Leder

Demokrati skal omgås varsomt

15. marts 2008

"De organisationer, vi gerne vil støtte, beder os om, at vi holder os væk. De får kun lov til at eksistere, hvis de gør det diskret, og derfor vil de ikke have økonomisk støtte og hjælp fra Vesten. Det vil bringe dem i fare for at blive stemplet som lakajer for Vesten, eller endnu værre: som spioner."

- En international top-diplomat i Teheran, torsdag, til Informations udsendte medarbejder

Den nye danske demokratikanon er blevet anklaget for at gøre demokratiet til en udsøgt dansk værdi frem for et universelt gode. Men der findes en bekymrende global spejling af den danske nationalisering af begrebet: Det demokratiske projekt betragtes i stadigt stigende grad som et skalkeskjul for vestlig promovering af egne interesser.

Den kinesiske regering har længe behandlet demokratiske ngo'er som vestligt styrede trojanske heste, der skal styrte kommunistpartiet. Vladimir Putin har med stor effekt mistænkeliggjort demokratisk opposition hjemme og i Ruslands naborepublikker som vestlig spionage. Demokrati-aktivister i lande som Egypten, Pakistan, Cuba, Etiopien og Zimbabwe fortæller om deres kamp for at distancere sig fra Vesten. Som Wael Khalil fra den egyptiske demokratibevægelse Kifaya forklarede Information sidste år: "Vi må understrege igen og igen, at vi vil have demokrati for at bekæmpe Bush, og at kampen mod imperialismen hænger tæt sammen med kampen for demokratiet."

Mistænkeliggørelsen af det demokratiske projekt, som var nærved utænkelig så sent som i 1990'erne, begrænser sig ikke til autokratiske regimers dæmonisering af Vesten. Den har også folkelig forankring i lande, hvor den vestlige omgang med demokratiprojektet har været præget af hykleri - fra den katastrofale invasion af Irak i demokratiets navn over boykotten af den demokratisk valgte Hamas-regering, der tvang de palæstinensiske selvstyreområder i knæ, til vestlig støtte til udemokratiske, men "strategisk vigtige" regimer.

NÅR DET GÅR ALLERVÆRST, skader den vestlige indblanding demokraterne direkte. Den iranske journalist Baghi blev i 2005 spurgt af en europæisk ven, om han ville med til en menneskerets-workshop, som FN afholdt i Dubai? Baghi kunne som kritiker af den iranske regering ikke få et pas og sendte i stedet sin kone, sin datter og en ven af familien. De tre nåede frem til en behandling, som de senere over for avisen Washington Post beskrev som decideret fornærmende. I stedet for en workshop om menneskerettigheder blev de udsat for et bombardement af vejledning om folkelige opstande i Serbien, Ukraine og andre steder. De var de eneste deltagere, og arrangørerne, den amerikanske tænketank International Center on Nonviolent Conflict, opførte sig som agenter og flyttede dem konstant fra hotel til hotel.

Familien Baghi vendte hjem til Iran før tid, men for sent: De blev afhørt i tre døgn af Teherans politi og står nu opført som amerikanske agenter. Knækket af folk som dem er medvirkende til den lammelse af reformbevægelsen, som gårsdagens iranske parlamentsvalg efter alt at dømme vil bekræfte.

Tænketanken, der lokkede med de serbiske og ukrainske opstande, er blot en af mange, der siden år 2000 med voldsom amerikansk og vestlig sponsorering er skudt frem i en række lande, hvis regeringer Vesten ikke kan lide. Det år fandt ifølge historikerne det første store, succesfulde eksperiment med de nye, vestligt finansierede og tildels orkestrerede regimeskift sted: Den 60-100 mio. dollar dyre kampagne mod den serbiske præsident Slobodan Milosevic.

Det var dog først de efterfølgende "farvede revolutioner" i Georgien, Ukraine og Kirgistan, der for alvor satte alarmen igang hos regeringer fra Kina til Rusland. Her spillede tænketankene og den vestlige finansering afgørende roller: Fra opstands-manualer over egne exit polls og valgobservatører til en medie-orkestrering uden historiske sidestykker. Og altid selektivt fokuseret på at vælte regeringer, som Vesten ikke kunne lide.

DEN SLAGS er ikke nødvendigvis spionage, men det er heller ikke ligefrem demokratisk, hvis demokrati handler om, at folk frit skal vælge, som de vil. Sammen med de militant mislykkede demokratiseringsforsøg i Irak og Afghanistan, hvis idealer har været overskygget af andre militære og finansielle hensyn, og med den vestlige uvilje til at acceptere folkets vilje, hvis folkets vilje hed Hamas, Hizbollah eller Det Muslimske Broderskab, har de seneste års mange kamuflerede geopolitiske påvirkningsprojekter gjort det betydeligt lettere for denne verdens diktatorer og autokrater at affærdige deres demokratiske modstand.

Det allermest uheldige er, når den misforståede forklaring så får lov at brede sig, at nogle mennesker - muslimer eller andre - bare slet ikke kan lide demokrati. Virkeligheden er snarere, at de ikke kan lide måden, de skal påføres det på. Professor Bernard Lewis sagde det enkelt i tirsdagens Information:

"Der er ting, man ikke kan gennemtvinge. Frihed, for eksempel. Eller demokrati."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er en god leder. Demokrati er en kompleks størrelse. Jeg har igennem 25 år haft en kinesisk penneven, og for mig og min familie har det haft stor betydning for min forståelse af vestlig kina-kritik. Min penneven, hans kone og ene barn er hverken højt placeret i samfundet eller langt nede. De arbejder til gengæld rigtig meget så de kan sende deres barn i privatskole. Vi mødte hinanden på de første "billige" kina-rejser i 80'erne. Dengang var han en ung energisk studerende med lyst til at "practise my english on you!" Idag er han familiefar med fast arbejde, bil, en lille lejlighed med Ikea-møbler, klaver, tv og computer i udkanten af Bejing.

Mennesker kan leve uden demokrati. Det skal vi huske på. Et ganske normalt liv med arbejde, familie og alt for lidt fritid. Sorger og bekymringer, forventninger, håb, musik, god mad, uretfærdighed, latter.

Når jeg har været i Kina oplever jeg Danmark med asiatiske øjne. Alt det gode vi har, naturligvis. Men også et aparte land, der tilsyneladende svælger sig i ulykke, død og problemer. Som om det var det sjove der var surt, og det sure der var sjovt. Min kinsesiske penneven forstår ikke ironi så godt. Det har lært mig meget om mig selv.

Vi kan råbe og skrige at kineserne skal være samfundskritiske og råbe ligeså højt som os. Men som dagens leder slutter kan man med Bernard Lewis ord ikke tvinge nogen til det.

Kurt Svennevig Christensen

En god leder. Jeg må også tit undre mig når jeg er på arbejde i Central Asien, hvor jeg har været flere gange hvert år siden 1991 og den undren er blevet kraftig forstærket nu hvor jeg ofte er i Eritrea.

I Kasakhstan er folk meget bevidste om at deres form for demokrati ikke er den vestlige og i Eritrea er denne bevidsthed i styret udtalt. Myndighederne i Eritrea har held med at overbevise befolkningen om at det vestlige demokrati skal tages med alle forbehold, for det vil tage friheden fra Eritrea (Eritrea har et kristen styre).

Tidligere gjorde jeg meget ud af at promovere det danske folkestyre som et demokrati der virkede. Som et demokrati der tog hensyn til mindretallet osv. Det kan jeg ikke mere. Det bliver nu mere som en fortælling ala andelsbevægelsen der forsvandt.

For jeg er ikke i tvivl om at vi har ondt i demokratiet og derfor kan vi ikke som før, tale varmt for det. Og det er at undervurdere folk i andre lande hvis vi lukker øjnene for vore syge og skrantende demokratier. Jeg ved ikke hvad jeg lærer ude i verden, men jeg ved at vi ikke kan tvinge demokratiet ind i folk. Hvis vores eget demokrati er sygt, så skal det på fode igen før andre vil have det.

Og jeg ved at demokrati er alt andet end en kanon.

Begreberne "demokrati" og "frihed" er i en dansk kontekst jo efterhånden blvet synonymer med "kapitalisme" og "forfølgelse af mindretal". Underligt egentlig at vi føler, at vi har en hellig pligt til at eksportere vores styreform med brutal våbenmagt.

Heinrich R. Jørgensen

God leder, og endnu bedre kommentarer!

Lidt national selvransagelse ville bestemt være en fremragende idé.

Mvh

Niels Erik Philipsen

En bemærkelæses og befriende leder - som besynderligt nok ikke figurerer hvis man går ind på jeres hjemmeside under debat.
Endelig et grundigt opgør med den selvfede hørm, som efterhånden siver igennem hele den danske presse - incl. Inforemation - om at stille kfrav om omgående inførellse af demokrati i lande som slet ikke har vores historiske forudsætninger.( Bortset fra Bernard LÆewis-indslaget om at Vesten skal blande sig uden om.
Hvad pressefrihed angår, gælder , at den eksitsterer under ansvar.
Var det ansvarligt at genoptrykke Muhamedtegningerne ? - Budskabet om at vi alle fordømmer mordtrusler er jo ikke nået frem - knap nok i Danmark, Hvor det endnu en gang blev til et spørgsmål om Pressefrihed -
Hvem er det egt. vestlige medier og presse er ansvarlige overfor: Vore egne hæderkronede dagblade er overtaget af folk, som i hovedsagen f'øler sigh ansvarlige overfor aktionærerne - og hvordan er det lige i USA med den sag.? Kunne det tænkes, at f.eks. Putin mener at pressen skal føle sig ansvarlig overfor samfundets borgere - og ikke overfor de oligarker, som førhen ejede og drev vigtige russiske medier og aviser- og som med alle midler sloges om at kjontrollere medierne - for at få fingre i reklameindtægterne - og som bagefter driver samfundsundergravende mediepropaganda fra London?
Denne leder bekræfter jo, at det ikke er løgn, når Putin og andre hafr hævdet, at vestlige NGO-er financieres af USA og vesten og støtter folk som Kasperov, hvis eneste mål er at styrte Putin..

Niels Erik Philipsen

Et nærmere eftersyn af hjemmesiden tyder på, at der også udøves en slags intern censur på Information.
Et udpluk af ugens bedste - har ikke Lewis med -
og heller ikke den udmærkede leder om at omgås demokratiet med varsomhed.

"Demokrati skal omgås varsomt". Hvad fanden er det for et sprog?
Hvad betyder det overhovedet? Er der ikke ved at være for mange kvinder, der skriver i Information? Jeg tillader mig at gentage et af gårsdagens kvindelige guldkorn "bl.a. fordi antipsykiatrien netop har været venstrefløjens mærkesag ud fra en socialismeforståelse om årsag og virkning." Er der kønskvotering eller hva'?