Leder

På kursus hos Mona

11. februar 2008

Måske Helle Thorning-Schmidt skulle sendes på kursus hos sin svenske partilederkollega Mona Sahlin. Det ser nemlig ud til, at de danske socialdemokrater sagtens kunne lære noget af sit svenske søsterparti, der i nye meningsmålinger får knapt hver anden svenskers opbakning. Ifølge dem vil 46,8 procent af svenskerne sætte deres kryds ved Socialdemokraterna, mens kun 21,7 procent vil stemme på det borgerligt-liberale regeringsparti Moderaterna.

Det kan de danske socialdemokrater med god grund være misundelige på. Ved valget i november fik de deres dårligste valgresultat i 100 år med kun 25,5 procent af stemmerne.

Men Mona Sahlin har det også lettere end Helle Thorning-Schmidt. Hun bliver ikke konstant spurgt til det socialdemokratiske projekt og om, hvad forskellen mellem Socialdemokraterna og Moderaterna er. Det ligger nemlig fast: Socialdemokraterna er og bliver garant for retfærdighed og velfærd i Sverige. Det er dem, svenskerne stoler på, når der skal løses problemer på plejehjem, i daginstitutioner og skoler, i sundhedsvæsenet og på arbejdsmarkedet. Imens bliver Moderaterna stadig mødt med en vis skepsis. For velfærdsstaten er skabt af socialdemokrater, og det kan ingen rykke ved. Heller ikke Nya Moderaternas Fredrik Reinfeldt.

Netop fordi svenskerne har et præcist billede af, hvad socialdemokratisme er, slipper Mona Sahlin af sted med at mumle vagt om velfærd og retfærdighed i stedet for at komme med konkrete bud på fremtidens Sverige. Derfor kan hun sige, at hun efter valget i 2010 vil føre Sverige tilbage til tiden før valget i 2006, mens hun beskylder regeringen for at føre bagstræberisk politik.

For Sverige er socialdemokratisk, det har det været i 67 ud de seneste 76 år. Det var sossarna, der byggede velfærdsstaten, i begyndelsen ved hjælp af foreninger som den magtfulde afholdsbevægelse. Da festerne skulle holdes, var det i de socialdemokratiske templer, Folkets Hus og Folkets Park. Da nedturen i 30'erne og 40'erne skulle vendes, var det gennem socialdemokratisk 'ingeniörskonst'. Da velfærdsstaten fik sit opsving i efterkrigstidens 40'ere og 50'ere, var det på socialdemokratisk maner med pensionsordning, arbejdsløshedsforsikring og folketandpleje. Desuden blev Sveriges Socialdemokratiska Arbetarparti allerede i 20'erne og 30'erne 'hele folkets parti', som den legendariske partileder Per-Albin Hanssons sagde, da han fremlagde sin vision for 'Folkhemmet' i 1928.

Og mens socialdemokraterne byggede Velfærdssverige, måtte de borgerlige se på. De har nemlig ikke haft tid til at opbygge noget som helst de tre gange siden 1932, de har siddet på magten. Desuden var der altid økonomisk krise, når de borgerlige kom til, og derfor har borgerlige regeringer mere lignet parenteser i et meget langt, socialdemokratisk enevælde. Som nu.

Men når meningsmålingerne markerer så stærk opbakning til socialdemokraterne og så svag tilslutning til Moderaterna, er det snarere en protest mod regeringen end en egentlig støtte til socialdemokraterne. For svenskerne er utilfredse med Fredrik Reinfeldts reformer for at mindske arbejdsløsheden. De svarer på mange måder til dem, Poul Nyrup Rasmussen gennemførte i Danmark i 90'erne, men svenskerne synes, Reinfeldt slår på de svageste. Også selv om han efter valget gjorde akkurat det, han sagde inden: At han ville skære i dagpengene og få folk til at flytte derhen, hvor arbejdet er. Skattelettelser har givet de fleste flere penge mellem hænderne, men åbenbart skal Sveriges statsminister være socialdemokrat - eller en moderat, der fører socialdemokratisk politik.

Det var sådan, Reinfeldt trak tæppet væk under den siddende statsminister Göran Persson ved valget i 2006. Han talte pludseligt om 'utanförskap', om at få dem uden for samfundet ind ved hjælp af arbejde. Det område havde socialdemokraterne hidtil haft for sig selv, også i kraft af stærke bånd til fagbevægelsen. Og Reinfeldt kom pludselig med svar på problemer, regeringen-Persson havde ignoreret i årevis. Men Reinfeldt vandt også valget, fordi folk var trætte af den Persson, der efter tre perioder syntes magtfuldkommen og arrogant. Sammen med sin kone, Anitra Steen, direktør for det statslige alkoholmonopol Systembolaget, blev han symbol på det socialdemokratiske kammerateri, svenskerne hader. Men alt det er åbenbart glemt igen, meningsmålingerne viser, at svenskerne har svært ved at undvære sit socialdemokrati.

Sådan har danskerne det ikke. Velfærdsstaten er der konsensus om, det ændrer sig ikke, uanset om personen ved roret hedder Anders Fogh Rasmussen eller Helle Thorning Schmidt. Derfor er det tvivlsomt, hvor meget Helle Thorning-Schmidt kunne lære ved at tage en tur over Sundet. Formentlig ingenting. For spørgsmålet er, hvor længe Moderaterna holder fingrene fra den socialdemokratiske politik. Og hvor længe svenskerne synes, det er ok, at Mona Sahlins største vision er at føre tiden tilbage til før valget i 2006.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu