Selvkritik efterlyses

Regeringen i Beijing har haft travlt med at beskytte sig selv og det kommende OL mod voksende udenlandsk kritik af Kinas menneskerettighedssituation og Sudan-politik.

De næste 11 dage vil landets ledere dog selv stå for kritikken. Når ministerpræsident Wen Jiabao i dag holder åbningstale for Den Nationale Folkekongres, vil han godt nok benytte lejligheden til at rose regeringens styring af Kinas fortsatte fremgang. Men inden for de seneste år har hans tale også i stadig større grad udviklet sig til en offentlig omgang selvkritik.

Samfundets spændinger vil være på tapetet i Folkets Store Hal: voksende skel mellem rig og fattig, manglende beskyttelse under loven, korruption blandt styrets egne og det skrantende miljø.

Wen vil erkende, at regeringen ikke har gjort nok på de områder og er nødt til at gøre mere.

Det er forfriskende, at lederskabet ikke længere fremstiller sig selv som ufejlbarligt, men selvkritik alene er ikke nok.

Wen Jiabao og præsident Hu Jintaos retorik fejler ikke noget. De vil fordele goderne af den økonomiske vækst mere lige og gøre den mere bæredygtig, og de taler om større respekt for folkets rettigheder.

Men de har simpelthen ikke de politiske redskaber, der skal til, for at få presset deres politik igennem. Som det er nu, er regeringen nødt til at kæmpe om ethvert græsstrå med politiske ledere på provinsniveau eller lavere, som ofte ingen interesse har i at mindske den økonomiske vækst til fordel for miljøet eller afgive magt til fordel for lokalbefolkningen. Tovtrækkeriet fører kun til minimale forbedringer.

Selv om det er et stærkt signal til embedsmænd, når Wen fra talerstolen erkender problemerne, så kan han ikke komme uden om, at kun politisk liberalisering og uafhængige kontrolinstanser kan sikre implementeringen af Beijings politik og beskytte folket mod magtmisbrug.

Det til trods er Hu og Wens løsning blot at bruge denne kongres til at centralisere magten for at øge deres kontrol. Og de har lagt op til, at styret skal være alene om at holde sine egne i tøjlerne, selvom folkerepublikkens historie netop har vist, at det ikke fungerer.

Den kinesiske presse ville være centralregeringens mest åbenlyse allierede til at dæmme op for lokalregeringers magtmisbrug, men den holdes fortsat i kort snor, og bruges i disse dage kun til at sprede ros af lederskabet til folket. Jo, regeringen er blevet god til selvkritik, men den vil fortsat ikke acceptere kritik udefra - hverken fra egne borgere eller udlandet. Men når den nægter at komme med indrømmelser på f.eks. menneskerettighedsområdet, har den gjort sig selv til en stor skydeskive.

Kongressen vil ikke introducere de nødvendige demokratiske tiltag, men hvis den vil gøre et lille forsøg på at redde Kinas OL-image, burde den benytte sig af samlingen til at ratificere FN's konvention om civile og politiske rettigheder. Desværre vil det formentlig blive ved selvkritikken.