vil vokse hvis der bliver flere lande med flere a-kraftværker og specielt fordi vi bevæger os i retning hvor man planlægger at give formerings reaktorer en afgørende rolle og dermed gøre oparbejdning til grundlaget for fremtidig a-kraftteknologi.

Det afgørende er at risikoen i høj grad er bestemt af politiske forhold og beslutninger. Teknologisk kan man kun minimere men ikke eliminere risikoen, i sidste ende er problemet politisk og kan derfor mikke kontrolleres fuldstændigt. Allerede nu ser vi at bombespredning sker i ly af fredelig brug af a-kraft (blev den canadiske forsøgsreaktor solgt med henblik på bombeproduktion?) og skønt den militære og fredelige udnyttelse af a-kraft ikke er synonym, har er der så store overlap at de i realiteten hænger nøje sammen. Det gælder f.eks. materialer (plutonium), berigning og oparbejdelse.

Det er a-kraftens største svaghed og efter min mening bør den fravælges til fordel for mere attraktive alternativer. Og at bygge a-kraft i Danmark kan ikke tages ud af den globale kontekst selv om jeg selvfølgelig er enig i at Danmark vil være blandt de sikreste lande at have a-kraft i relation til risikoen for bombespredning.

Venlig hilsen Søren

Myterne om atomkraft bliver endnu engang trukket af stald af David Rehling. Det er forstemmende at se, at atomkraftmodstandløgne fra 70'erne, der forlængst er skudt ned skal præsenteres som "faktum" endnu engang.
Hvis jeg skal gennemgå Rehlings løgnehistorier fra en ende af:

"Atomkraftværker er umådeligt kostbare at opføre"
Målt i pris pr KW reel effekt er atomkraften slet ikke så dyr, men hvis du opfører et værk med en effekt på 1.600 MW, så får du et værk der leverer ligesåmeget energi som 3.000 - 5.000 af de største vindmøller på Nordsøen, hvis man medregner fjernvarme. Prøv at regn på hvad det koster at smide 3.000 af Vestas 3 MW møller på Nordsøen!

"PLUS DET DRILSKE, at a-kraftværkers bygge-budgetter ikke medregner, hvad det vil koste at sætte dem ud af drift, når de efter en tre årtiers tid er udslidt. Bare afviklingen af den sølle danske Risø-forsøgsstation anslås at løbe op over milliarden."
Små forskningsreaktorer og gamle værker er relativt dyre at udfase, idet man slet ikke tænkte på udfasningen da man i sin tid opførte dem. Det gør man i dag. Værkerne i dag er modulært opbyggede og nemme at skille ad igen og henlægger man blot nogle få ører pr KWh værket producerer i en fond, så er der penge til dekommissioneringen når den tid kommer.

I verden er der i øjeblikket 439 a-kraftværker i drift, og 32 under opførelse.

"For dem alle gælder, at affaldsproblemerne eruløste, og at sikkerhedsrisikoen også skal indkalkulere terroranslag og udsmugling til a-våbenfremstilling."

I 2001 kunne man læse i en OECD/NEA rapport at der hersker næsten fuldstændig konsensus blandt eksperter og teknikkere om, at geologisk deponering er en både god og sikker løsning.

I øvrigt kan mindst 95% af atomaffaldet genbruges. Atomaffald består af Uran (en blanding af U-238 og U-235), Plutonium ( med ca. 30% U-240 og diverse andre isotoper), Transuranere og fissile produkter. Det er kun de fissile produkter, der udgør 3 - 5% af affaldet, der ikke kan genanvendes og det er kun farligt i 500 år.