Leder

Afsløringens formål

Debat
15. februar 2008

JOURNALISTIKKEN ER GÅET i selvsving. Sensationen er blevet det journalistiske omdrejningspunkt, og følgevirkningerne og effekten er trådt i baggrunden. Man kunne få det indtryk, at journalistik i dag praktiseres for journalistikkens - eller måske nærmere journalisternes - egen skyld.

Et godt eksempel er DR-flagskibet 21-Søndags afsløring af overmedicinering på bostedet Ringbo som beskrevet i dagens Information.

Det er svært at se, hvad vi skal lære af indslaget andet end, at hvis man filmer længe nok, skal der nok dukke noget op, man kan forarges over. Det er ikke ny viden at komme efter i programmet, og afsløringen kunne være klaret med et par telefonopkald. Man kunne så have brugt resten af det halve år, der er brugt på udsendelsen til at dykke ned i at afdække de strukturelle forhold, der skaber den overmedicinering og fejlmedicinering, som har været kendt i årevis.

STRUKTURELLE FORHOLD ER selvfølgelig langt fra så sexede, som folk der for åben skærm bekender at have givet en pille for meget eller siger forbudte ord. Det havde også frataget studievært Reimer Bo Christensen muligheden for at sælge budskabet om afslørende journalistik i DR's vigtigste nyhedsudsendelse.

De strukturelle forhold havde dog alligevel være at foretrække i en sag, der har haft alvorlige konsekvenser for de involverede heriblandt tvangsindlæggelse og angstanfald blandt beboerne. Og som oven i købet ifølge kilder med tilknytning til Ringbo kan bremse den debat, der allerede var i gang om overmedicinering.

Man har brugt skjult kamera som førstevalg i en historie, der bliver behandlet uden at levere den dybde, som sagen retvist kalder på. Det er ærgerligt, for der er behov for journalistik, der bruger tid på at gå i dybden og klargøre de problemer, som den daglige pressedækning ikke kan håndtere.

SKJULT KAMERA ER et farligt journalistisk værktøj, der risikerer at gøre dybdeborende journalistik til sensationsmageri, hvis afsløringerne i sidste ende ikke står mål med de midler, der er blevet brugt. Metodens legitimitet afhænger af afsløringens væsentlighed samt umuligheden i at få historien frem med traditionelle metoder. Ingen af delene gør sig gældende i dette tilfælde.

DR burde som vores alle sammen public service-kanal gå foran, når det drejer sig om samfundsoplysende journalistik. Den tro blev dog langt fra forstærket med 21 Søndags forfladigende omgang med et emne, der ikke egner sig til at blive kogt ned til harme reaktioner hjemme i sofaen, men som kalder på en sober formidling af de svære problemstillinger på området. Det fortjener samfundets svageste, som DR angiveligt bekymrer sig så meget om.

Udsendelsen forpligter med de virkninger, den har haft, på en seriøs opfølgning omkring forholdene for de psykisk syge. En opfølgning der beviser, at der var både tanke og mening bag dramaet om de ekstra piller.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Casper Fryd Rækjær

Et andet eksempel kunne være Information, hvor Bent Winther på lederplads den 13. februar 2008 argumenterer (dårligt) for, at det var nødvendigt at bringe Kurt Westergaards tegning igen. I den forbindelse gør Bent Winther sig klog på motivet for de formodede mordplaner: "...ingen skal få held med at presse medier med voldelige metoder..."

Hermed sætter Information sig selv og den øvrige presse i centrum for de formodede mordplaner. Og reaktionen er typisk for journalister anno 2008: "De skal ikke komme her - lad os trampe lidt mere rundt i deres religiøse følelser. Så ka' de lære det!"

Velkommen i det journalistiske selvsving, Information.

Bent Winthers leder: http://www.information.dk/154686