Leder

Et valgmaraton uden sidestykke

7. februar 2008

MAN KUNNE kalde det forventningernes spil og den efterfølgende spin. På den demokratiske side var valgresultatet i tirsdagens superpartivalg i USA så uafgjort, at mediernes og måske også folkets behov for at udpege en vinder - Hillary Clinton eller Barack Obama - endte i det absurde. Eksempelvis hævdede Clintons kampagnerådgiver Mark Penn i går i en telekonference, at hans kandidat nu har stoppet Obamas fremdrift. Penn henviste til, at meningsmålinger i dagene før primærvalgene i Californien og Massachusetts (Clintons mest betydningsfulde sejre) viste øget tilslutning til Obama. At nogle vælgere tilsyneladende ombestemte sig i sidste øjeblik, skal have stoppet Obamas fremdrift. Det er mildest talt en hypotese baseret på et tyndt grundlag - de såkaldte tracking polls, som omfatter færre udspurgte end almindelige meningsmålinger.

Næsten lige så slem var Obamas kampagneleder, David Plouffe, da han i går hævdede, at hans kandidat triumferede, fordi Obama vandt nogle få flere delegater end Clinton - hvilket i øvrigt ikke er helt sikkert i skrivende stund. Plouffe glemte at nævne, at Hillary faktisk vandt flere stemmer end Obama. Han fremhævede også, at Obama erobrede flere stater end Clinton - nemlig 13 mod otte. Dog glemte Plouffe at nævne, at delstater i Clintons lejr generelt er mere befolkningsrige. Han forbigik også i stilhed, at seks ud af Obamas 13 stater afholdt 'caucus' - en partikonference, hvor relativt få vælgere deltager og som derfor ikke anses for at være så repræsentativ som primærvalg.

I DE REPUBLIKANSKE rækker var der ikke så stærkt behov for at lægge spin ud til de amerikanske medier. John McCain hev en overbevisende sejr hjem i de nordøstlige stater (bortset fra Mitt Romneys hjemstat Massachusetts) og i Sydvesten, inklusiv Californien. Han vandt endda i den vigtige vejrhanestat Missouri. McCains manglende popularitet hos konservative og religiøse vælgere blev derimod udstillet i sydstaterne, hvor Mike Huckabee løb af med trofæet. Den tidligere guvernør i Arkansas er hermed etableret som en stærk regional kandidat i partiets højborg - Syden - men uden national tække.

Huckabees gode resultat begrænser Romneys mulighed for at slå igennem som det ægte konservative alternativ til den moderate republikaner McCain. Romney har i lang tid anglet efter en tomandsdyst med McCain, hvor han uden tvivl ville klare sig bedre og måske endda vinde nomineringen. Men den åbning får Romney formentlig ikke. De to andre kan ikke udstå den tidligere Massachusetts-guvernør og vil inderst inde glæde sig over at knuse ham - helst i de næste partivalg. 'Lad bare Romney tappe flere penge fra sin private formue!' Når det nummer er udrettet, kan McCain og Huckabee i skøn forening slå pjalterne sammen og stille op som makkere. En moderat præsidentkandidat bakket op af en konservativ og from kandidat til vicepræsident, der kan sikre den sydlige flanke, der ønsker McCain hen, hvor pebret gror.

SÅDAN LYDER det sandsynlige scenarie hos republikanerne. Hvad angår den anden side, ville det være et vovestykke at forudsige noget som helst. Faktum er, at Clinton og Obama står mere eller mindre lige. Obama havde drømt om et knock-out - ligesom han håbede det i New Hampshire. Clintons næsten årelange føring i nationale meningsmålinger og i enkelte delstater var på valgdagen blevet til luft. Man kan derfor ikke bebrejde Obama håbet og nu den tydelige skuffelse. Det er ikke let at udfordre en kandidat med et så kendt navn, som har en tidligere populær præsident på sin side samt størsteparten af partiets politikere og kadrer. Set i det lys klarede Obama sig over forventningerne i tirsdagens partivalg. For en måned siden ville ingen have turdet forudsige, at han tirsdag endte op med det samme antal delegater som Clinton.

DE SÅKALDTE exit polls demonstrerer Hillary Clintons styrke. Hun vinder konsekvent flere stemmer fra kvinder og ældre mennesker samt latino-vælgere. Generelt står hun stærkt blandt hvide demokratiske kernevælgere, især lønmodtagere. Sidstnævnte er et problem for Obama, fordi man kan frygte, at han som vinder af nomineringen måske ikke kan tiltrække så mange demokratiske arbejderklassevælgere som Clinton - ja, at de foretrækker John McCain. Hertil kommer, at han som oprører kan få svært ved at overtale nok af de såkaldte superdelegater - prominente partimedlemmer - til at vælge hans side på kongressen i august, hvis ingen af de to kandidater råder over et flertal.

Superdelegater kan frygte at miste indflydelse under en præsident Obama. På den anden side har han opbygget en lovende koalition bestående af unge og sorte vælgere samt partiløse og lige så mange mænd som Clinton. I de kommende partivalg bliver det Obamas opgave at "stjæle" latino-vælgere samt kvinder og mænd med en årsindkomst under 50.000 dollar. Med dobbelt så mange penge som Clinton og større tiltrækningskraft ved direkte kontakt med vælgerne vil et valgskema spredt ud på en længere periode og i færre stater give ham en reel chance for at vinde nomineringen. Hillary har grund til at være nervøs.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu