Leder

Når ytringsfriheden går amok

22. februar 2008

Shawqi al Qadhi, som er medlem af det yemenitiske parlament og formand for Udvalget for Rettigheder og Friheder, siger, at muslimer har ret til at være vrede over, at danske medier har valgt at genoptrykke en af profettegningerne. Men han tilføjer, at folk også skal finde den rette måde at udtrykke vreden på uden at lade følelserne få overhånd for at undgå misforståelser.

Udspillet kommer efter at parlamentet i den yemenitiske hovedstad, Sanaa, i denne uge besluttede at nedsætte et udvalg, der skal formulere en officiel protestskrivelse til FN, til Europa-Parlamentet og naturligvis til Folketinget.

Mens andre yemenitiske parlamentarikere, såsom et par repræsentanter fra de islamiske partier, kræver mere vidtgående protester og handelsboykot mod Danmark, finder al Qadhi, der politisk står regeringen nær, det på sin plads at sende en skriftlig protest, mens man i øvrigt søger at tøjle de store folkelige følelsesudladninger.

Dette er en interessant problemstilling, der siger en del om dynamikken, ikke bare i Yemen, men i store dele af den islamiske verden. For naturligvis skal de nationale ledere protestere - hvis de ikke gør det, får de folket på nakken - men de søger også af alle kræfter at undgå en gentagelse af protesterne under, hvad man kan kalde den store profetkrise for to år siden.

Dengang var sagen helt klar. Et dansk dagblad havde trykt en hel serie tegninger, der blev opfattet som en krænkelse af profeten Muhammed, og derfor lod man stort set alle steder følelserne få frit løb.

I denne omgang bærer debatten i den arabiske verden og de lokale lederes konkrete tiltag i høj grad præg af, at den er svær at håndtere. Ingen benægter retten til at protestere, men i forskellig indpakning understreger man alle steder, at man godt forstår, at offentliggørelsen af en profettegning i denne omgang kommer som en dansk reaktion efter dødstrusler mod en dansk tegner.

Yemens løsning er ganske karakteristisk. Her har styret forsøgt at overhale udviklingen og de folkelige protester indenom ved at komme det hele i forkøbet med en beslutning om en formel klage.

I Egypten har medieminister Anas al Fiki taget affære ved at forbyde lokalt salg af fire store dagblade, Die Welt, Frankfurter Allgemeine, Wall Street Journal og the Observer. Alle fire har også bragt den omtalte profettegning i denne omgang, og fordi ingen danske dagblade forhandles i Cairo, blev den stedlige ambassadør indkaldt til en alvorlig samtale i det egyptiske udenrigsministerium. Samtidig blev sikkerhedsopbuddet trappet op i alle større egyptiske byer, for også her ville man gerne undgå en gentagelse af de voldsomme protester for to år siden.

Indonesien er undtagelsen. Her fik protesterne lov til at udfolde sig, men også kun inden for ganske bestemte grænser, mens de folkelige protester i Pakistan nok fandt sted, men vil drukne i det almindelige kaos, som præger landet. Mest markant er nok Syrien, hvor det gik hedest til for to år siden. Her kom der en nedtonet protest fra regeringen, mens et stærkt sikkerhedsopbud forhindrede, at nogen form for folkelig protest viste sig i gadebilledet.

Det drejer sig om ytringsfrihed. Henover den islamiske verden lød argumentet for to år siden, at når et dansk dagblad kunne trykke fornærmende profettegninger som udtryk for udtryksfrihed, kunne man lokalt også henvise til ytringsfriheden som forklaring på, at folket gik amok, og et par danske ambassader gik op i røg på den konto.

Det så ud, som om man havde fundet en god måde at vise åbenhed på i en del af verden, hvor man generelt set har et problem med ytringsfriheden. Her kunne folket få afløb for nogle følelser, og det var en protest, som ikke rettede sig mod det enkelte styre.

Problemet er blot, at denne ytringsfrihed gik amok og fik nogle følgevirkninger, som man helst havde været foruden.

I Egypten førte protesterne under den store profetkrise til en betragtelig styrkelse af Det Muslimske Broderskab, som styret i årevis har forsøgt at holde nede, og i denne omgang kommer krisen godt en måned før de planlagte lokalvalg, hvor de islamiske lister i forvejen står stærkt.

I Syrien fik protesterne for et par år siden de forskellige oppositionsgrupper til at vejre morgenluft, hvilket førte til øgede protester, der ikke havde en pind at gøre med profettegninger, men rettede sig direkte mod præsident Bashar al Assad og hans styre.

Den arabiske verdens ledere har i denne omgang valgt at tage fast om tøjlerne og søge at styre situationen uden om alle minefelter. Det kan man på en måde kun prise, for et stort folkeligt ramaskrig og ledsagende handelsboykot og ambassadebrændinger ville i denne omgang være en absurd misforståelse, hvor det i første omgang var en overreaktion. Men samtidig sætter alt dette også nogle tanker i gang om, hvordan ytringsfriheden har det - eller rettere ikke har det - i den del af verden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne F. Nielsen

Lederartiklen "Når ytringsfriheden går amok" evalueres

En aktuel artikel med gode overvejelser om statslederes
mulige reaktioner i muslimske lande efter genoptryk af teg-
ninger i snes danske aviser efter mordtrusler.

"Men samtidig sætter alt dette også nogle tanker i gang om,
hvordan ytringsfriheden har det - eller rettere ikke har det - i
den del af verden."
-----

12 og Udmærket Godt.

Lone Wienberg Hansen

Klinten er mig nier.
Reck mig lige din hånd.
Jeg faldbyder dig til vandret stilling.
Som stænglen ret at stå.
Strålende at besejre denne ytringsfrihed.
Påvirket af baggrunds kullerens.
Modsættende sædvaner.
Oplysende i front.
Til tåls for disse røntgenstråler.
Dosseret for intern magi.
Omtrent kappestrid.
Gældende for et færdigt kromosom.
Moderat mimik.
Flamberer tanken.
Det er dig der står forrest med mit smykke.
Og jeg som halens.

Danskere er et menneskefjerndske. I draeber folk i Afghanistan, Irak under navn ad demokratie og ydringsfrihed. I er Hilters efterkommer.
I forbrydere, bo/rnemorder......

Taslim bor nu i Afghanistan

I det mindste tog han da mit råd om at drage ned og stå skulder ved skulder med vennerne Vadmand...:) Nu må vi jo så håbe det ikke koster hverkan hamselv eller andre livet.