Leder

Æ, ø og å

4. februar 2008

DET ER BESTEMT ikke umuligt at klare sig uden de tre sidste bogstaver i det danske alfabet, selv om det betyder, at den institution, der forvalter det danske sprog, skal skifte navn. Den kunne jo meget passende hedde Dansk Sprogforvaltning, idet den bestemmer den korrekte retsskrivning og tager stilling til, om det er okay med nye ord som f.eks. bookcrossing, demokratikanon, samtalebog og wiki. 'Okay' var forresten selv et nyt ord engang.

Dette i kontrast til Institut for Fremtidsforskning, som trygt kan leve videre med sit gamle navn. Sabine Kirchmeier-Andersen, lederen af Dansk Sprogforvaltning, som vi her tyvstarter med at kalde den, var sammen med fremtidsinstituttets leder, Johan Peter Paludan, i denne uge ude med - skal vi kalde det nogle tanker - om de tre bogstavers fremtid, hvis de da har en.

MAN KAN forestille sig, at computernes software ikke vil have plads til de tre nu kontroversielle bogstaver, ligesom email- og hjemmesideadresser (og bilnummerplader) allerede nu ikke bryder sig om dem. De giver en masse rod i forhold til digitaliserede tekster, mener Sabine Kirchmeier-Andersen, der kan blive ved med at hedde Sabine Kirchmeier-Andersen, mens Johan Peter Paludan, der kan blive ved med at hedde Johan Peter Paludan, fremholder, at der kan komme et nationalt forsvar for at beholde dem.

Se til Island, hvor man hver gang, der kommer et nyt udenlandsk ord i forbindelse med en opfindelse, har en hidsig debat for at finde et passende islandsk ord.

Faktisk er politikere allerede ude med et forsvar i avisen 24 timer. Socialdemokraten Mogens Jensen og Krarup fra Dansk Folkeparti (hvad er det nu, han hedder til fornavn?) er for engangs skyld enige om noget: der skal ikke pilles ved det danske alfabet, bare fordi it-sprog overvejende er engelsk.

I givet fald vil der blive latinske tilstande i Danmark, mener Mogens Jensen og henviser tilden gang, overklassen talte latin. Han frygter et nyt klassesamfund. Hvad-er-det-nu-han-hedder Krarup henviser til 1700-tallet, hvor de fine talte fransk.

DET ER jo stokkonservativt og uanset en kommende lovgivning kan der sagtens ske det, at far og mor vil navngive deres unger uden de tre problematiske bogstaver for at give dem bedre muligheder for at blive ansat i et internationalt firma. Ligesom moderne firmaer som Arla og Danisco har taget konsekvensen.

Eller der kan ske det samme som med euroen, som de fleste danskere traditionelt helst er fri for, men hvor mange nu synes, det er irriterende at skulle veksle kronerne, hver gang man rejser i de EU-lande, der opererer med euro som betalingsmiddel.

Faktisk er det sidste bogstav i det danske alfabet snuppet fra svensk og er kommet ind ved en mindre sprogreform i 1948. Mere gammeldansk er det ikke, og har man tidligere kunnet klare sig uden, kan man vel igen.

Selvom det vil være træls for folk, der hedder noget med æ, ø eller å.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

To standarder styrer den information, der vises af den grafiske skærm og
den grafiske printer, nemlig ISO-IEC 10646 styrer udveksling af tegnkoder
og ISO 15076 styrer udveksling af farvekoder (ISO 15076 specificeres af
International Color Consortium, deraf iccabc).

Æ, æ, Ø, ø, Å, å er defineret i ISO-IEC 10646. Æ, æ, Ø, ø er
defineret som ét og kun ét bogstav. Å, å er defineret som henholdsvis
ét bogstav (Å, å) og som to bogstaver (basisbogstav plus ring).

Kristen Bjørnkær skriver, "Faktisk er det sidste bogstav i det danske
alfabet snuppet fra svensk og er kommet ind ved en mindre sprogreform i
1948. Mere gammeldansk er det ikke, og har man tidligere kunnet klare sig
uden, kan man vel igen."

Dette er faktuelt forkert. Æ, æ, Ø, ø er fra oldengelsk og kan blandt
andet ses i Knud den Helliges stiftelsesbrev for Lund Domkirke samt
Domkirkens prebender udfærdet et århundrede senere.

Å, å indtrådte i svensk i forbindelse med Olaus Petris kroningstale til
Gustav Vasa og efterfølgende i evangelierne og den fulde Bibel på
gammelsvensk, udgivet for at hævde den nye svenske kongemagt efter
Kalmarunionens forfald.

Teknisk er problemet ikke, som Kristen Bjørnkær tror, selve tegnsættet.
Problemet er, at indtastningsmetoderne for Apple Mac OS X og Microsoft
Windows bygger på Xerox Star af 1981, der dengang var tænkt som en
udvidelse af skrivemaskinen og sættemaskinen.

Steve Capps skiftede fra Xerox til Apple i 1981 og tog med sig ideen med
at omdefinere forholdet mellem tastekoder og tegnkoder på et indgraveret
tastatur ved hjælp af et virtuelt tastatur på skærmen, deraf Mac'ens
KeyCaps (efter key cap for tastetop og Capps for udvikleren selv).

Apple og Microsoft arbejder _begge_ på at ændre dette tredive år gamle
paradigme til mere tidssvarende metoder, der ikke kræver komplicerede
tastesekvenser. Forudsætningen for en økonomi baseret på
fuldtekstsøgning af digitale dokumenter er nemlig, at slutbrugeren kan
indtaste tegnkoder komplet og korrekt i et enentydigt tegnsæt, og det er
ikke menneskeligt muligt med det paradigme, som Apple og siden Microsoft
skabte for den stationære personlige datamat.

Jeg skal med fornøjelse formidle kontakt til chefudviklere på begge
sider samt til danske delegater til ISO-IEC 10646. Og så vil jeg minde
om, at det er god tone at kontrollere sine oplysninger. Det kunne Kristen
Bjørnkær gøre ved at ringe til Dr Matthew Driscoll på den
Arnamagnæanske Samling.

Med venlig hilsen

Henrik Holmegaard
teknisk skribent

Bjarne F. Nielsen

Henrik Holmegaard bringer interessante historiske oplys-
ninger. Desværre med mange utilsigtede linjebrud, der be-
sværliggør læsning. Andre og jeg har af og til samme problem.
Her følger mit forsøg på rettelse af åbenbart utilsigtede linje-
brud - og intet andet. Med venlig hilsen.
--------------------------------------------------------------------

To standarder styrer den information, der vises af den grafis-
ke skærm og den grafiske printer, nemlig ISO-IEC 10646
styrer udveksling af tegnkoder og ISO 15076 styrer udveks-
ling af farvekoder (ISO 15076 specificeres af International
Color Consortium, deraf iccabc).

Æ, æ, Ø, ø, Å, å er defineret i ISO-IEC 10646. Æ, æ, Ø, ø er
defineret som ét og kun ét bogstav. Å, å er defineret som hen-
holdsvis ét bogstav (Å, å) og som to bogstaver (basis-bog-
stav plus ring).

Kristen Bjørnkær skriver, "Faktisk er det sidste bogstav i det
danske alfabet snuppet fra svensk og er kommet ind ved en
mindre sprogreform i 1948. Mere gammeldansk er det ikke,
og har man tidligere kunnet klare sig uden, kan man vel igen."

Dette er faktuelt forkert. Æ, æ, Ø, ø er fra oldengelsk og kan
blandt andet ses i Knud den Helliges stiftelsesbrev for Lund
Domkirke samt Domkirkens prebender udfærdet et århundrede
senere.

Å, å indtrådte i svensk i forbindelse med Olaus Petris kro-
ningstale til Gustav Vasa og efterfølgende i evangelierne
og den fulde Bibel på gammelsvensk, udgivet for at hævde
den nye svenske kongemagt efter Kalmarunionens forfald.

Teknisk er problemet ikke, som Kristen Bjørnkær tror, selve
tegnsættet. Problemet er, at indtastningsmetoderne for Apple
Mac OS X og Microsoft Windows bygger på Xerox Star af 981,
der dengang var tænkt som en udvidelse af skrivemaskinen
og sættemaskinen.

Steve Capps skiftede fra Xerox til Apple i 1981 og tog med
sig ideen med at omdefinere forholdet mellem tastekoder og
tegnkoder på et indgraveret tastatur ved hjælp af et virtuelt
tastatur på skærmen, deraf Mac'ens KeyCaps (efter key cap
for tastetop og Capps for udvikleren selv).

Apple og Microsoft arbejder _begge_ på at ændre dette
tredive år gamle paradigme til mere tidssvarende metoder,
der ikke kræver komplicerede tastesekvenser. Forudsæt-
ningen for en økonomi baseret på fuldtekstsøgning af digi-
tale dokumenter er nemlig, at slutbrugeren kan indtaste tegn-
koder komplet og korrekt i et enentydigt tegnsæt, og det er
ikke menneskeligt muligt med det paradigme, som Apple
og siden Microsoft skabte for den stationære personlige
datamat.

Jeg skal med fornøjelse formidle kontakt til chefudviklere på
begge sider samt til danske delegater til ISO-IEC 10646. Og
så vil jeg minde om, at det er god tone at kontrollere sine op-
lysninger. Det kunne Kristen Bjørnkær gøre ved at ringe til
Dr Matthew Driscoll på den Arnamagnæanske Samling.

Med venlig hilsen

Henrik Holmegaard
teknisk skribent

Bjarne Brønager skriver,

"Henrik Holmegaard bringer interessante historiske oplysninger. Desværre med mange utilsigtede linjebrud, der besværliggør læsning. Andre og jeg har af og til samme problem. Her følger mit forsøg på rettelse af åbenbart utilsigtede linjebrud - og intet andet. Med venlig hilsen."

Jeg skal undskylde, at teksten har utilsigtede tvetydigheder. Det er en af mine uvaner at skrive hurtigt - og at snakke hurtigt, desværre.

Jeg har siden november 2006 haft brevveksling med Sabine Kirchmeyer-Andersen, som også inddrager andre sprognævn.

Problemet er, at sprognævnene ikke har interesse for selve det internationale tegnsæts interaktivet, og for grafiske modeller for tegn:type-transformation.

Det er først og fremmest uheldigt, fordi at lære at skrive i det 20. århundrede handlede om at lære mærket, men at lære at skrive i det 21. århundrede handler om at lære meningen og dets forhold til mærket.

Fuldtekstsøgning er fundamental for informationssamfundet, og fundamentet for fuldtekstsøgning hører hjemme i den del af skolesystemet, hvor de fundamentale færdigheder for at deltage i et demokratisk samfund indlæres.

Jeg kan ikke forestille mig, at Stanley Morison og Beatrice Warde hos Monotype, med deres intense interesse for læselighed, havde de levet i dag ville have overset interaktivitet for tastekoder, tegnkoder (semantik) og typekoder (stilistik).

Apple har efter politisk pres indført en kommando, Show Character Selected in Application, således at man uanset stilistik altid kan invertere til semantik.

Desværre har Dansk Sprognævn og Dansk Standard ikke interesseret sig for at få dansk interaktivet for semantik, måske ud fra en forældet forestilling om at i tegn:type-transformation er det stilistiske mærke selvforklarende.

Det er ikke tilfældet efter overgang fra ISO-IEC 8859-1 og modsvarende eksempelvis Apple Standard Roman til ISO-IEC 10646. Samme CMAP Character Map i samme SFNT Spline Font (TrueType Specification 1:1990 og højere) kan dække såvel vesteuropa som østeuropa og sydeuropa, og samme glyph identifikator (Glyph ID) i samme SFNT Spline Font kan dække latinsk A, kyrillisk A, og græsk A uden at man ud fra stilistikken har nogensomhelst mulighed for at se forskel. Den eneste forskel er i tegnets navn - ikke i typen.

Danmark stemte i 1995 imod flersproglig interaktivet sammen med USA og UK og Dansk Standard har ikke ønsket at tage sin stilling op til drøftelse. Standard Norge har taget et initiativ for interaktivitet, mens Standardiseringskommissionen i Sverige heller ikke har ønsket drøftelse. Det er ikke klart, hvorledes eksekutivkommitteen for den europæiske føderation af sprognævn samlet stiller sig - kommitteen er dog orienteret.

En engelsk lærer i en engelsk skole kan i dag problemfrit lære engelske børn forholdet mellem stilistik og semantik i informationsteknologi, men en dansk lærer i en dansk skole kan ikke, da metadatamodellen er engelsk translation og engelsk transliteration, altså ikke 'Lille latinsk bogstav æ' men 'SMALL LATIN LETTER AE' hvor AE jo er en digraph for en diftong.

Og det er lige så ikke-interaktivt for andre små og store sprog - eksempelvis har kommitteen for navngivning af tegn i ISO-IEC 10646, hvor Dansk Standard har haft sæde, indført 'caron' der ikke er et begreb i noget sprog, men et begreb i en Linotype satsmanual fra omkring 1955. Og for svensk og tysk gælder, at kommitteen after engelsk og fransk skik ikke skelner mellem tréma for en vokal, der skal udtales særskilt, og omljud/umlaut for en vokal, der skal udtales forskelligt.

Endelig gælder, at American National Standards Institute i 1991 nedstemte enentydig tegnkodning for vokaler i ISO-IEC Draft International Standard 10646, således at der er to stavninger af Å henholdsvis å, nemlig enentydig LATIN CAPITAL LETTER A WITH RING ABOVE / LATIN SMALL LETTER A WITH RING ABOVE og ikke-enentydig LATIN CAPITAL LETTER A samt COMBING RING ABOVE og LATIN SMALL LETTER A samt COMBINING RING ABOVE. Da tegnmodellen er generativ, kan man tilføje kombinerende diakritter dynamisk - altså eksempelvis tilføje COMBINING RING ABOVE et antal gang til generativ algoritisme grafemer i Microsoft OpenType.

Slår man op på Dansk Sprognævns hjemmesider, forklarer sprognævnet i 2000 om 'bogstavtegnet å' men begrebet 'bogstavtegn' findes selvsagt ikke i ISO-IEC 10646 implementationsniveau 3 dvs Unicode, idet ikke-enentydig stavning er tilladt. Unicode taler om om 'tekstelement'.

Det er nødvendigt at presse på for at indføre interaktivet for identifikation af tegn i ISO-IEC 1646, og så håbe på at industriel formgivning af datamater fremmer et mere interaktivt og mere enentydigt forhold mellem tastekode, tegnkode, og typekode.

Først og fremmest hvis man har skolesøgende børn, for det børn skal lære at skrive er ikke tastekoder og ikke typekoder. Det børn skal lære at skrive er tegnkoder, for det er ene og alene tegnkoder, der definerer stavning og søgning. Tastekoder og typekoder er blot og bar illustrativ.

Mvh

Henrik Holmegaard
teknisk skribent

Patrick Reay Jehu skriver,

"Til Holmgård og Broenager: Hvad med skrivningen af jeres navne?"

Brønager staves med enentydig tegnkode, nemlig LATIN SMALL LETTER O WITH STROKE.

Holmgård skulle, hvis eksemplet var opstillet efter forlægget, staves Holmegård. LATIN SMALL LETTER E ville ikke udgå.

Personnavne har dispensation for stavning med digraf aa på dansk. Som minister i en tidligere regering indførte Bertel Haarder, at bynavne måtte have dispensation for stavning med digraf aa. Her har undervisningsministeren selv bidraget til problemstillingerne. Se nærmere i Dansk Sprognævns diskussion af Å, å.

Mvh

Henrik Holmegaard

Jeg ville ønske jeg kunne forstå Henrik H.'s meget interessante indlæg ovenfor. Han har brugt tid på at indkode små versaler. Kunne han ikke have brugt tid på en sproglig redaktion af sit indlæg, hvor de vanskelige begreber undgås?

Fremtidsforskerne kommer tit med godtkøbt sludder. Der er ingen udsigt til at bogstaver må slettes af hensyn til engelsk. For det første tyder sådan en idé på manglende teknisk indsigt, da computere og software i dag meget lettere kan omgås med specielle bogstaver, end de kunne for 20-30 år siden. For det andet går udviklingen i modsat retning: alverdens alfabetere vinder indpas på internettet i standardiseret form, så man nu f.eks. også må registrere URL'er (hjemmesideadresser) på arabisk og kinesisk.

Min prognose: det vil i sidste ende føre til at internettet deles op i flere sprogligt forskellige internet. Nogle af disse dele af nettet vil være underlagt kinesisk eller iransk censur m.v. Det vil ikke engang være muligt for et vestligt publikum at gå ind på de "fremmede" sider, da vi ikke kan finde ud af at skrive adressen.

Internettet, der efter sigende ville medføre globalisering, kan også føre til det modsatte, så snart de tekniske muligheder ikke kræver at vi er begrænset til sproget engelsk med 26 bogstaver. Hvilket rent edb-teknisk forlængst er et overstået problem, om end der stadig er problemer med at oversætte specialbogstaver fra én standard til en anden, som Holmegaard beskriver.

Til gengæld er det et reelt problem - som også nævnt ovenfor - at Bertel Haarder i 1984 rullede å-reformen tilbage, så byer nu må stave deres navn valgfrit med Aa/Å. Danmark var lykkelig frit for de praktiske problemer med to officielle sprog, men siden 1984 har vi haft belgiske tilstande i Ålborg og Åbenrå.

Fremtidsforskernes tanker om æøå's forsvinden er 30 år forældet. Og jeg ved ikke hvad Kristen Bjørnkjærs pointe er, hvis der er nogen, men så fik han da nævnt Dansk Folkeparti endnu en gang.

Beklager min påstand om de små versaler - der ser ud til at være en funktion for Informations åbenbart meget litteratur-dannede debattører, der automatisk ændrer store bogstaver til små, smagfulde versaler. Nu mangler der bare rullekravetrøjer, hvidvin og oliven. Tænk hvordan SMÅ VERSALER ville se ud på Ekstra Bladets "nationen". Det ville jo være helt forkert.