Leder

For fræk for Fogh

20. februar 2008

VENSTRE GREB I GÅR til en degradering af den ustyrlige Søren Pind. Han skal alligevel ikke stå i spidsen for at udarbejde et oplæg til Venstres retspolitik. Den tidligere borgmester i København og liberaletesemager har i de seneste uger gjort sig grundigt upopulær i partiets ledelse - ikke ved at tegne en anden politisk kurs eller mene noget, der går fundamentalt i den forkerte retning i forhold til partilinjen. Nej, Søren Pind er nærmest blevet straffet for at være ... for ivrig.

Først blev Pind grebet af stemningen, da der var ved at manifestere sig flertal uden om VK-regeringen med to nordatlantiske mandater fra Grønland. Pind kom regeringen til undsætning og fik sagt så meget grimt om rigsfællesskabets nordligste repræsentanter, at statsministeren måtte lægge afstand til ham. Derefter mente den Kina-kritiske Pind, at kronprins Frederik burde tænke sig grundigt om, før han stillede op til gallafotografering sammen med de kommunistiske diktaturledere ved OL til sommer. Fogh Rasmussen mente det modsatte. Når danske sportsfolk deltager, så gør vi det alle - høj som lav og med fuld musik. Ingen kan fortænke Søren Pind i at være lidt forundret over den formandsreaktion fra det kommunist- og Kina-kritiske Venstre.

Så var der i denne uge opgøret med uromagere på Nørrebro og andre steder. I otte dage brændte der biler og bål i gaderne i København og flere større provinsbyer. Venstre og statsministeren satte hårdt mod hårdt og lovede nul tolerance. Søren Pind satte ivrigt trumf på ved at foreslå elektroniske armlænker til uromagere, så politiet altid ved, hvor de er. Og så gik han i kødet på de lalleglade humanister i Københavns Politi. Danmarks 'mr. troværdighed' inden forordensmagten, chefinspektør Per Larsen, er kun interesseret i at drikke te med ballademagerne og skabe dialog - føj - mente Søren Pind.

OG SELV OM udtalelserne i grunden ligger fint i forlængelse af den Sarkozy-inspirerede hårde linje over for uromagerne, var Søren Pind alligevel gået for langt. Derfor måtte statsministeren i går hele to gange undsige sin partifælle på sit ugentlige pressemøde. Fogh Rasmussen har fuld tillid til politiet, efterretningstjenesten og alle andre myndigheder, og han mener ikke, at man skal kunne overvåge alle uromagere med en armlænke. Så derfor må Søren Pind tage sin straf.

Og det er ikke første gang, han har gjort sig upopulær i Venstre-toppen. Faktisk er det, hvad han er blevet mest kendt for - som revseren, den interne opposition, den der ideologisk udfordrer partilinjen. Forskellen er, at han tidligere gjorde det ved at indtage nogle liberale holdninger til den offentlige sektor, overførselsindkomster og andet i de meget udskældte 10 teser. Nogle af tesemagerne blev forfremmet - Peter Christensen og Rikke Hvilshøj for eksempel, mens Pind røg helt ud i kulden. Sidste sommer blev han taget til nåde igen efter at have proklameret en ny stil og 100 procent loyalitet over for regeringen. Problemet i dag er, at Pind har været for loyal - snarere 110 procent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

En teori der muligvis kan forklare det mærkværdige fænomen, kan være at Søren Pind har forstået, at en forudsætning for at kunne opnå forfremmelse i VKO butikken, er, at det tvingende nødvendigt at kunne fremsætte uhyrlige, urimelige og absurde påstande med stor selvfølgelighed og alvor.

I så fald tjener det vel til Søren Pinds ros, at hans sædvanligvis velfungerende begavelse og realitetssans har forhindret ham i at skelne den hårfine grænse mellem sit eget fabrikerede nonsens og de absurditetet der hyppigt ytres af flere af kollegerne.

Det skal understreges, at denne forklaring er en foreløbig arbejdshypotese ;-)