Leder

Cigarkasseøkonomi

Debat
4. marts 2008

"Det er skrækindjagende meget værre, end vi hidtil har gået og troet. Der er i høj grad brug for, at der bliver arbejdet videre med at få kortlagt, hvordan dette puljebureaukrati virker."

Formand for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin (V)

NÅR POLITIKERNE på Christiansborg gerne vil signalere handlekraft og vise at de tager helt specifikke problemer alvorligt, så opretter de en pulje. Når forhandlinger af den ene eller anden art er ved at strande og de sidste søm skal slås i, så opretter man en pulje på nogle millioner for at få det hele til at glide ned. Og når medierne påpeger nogle urimeligheder eller problemer med - skal vi sige utilpassede unge uromagere - så opretter politikerne en pulje. Godt at se, at der sker noget, tænker de vildførte vælgere. For pengene tages selvfølgelig andre steder fra - den almindelige drift af institutioner og andet - eller de tages fra andre puljer, som nedlægges, splittes op eller lægges sammen i et kinesisk æskesystem, som man skal være erfaren embedsmand i Finansministeriet for at gennemskue. Cigarkasseøkonomien er blevet et af politikernes vigtigste midler til at prioritere og profilere sig på.

Det uafhængige Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut - KREVI - har nu undersøgt fænomenet Puljedanmark. Det er første gang, der sker en kortlægning af samtlige statslige puljer, som er rettet mod danske kommuner. Og resultatet er skræmmende, kunne man læse i gårsdagens udgave af Mandag Morgen. Instituttets konsulenter havde forestillet sig, at de skulle bruge et par måneder på opgaven, men den store bureaukrati-øvelse at kortlægge pengestrømmene i den offentlige puljeøkonomi kom til at tage næsten et år. Selv da KREVI troede, at de havde opsporet alle puljerne, så dukkede der nye op. Undersøgelsen endte på 98 puljer med en samlet bevilling på 2,3 milliarder kroner eller 4,4 procent af de samlede statslige tilskud til kommunerne. Da Kommunernes Landsforening for et år siden forsøgte at opliste puljerne i et notat, nåede de kun frem til 61 - det siger noget om opgavens kompleksitet.

PULJERNE - hvoraf mange er rettet mod sociale formål eller med det formål at skaffe folk i arbejde - har endog nogle gange forskellige navne, alt efter om de optræder på ministeriernes hjemmesider eller i finansloven. I fire ud af 10 puljer er der end ikke noget krav om, at der foregår en efterfølgende evaluering af, hvad pengene er gået til, og den evaluering, der finder sted, kan ifølge Mandag Morgen ofte foregå ved, at en embedsmand har "flikket et lille notat sammen." Velfærdsminister Karen Jespersen (V), som har langt de fleste af denne type puljer under sig, vil gerne se på, om der er brug for en sanering af dem, men hun vil ikke nedlægge dem, for der er også nogle, som fungerer fint, siger hun og peger på en pulje, som er oprettet til at hjælpe udsatte unge til et ordentligt fritidsliv. Den fungerer fint. Brugen af puljer som økonomisk styringsværktøj er trods intentioner om det modsatte accelereret over årene, og en gennemgang af finansloven viser en helt uoverskuelig mængde af små og store pengekasser til forskellige formål. KREVI har kun undersøgt de statslige puljer, som kommunerne kan søge. Dertil kommer kommunernes egne puljer og regionernes puljer, og de statslige puljer, der er rettet mod regioner, foreninger, organisationer, private virksomheder, institutioner og meget andet.

DET VÆRSTE er ikke, at dette puljetyranni, med Mandag Morgens ord, er endt i rod, bureaukrati og lukkethed - det er slemt nok. Det værste er, at den offentlige økonomi er blevet aldeles uigennemskuelig, og at ingen længere har noget overblik over, hvem der sidder og fordeler pengene, eller om de bruges fornuftigt. Er det vennetjenester, der betyder, at den ene kommune eller institution eller organisation får midler i stedet for en anden, er det godt lobbyarbejde, der gør arbejdet, eller er det dem, som har sat flest midler af til at skrive fine ansøgninger - fundraising - som bliver belønnet med puljemidler? Eller er det noget helt andet?

IGENNEM ÅRENE er det blevet almindelig finanspolitisk praksis, at de almindelige driftstilskud og de kommunale tilskud til institutioner bliver skåret ned - til gengæld er flere midler placeret i øremærkede puljer. Det betyder, at regeringen og lokale politikere altid vil kunne henvise kommuner, foreninger og institutioner til at søge penge i en bestemt cigarkasse, hvis der skulle være noget, de er utilfredse med. Får de ikke pengene, så må der være noget galt med projektet. Det er en af grundene til, at der er så stor forskel i opfattelsen af den offentlige økonomi imellem regeringen, der fastlægger de økonomiske rammer for den offentlige økonomi, og så de, der står for den offentlige service. Når man i daginstitutioner og på hospitaler kan dokumentere, at man er blevet færre til at klare de samme opgaver, så siger finansministeren, at der er brugt flere penge. De er blot placeret i cigarkasser, som er øremærket andre formål.

bew

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her