Leder

Ingen brugerbetaling på studiet

27. februar 2008

Regeringen har ingen planer om at indføre brugerbetaling på uddannelse - det hører vi igen og igen. Men hvis politikerne så inderligt mener, at uddannelse skal være et valg, den enkelte tager efter evne og lyst, ikke efter pengepungen, er det på høje tid at tage kampen for gratisprincippet op internationalt.

Da universitetsstuderende sidste år overdyngede videnskabsminister Helge Sander med protestpostkort mod brugerbetaling, kaldte han det "gammeldags og overflødigt". Han slog samtidig fast, at "regeringen ikke ønsker, at danske studerende på universiteterne skal betale for deres uddannelse."

Men brugerbetaling er allerede en realitet flere steder i uddannelsessystemet, og den stigende interesse for internationalt samarbejde om uddannelse sætter det danske gratisprincip under endnu hårdere pres. Halvandet år før postkort-protesten fik Videnskabsministeriet en mail fra en dansk studerende på EU's Erasmus Mundus-program ved Aarhus Universitet, Rikke Skovgaard Andersen, der spurgte, hvorfor hun skulle betale 60.000 kroner for sin to-årige kandidatgrad. Det fik hun et indviklet svar på - noget med EU-regler og et internationalt konsortiesamarbejde. Forklaringen kom ikke fra ministeriet, der blot havde videresendt den fra universitetet.

Nu har ministeriet erklæret brugerbetalingen på Erasmus Mundus ulovlig, men mange års ulovlig brugerbetaling på den internationale eliteuddannelse er et strålende klart eksempel på, hvad vej vinden blæser: Brugerbetaling er et faktum i Danmark, ikke en paranoid forestilling fostret i unge studenterpolitikeres hjerner. De studerende betaler for Erasmus Mundus i Danmark, de betaler på erhvervsakademierne, på stort set alle uddannelser i form af individuelt køb af bøger, print og andre fornødenheder, for obligatoriske 'suppleringsfag' på universiteterne - for blot at nævne et par eksempler.

Dansk deltagelse i Erasmus Mundus viser, at det danske gratisprincip bliver umuligt at opretholde, hvis ikke regeringen - i alliance med andre lande med skattefinansieret uddannelse - offensivt lægger politisk pres i de relevante internationale fora, herunder EU og GATS. At videnskabsministeren i stedet gennem flere år har vendt det blinde øje til ulovlig brugerbetaling på Erasmus Mundus, styrker en snigende fornemmelse af, at regeringens officielle afstandtagen til brugerbetaling ikke bunder i politisk vilje til gratis uddannelse - men derimod i, at det er politisk selvmord at tale åbent om, at uddannelse er blevet en vare som alt andet, også i Danmark. En vare som den enkelte forbruger må betale for, alt efter økonomisk formåen.

Men et massivt flertal i den danske befolkning støtter idéen om, at alle - uanset økonomisk udgangspunkt - skal have lige adgang til uddannelsessystemet. Derfor satser regeringen tilsyneladende på, at pisk og gulerod i stedet vil få kravet om brugerbetaling til at komme fra uddannelsesinstitutionerne.

Videnskabsministeriet har nu bedt universiteterne tilbagebetale de penge, som de har opkrævet fra de godt 300 Erasmus Mundus-studerende, siden eliteuddannelsen begyndte i 2004 - ifølge universiteternes estimat op til 15 millioner kroner. De studerendes penge er allerede brugt, så de 15 mio. skal findes i universiteternes i forvejen slunkne kasser.

"Hvis vi skal det, må vi træde ud af Erasmus Mundus", sagde Nina Smith, prorektor på Aarhus Universitet i torsdags. Og hvem ønsker det? Universiteterne gør ikke - de får stor faglig ekspertise og prestige ud af samarbejdet med universiteter i andre lande.

Den studerende, der i sin tid undrede sig over den høje brugerbetaling på Erasmus Mundus, gør heller ikke. Hun er glad for sin uddannelse, som har sikret hende et godt job i udlandet, og hun ønsker, at fremtidige studerende får samme chance for faglig udvikling i et højt kvalificeret internationalt studiemiljø.

Og regeringen ønsker det slet ikke - de har flere gange fremhævet dansk deltagelse i Erasmus Mundus som et stærkt kort i det internationale spil om at blivende "førende på uddannelsesmarkedet".

En løsning må altså findes, så danske universiteter fortsat kan udbygge det internationale samarbejde om forskning og uddannelse. Problemet er bare, at nøglen til løsningen ikke ligger i Danmark. Den ligger i EU og i andre internationale institutioner og frihandelsaftaler. Her kører udviklingen mod kommercialisering af uddannelse for fulde drøn, og det har den gjort i mange år.

Hvis det danske gratisprincip skal have en chance for at overleve, skal det politiske slagsmål tages internationalt. Det gøres ikke ved at pege på den ultraliberalistiske 'Higher Education Inc.' som "den mest sandsynlige og ønskværdige model", som undervisningsminister Bertel Haarder - Helge Sanders Mr. Hyde - gjorde det på et OECD-møde i Athen i 2006.

Brugerbetaling er blandt andet i Erasmus Mundus-sagen blevet fremstillet som en juridisk og økonomisk nødvendighed; men finansiering af uddannelse er og bliver et politisk spørgsmål. Og hvis befolkningen mener, at gratisprincippet er værd at forsvare, er der god grund til at larme så højt, at politikerne ikke får mulighed for at rævesove i timen, mens brugerbetaling bliver lusket ind ad bagdøren, forklædt i EU-regler og udsultede uddannelsesbudgetter. /nan

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu