Læsetid 2 min.

Bedrevidende mænd

25. marts 2008

"Julie 25. Total-debuterende Pocahontasmodel, slank ungpige-pornokrop, fræk græskindbydende parisernumse, dejlige faste C-skålsbryster. Alt blidt og superfransk."

Sex-Annonce fra Ekstra Bladet

Hvad gemmer der sig bag den ovenstående annonce? Hvem er Julie, og hvordan har hun det med, at mænd forlyster sig blidt i hendes græskindbydende parisernumse? Det debatteres nu ivrigt igen. Argumenterne og deltagerne er stort set de samme som ved de tidligere debatter om forbud mod sexkøb, men denne gang er der en tendens til, at fortalerne for et forbud er blevet flere. Det betyder imidlertid ikke, at de har fået ret, og debatten foregår - lige som sidst - på et tilsyneladende bevidst uoplyst grundlag.

Som beskrevet i Information den 14. marts, er en stor portion mænd blandt andet hoppet med på vognen i forbindelse med Dansk Kvindesamfunds kampagne 'Tag Stilling Mand'. Frank Aaen vil 'sende et signal', hvad det end skulle gøre godt for, og Villy Søvndal mener ikke, at mennesker skal 'kunne købe hinanden', hvilket der jo ikke er tale om. Man køber en ydelse. Fakta er ikke noget, man dyrker i den lejr.

Man ignorerer også de undersøgelser, der konkluderer, at miljøet er blevet mere råt, siden man i Sverige indførte sit forbud. Det er, hvad de prostituerede selv fortæller, men dem lytter man ikke til. De beskrives som 'ofre for den mandlige liderlighed' og nogle, der skal hjælpes 'til et værdigt liv'. Magen til moralsk fordømmelse af andre mennesker skal man lede længe efter. 'Jeg tror ikke på myten om den lykkelige luder,' siger flere. Men hvad ved de om det? Som sexarbejderen Charlotte skriver på de prostitueredes forum sexarbejde. dk: "De fremstiller mig som et ynkeligt, misbrugt individ, der ikke kan tænke selv."

Hvis man som mand ikke 'har taget stilling', bliver man på kampagnens hjemmeside skudt en hel del i skoene. Så er man groft sagt en undertrykkende liderbuks, der påfører andre smerte og går ind for menneskehandel. Det er typisk for retorikken i den lejr. Det er et moralsk, ideologisk ræsonnement, der ligger bag, mere end hensynet til de prostituerede. Man tager udgangspunkt i en perfekt verden, hvor alle mænd er lige så søde om Tøger Seidenfaden og Frank Aaen. Og selvom man udmærket ved, at man ikke kommer prostitutionen til livs med et forbud - ligesom man ikke er kommet hash-handelen til livs med et forbud mod køb og salg af hash - så skal man for Guds skyld sende signaler. Men hvem er det, man prøver at signalere til?

Der er prostituerede, der har brug for hjælp - især de narkotikaafhængige og de handlede, udenlandske kvinder, og formentlig også nogle af de 'almindelige prostituerede', som udgør det absolutte flertal. Men et forbud vil ikke hjælpe dem - det vil netop gå ud over de mest udsatte.

Det er svært at sige, om Julie fra annoncen selv har valgt sin levevej eller ej. Det er muligt, at hun har nogle problemer - men hvad så med at løse dem i stedet for at ulovliggøre hendes primære indkomst? ville

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for ulrik goos  iversen
ulrik goos iversen

Artiklen er et eksempel på en form for os-og-dem-retorik, der står i modsætning til ethvert forsøg på at starte en konstruktiv debat.

Det bliver helt pinligt, når du jamrer:

”Hvis man som mand ikke 'har taget stilling', bliver man på kampagnens hjemmeside skudt en hel del i skoene. Så er man groft sagt en undertrykkende liderbuks, der påfører andre smerte og går ind for menneskehandel. Det er typisk for retorikken i den lejr.”

Hvis retorik er det?

Du tager også fejl, når du skriver, at drivkraften bag kampagnen er moralsk indignation - drivkraften er social indignation, og der er vi samme lejr, eller hvad?

Der er fx masser af dokumentation af at prostitution er voksende socialt problem i Danmark. Eller benægter du, at der er et problem?

Åbenbart ikke et problem der kan få dig i kridthuset! For den indignation jeg kan læse i dit indlæg, er ikke social, og du kommer ikke med noget, der ligner andre måder at imødegå problemerne på.

Så vidt jeg kan se på dine indlæg i avisen, er det ikke et felt du har beskæftiget dig med tidligere, så du må have haft travlt med at læse op på det. Eller var din research begrænset til de to kampagnehjemmesider?

Har du læst fx de to ulønnede indlæg i Information den 19/3? I bekræftende fald undrer det mig, at du ikke tager stilling til den dokumentation, som fremlægges der. Og jeg ville finde det passende, dit engagement taget i betragtning, hvis du snarest gjorde.

Nu du er i gang, så læs sidste nummer af "Hus forbi", hvor det står klart, at prostitutionsmiløet i København er blevet mere råt, selvom vi ikke har indført et forbud.

Eller gå ad forskningens vej, der viser at antallet af prostituerede faldt markant (30-50% mellem 1999 og 2002) i Sverige efter kriminaliseringen af sexkunden, mens den er steget i Danmark (100 -250 %, mellem 1990 og 2004). Kilderne findes refereret i Gunnilla Ekbergs artikel fra 2004 om de svenske sexkøbslove: http://www.prostitutionresearch.com/pdf/EkbergVAW.pdf

Her kan du også læse nogle teorier om, hvorfor den internationale sexhandel stort set har trukket sig ud af Sverige. Hvor prostitutionsmiljøet i hvert fald i den henseende er blevet mindre råt.

Selv skriver du, at det er blevet mere råt i Sverige – et udsagn der er højst relevant, hvis det skyldes kriminalisering af sexkunderne og især hvis denne tiltagende råhed i Sverige er mere markant end den tilsvarende udvikling i Danmark. Din høje cigarføring hvad angår fakta taget i betragtning kan jeg vel forvente, at du fremlægger din dokumentation?

Brugerbillede for Anonym

@Ulrik Goos Iversen

Som jeg læser dig efterlyser du en konstruktiv debat, og så lad os få den.

At drivkraften bag kampagnen skulle være social indignation vil jeg tillade mig at betvivle. Uden videnskabelige studier af de massage- og escortprostitueredes virkelighed i Danmark kan den indignation, der måtte drive kampagnen, ikke være virkeligt social. Den bygger på teorier og er dermed teoretisk.

Den manglende vilje til at sondre mellem teori empiri som kampagnen - helt forsætteligt - bygger på, er i sig selv den største udfordring for en konstruktiv debat.

Lad os se på et eksempel fra dit eget indlæg, hvor du skriver, at "antallet af prostituerede faldt markant (30-50% mellem 1999 og 2002) i Sverige". Det fremlægger du som det var en videnskabelig kendsgerning, selvom den publikation du har det fra, Ekberg (2004) selv anfører det blot er et rent beregningsresultat - et estimat (p. 7mf) ,og tilmed et estimat af den slags man ikke kan kontrollere uden adgang til den population beregningerne angår.

Vi ved altså ikke om det teoretiske resultat og holder stik i virkeligheden, og om antallet af prostituerede i Sverige er gået den ene eller anden vej. Det er da også den erfaring ministeriet i slutningen af 2007 officielt giver udtryk for i sin sammenfatning af de svenske socialarbejderes frustrationer over ikke at vide, hvilken vej udviklingen går og hvor man bør sætte ind.

Senere skriver du så – måske for at gøre ondt værre, at antallet af prostituerede i Danmark fra 1990 til 2004 er steget med 100-250%. Den udvikling er der ingen i Danmark der anerkender, da den bygger på et skønnet antal prostituerede i 1990 på ca. 1500, og et så lavt antal ikke stemmer med annoncering og antallet af kvindelige stofmisbrugere på tidspunktet.
Værst er dog din opfattelse af, at skadevirkninger af prostitutionen blandt de prostituerede i Danmark er veldokumenterede. Det er bemærkelsesværdigt at du overhovedet mener at kunne have en mening om det, al den stund, at der f. eks. kun er lavet en spørgeskemaundersøgelse af de herværende escort- og klinikprostituerede, der jo udgør det altovervejende flertal af de prostituerede i Danmark.

Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse der omfatter 128 prostituerede, og forfatterne advarer imod at undersøgelsens resultater forsøges at omfatte andre end de 128 undersøgte, da man simpelthen ikke ved hvor repræsentative de er. Behovet for dækkende undersøgelser burde således ikke være til at komme udenom, men lad os få debatten og herunder få vendt, hvorfor nogle vil drive politik på baggrund af uvidenhed, når det nu skal hede sig, at det ikke er ideologi og moralisme der er drivkraften.