Leder

Den spanske vej

Debat
12. marts 2008

KAN MAN VIRKELIG vinde valg i Europa, når man bruger et ord som'diskrimination' og 'xenofobi' som reaktion på en lov, der udelukkende retter sig mod medborgere af anden etnisk oprindelse?

Og kan det være rigtigt, at man i 2008 kan få vælgernes velsignelse til at tage en runde mere, efter at man har givet næsten en million illegale indvandrere amnesti i sit land?

Knib jer selv i armene. Det lykkedes i Spanien. Det gjorde Zapatero.

For mens de danske venstrefløjspartier tilsyneladende er blevet enige om, at den eneste vej til tronen er at skærpe tonen - og danske vælgere ifølge meningsmålingerne hilser retorikken velkommen, - holdt de spanske socialister op til søndagens valg tungen lige i munden og sikrede, hvad man kan frygte bliver et særsyn i europæisk politik: Et valg uden indvandrerne og deres efterkommere i hovedrollen.

Med 44,4 procent af stemmerne - mod modstanderen, den konservative Mariano Rajoy's folkeparti PP's 39,5 procent - fik José Luis Rodríguez Zapatero vælgernes ja til fire år mere i premierministerstolen. Samtidig måtte al snak om, at spanierne ville straffe ham for at have gjort Spanien til et af Europas mest indvandrervenlige lande, forstumme.

OG DET ER IKKE hvilket som helst immigrantland, der søndag gik til valg. 11 procent af Spaniens 44 millioner indbyggere er indvandrere. Med ca. 100.000 nytilkomne om året er Spanien snart oppe på siden af USA's 12,9 procent. Og det lignede ikke en let op-gave for Zapatero at overbevise vælgerne om, at der er plads til flere. Efter en årrække, hvor Spanien har været den mest succesrige store økonomi i Europa, der alene stod for halvdelen af de nye jobs i EU, er de økonomiske udsigter nu alarmerende. Det bur-de have været en nem opgave for oppositionen at spille angstkortet i disse recessionstider. Det lykkedes ikke.

Økonomi handler trods alt kun om penge. Men hvad med terroren? I et af de få lande i Europa, der faktisk har oplevet et terrorangreb efter 9/11, må da selv den mest sindige vælger hige efter lidt mere skrid ad helvede til fra deres politikere. Tilsyneladende ikke.

I 2004 vandt Zapatero en jordskredssejr fire dage efter, at 191 togpassagerer mistede livet ved terrorangrebet i Madrid. Det var nordafrikanere, der havde placeret bomberne. En måned inden det valg arresterede de spanske myndigheder 14 personer, der var under mistanke for at planlægge terrorangreb i Barcelona efter ordre fra al-Qaida. Det var 12 pakistanere og to indere.

Den konservative opposition prøvede det bedste, den havde lært af deres europæiske kolleger, at få valget til at handle om 'de fremmede' og 'lov og orden'. Rajoy beskylde Zapateros regering for at "importere organiserede kriminelle i voldelige bander" og kom midt i valgkampen med et forslag om, at indvandrere skal skrive under på en såkaldt 'integrationskontrakt'. Hvis det stod til Rajoy, skal alle nyankomne for fremtiden sætte deres underskrift på, at de vil "overholde loven, respektere spanske værdier, lære sproget og betale skat." Blandt de 'spanske værdier' var blandt andet ligestilling, god hygiejne og modstand mod omskæring, forklarede en af Rajoys partifæller.

SOCIALISTERNE PÅPEGEDE, at det ville være svært at få selv den mest spanske spanier til at komme med den slags garantier, og Zapatero afviste forslaget som 'diskriminerende'. Han brugte i stedet anledningen til at gentage, hvad der er blevet et af hans regerings tungeste argumenter for en liberal indvandringspolitik: At den øgede indvandring ikke blot betaler sig på den nationale bundlinje. Den er også helt nødvendig, hvis den europæiske velstand skal bestå.

Og de spanske myndigheder har gjort sig den ulejlighed at regne på tallene. Indvandrerne betaler hvert år 4,7 mia. euro til de offentlige kasser og er årsagen til, at Spaniens bruttonationalindkomst pr. person er steget med 623 euro. De nye borgere betaler 6,6 procent af sundhedsudgifterne, men bruger kun 4,6 procent af de totale udgifter. Det er indvandrerne, der betaler for jeres pension, var Zapateros budskab under valgkampen. Det var tilsyneladende et budskab, som vælgerne kunne forstå.

ZAPATEROS REGERING har nemlig udmærket sig ved at medtænke immigrationen i den spanske arbejdsmarkedspolitik. Indvandrerne passer børnene, så kvinderne kan komme på arbejdsmarkedet. De plukker tomaterne, som spanierne ikke længere gider at plukke. De bidrager med arbejdskraft til byggesektoren om 15 år, når gammel-spaniernes manglende lyst til at få børn for alvor sætter sit præg på arbejdsmarkedet. 700 senegalesiske kvinder flyves hvert år til Spanien i høstsæsonen for at plukke jordbær for derefter at blive fløjet hjem igen med euro på lommen. Godt for Spanien, godt for Senegal, mener den spanske arbejds- og socialminister, Jesus Caldera. Og så er der ingen anden vej, som han understregede under valgkampen: "Ingen mur, hav eller hegn ville kunne forhindre, at immigranterne kommer ind i Europa."

Det er virkeligheden i Spanien. Det er realiteten i Europa. De spanske socialister har nu fire år mere til at forsøge sig med en ny vej. De danske må gerne kigge med over skuldrene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anna von Sperling:

"Det er indvandrerne, der betaler for jeres pension, var Zapateros budskab under valgkampen. Det var tilsyneladende et budskab, som vælgerne kunne forstå. "

Journalisterne tror altid at vælgerne er dumme. Naturligivs kune vælgerne forstå Zapateros budskab, for manden fromidlede jo blot en enkel og sandfærdig beskrivelse af virkeligheden, sådan som den faktisk udspiller sig. Og mere skal der faktisk ikke til!

Venstrefløjen har mange steder i Europa simpelthen et enormt udækket behov for at formidle en alternativ fortælling om indvandrerne som modvægt til de fordomsfulde, dæmoniserende fortællinger, som totalt dominere diskursen i tilbagestående lande som eksempelvis Danmark.

For sådan noget kunne man naturligvis aldrig finde på, på den populisitske del af den danske venstrefløj. Her føler man sig langt mere på sikker grund, når man udbreder myter om den alvorlige trussel, der udgår fra mørke mænd med snabelssko og krumsabler der kun har én ting i hovedet, nemlig at dunke danskerne på maven liger efter at de har spist.

Og den slags personager bør man selvasagt bede om at skride ad Helvede til! Spørg bare den store rorgænger...

Heinrich R. Jørgensen

José Luis Rodríguez Zapatero for President!

Heinrich R. Jørgensen

Per,

Tak for dit gode indlæg, som dog ville have været endnu bedre og navnligt mere konstruktivt, hvis du havde undladt de to sidste afsnit ;-)

Mvh

Heirich R:

"Per,Tak for dit gode indlæg, som dog ville have været endnu bedre og navnligt mere konstruktivt, hvis du havde undladt de to sidste afsnit ;-)"

Jeg synes nu selv de er ret gode. Jeg takker for konstruktiv ment kritik.

Mvh

Heinrich R. Jørgensen

Per,

Det var bestemt konstruktiv kritik :-)

"less is more"

Det havde været mere interessant (for mig i hvert fald) hvis der også havde været været en refleksion over hvordan integrationen i det spanske samfund foregår. Måske er der også forskelle der.

Det er mit indtryk, J N, at integrationen i Spanien foregår på den eksemplariske måde, at enhver passer sit. Det kunne vi bestemt lære noget af.