Leder

Glasloftet

12. marts 2008

ET SUNDT ARBEJDSMARKED er afhængigt af mangfoldighed. Især når det ikke længere foregår i et industrisamfund, men i et videnssamfund. For her er udviklingen og væksten afhængig af ideer og kreativitet. Netop derfor er man også afhængig af mangfoldigheden, af at den enkelte bestyrelse, ledelse og medarbejdergruppe er sammensat så mangfoldigt, at 'plejer' dagligt kan erklæres død, og vanetænkningen udfordres. De bedste ideer opstår som regel, når tingene vendes på hovedet og den gængse vej undgås.

Men sådan er vilkårene langt fra i jernindustrien. Danske private og offentlige bestyrelser og ledelser har i årtier for ikke at sige århundreder rekrutteret og 'fornyet' sig selv ved at kopiere sig selv. Mænd, for det er flertallets vedkommende sådan nogle, der er tale om, har kigget på sig selv og udpeget nogen, der til forveksling lignede. Det har sikkert fungeret meget godt og skabt stor enighed om struktur og strategi, men det er elendig ledelse.

Ikke bare fordi det er dårligt for vækst og idéudvikling, men ganske enkelt fordi det holder andre ude, som kan være mindst lige så, hvis ikke bedre kvalificeret og kompetente. Her tænkes - næppe overraskende - især på kvinder.

Danske kvinder udgør efterhånden et flertal på ikke bare de typiske kvindeuddannelser, men på snart sagt alle mellemlange og videregående uddannelser. Danske kvinder har samtidig den højeste erhvervsfrekvens blandt verdens kvinder.

Det kan naturligvis ses på arbejdsmarkedet. Blandt menige medarbejdere er der ikke længere de store kønsforskelle. Mange kvinder kan også i dag kalde sig mellemledere. Men når man bevæger sig et eller flere niveauer op, kan langt de fleste kvinder kun se til gennem det glasloft, som skiller dem fra de virkelige topposter. Kun seks procent af danske bestyrelsesposter er besat af kvinder, 10 procent af danske professorer er kvinder, tallet for kvinder i direktioner er cirka det samme, og sådan kan man blive ved.

Det skyldes ikke, at kvinder er mindre kvalificeret end mænd, men snarere at årtiers inerti har skabt en række både strukturelle og mentale barrierer, som forhindrer kvinder i at blive rekrutteret og komme i spil til topposterne. Det er åbenlyst i samfundets interesse, at der gøres noget. Det bliver der da også alene gennem øget fokus på at nedbryde barrierer, men det går stadig for langsomt. Så hvad skal man gøre? De seneste dage har vist en stigende interesse for at indføre kønskvoter efter norsk forbillede for at lægge pres på bestyrelser og direktioner. Det er da også en besnærende tanke at løse problemet politisk, når nu det ikke sker af sig selv, for med ét at skabe et langt bredere rekrutteringsgrundlag.

Men kvoteordninger vil være en patientgørelse af problemet og bør derfor være absolut sidste løsning. Der er man langt fra endnu. Det går langsomt fremad. Ganske vist for langsomt, men øget samfundsdebat, øget fokus på at nedkæmpe de barrierer, som tydeligvis er der, og øget fokus på at rekruttere og udvikle de mange kvindelige lederpotentialer må være vejen frem en tid endnu. Også for kvindernes skyld.weis

Serie

Seneste artikler

  • Krisen fremskynder morgendagens arbejdsmarked

    28. august 2009
    En øget bevægelighed fra job til job og en vækst i fjernarbejde er tendenser, som er blevet forstærket af recessionen - og så må cheferne vende sig til, at medarbejderne er blevet mindre tro
  • Mangel på ingeniører kan blive dyrt

    7. juli 2008
    Kommunerne skal oppe sig gevaldigt på lønnen, hvis de vil tiltrække unge ingeniører til kommunerne fremover
  • Bavianverden

    7. juli 2008
    Miljøet er barskt, forældet og mandsdomineret, og det gældende regelsæt er svært for ikke at sige umuligt at kombinere med et moderne familieliv
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu