DET GJORDE ondt. Det gjorde tilsyneladende ondt på alle. "Utilgiveligt," sagde gruppeformand Carsten Hansen for Socialdemokraterne: "Utilgiveligt." Den joviale jyde med overskægget var blevet streng og dømmende. Endelig havde Socialdemokraterne fundet en værdig modstander. Som han sagde:
"Jeppe Kofods opførsel på Esbjerg Højskole var helt utilgivelig, og vi tager fuldstændig afstand fra hans handling."
Den handling er så grim, at den aldrig kan blive tilgivet. Socialdemokraterne har dømt deres kammerat til evig tid.
Heller ikke Socialdemokraternes ungdomsorganisation DSU holdt sig tilbage. Formand Bjerregaard tog "helt" afstand fra Kofods handlinger og gjorde det klart, at Jeppe Kofod aldrig skulle vise sig i DSU igen.
Forældre skal nemlig vide, at de trygt kan sende deres børn til politisk spejderlejr hos Socialdemokraterne uden at blive udsat for forulempelser.
Ekstra Bladets chefredaktør Madsen forklarede på landsdækkende tv, at den slags handlinger er "moralsk" utilstedelige. Den går ikke i Danmark. Og formiddagsbladet anfører i en leder onsdag, at de hidtidige sanktioner fra ledelsen er utilstrækkelige. Selveste Helle Thorning-Schmidt "er nødt til at træde i karakter og bede sin liderlige kollega om at finde Folketingets udgang."
Det gør naturligvis ondt på Ekstra Bladet at blive nødt til at bruge ordet "liderlig" i en overskrift på en leder, og det er hårdt for andre medier i detaljer at blive tvunget til at gengive hændelsesforløbet på Esbjerg Højskole, som indledes med en samtale i baren, fortsættes på Kofods værelse og foreløbigt afsluttes med, at Kofod udebliver fra den fælles morgenmad lørdag. Den store formand Bjerregaard tager efterfølgende kontakt til pigen og hendes forældre.
Synderen Kofod benægter intet, bøjer hovedet og har trukket sig fra alle poster:
"Jeg har undskyldt over for alle involverede parter og er personligt dybt berørt af sagen."
Kofod har annonceret en tænkepause. Og offentligheden ved godt, hvad den pause skal gå med. Han skal aldeles ikke tænke: Han skal se sig selv i spejlet og genkende en synder. Nu hedder det sig, at Jeppe Kofod er sygemeldt. Og sygdommen er synd.
MEN DET, der også gjorde ondt på det moralske Danmark tirsdag, var, at sagen stoppede dér. Det ville jo være bedre, hvis tænkepausen foregik i en fængselscelle.
Selvfølgelig måtte Ritzau henvende sig til Red Barnet for at høre, om man dog ikke kunne straffe Kofod ordentligt. Desværre måtte psykolog Kuno Sørensen meddele, at der "ikke var noget at komme efter." Berlingske Tidende rettede en forespørgsel til Esbjerg Politi, som meddelte, at de ikke ønskede at "gå ind i Kofod-sagen, medmindre der foreligger en konkret anmeldelse".
Kritiske journalister har anført straffelovens paragraf 223, stykke 2, som kriminaliserer "groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje", men strafferetseksperter har repliceret, at denne paragraf efter alt at dømme ikke er relevant i 'Kofod-sagen'. Man kan ikke straffe Jeppe Kofod af den simple årsag, at han ikke har begået nogen forbrydelse. Der foreligger ikke nogen konkret anmeldelse, for Kofod har hverken brugt vold, tvang eller "groft misbrug". Og der foreligger ikke et seksuelt overgreb, for den unge kvinde på femten indvilgede selv.
DET GJORDE altså ondt på både pressens moralister og formændene Hansen & Bjerregaard, men det gjorde ikke ondt på Kofods partner. Som Bjerregaard erkendte: "Pigen var selvfølgelig påvirket af situationen, men faktisk så havde hun det okay."
Nu skal hun leve med, at nationen opfatter hende som et viljesløst offer for den dæmoniske Kofod. Hun skal acceptere en undskyldning for en handling, som hun frivilligt har engageret sig i. Måske var det endda sjovt?
Spørgsmålet er, om offentligheden havde reageret lige så entusiastisk indigneret, hvis en 15-årig dreng havde været sammen med en 34-årig kvindelig politiker. Svaret giver sig selv.
Alle kan se, at det ikke var strategisk snedigt af Jeppe Kofod åbenlyst at være sammen med én, som var 19 år yngre end ham selv. Han eksponerer sig selv for pressens ivrige afdækning af moralske forseelser. Aldersforskellen og distancen mellem den unge DSU'er og det etablerede medlem af Folketinget er heller ikke noget godt udgangspunkt for et jævnbyrdigt forhold. De fleste forældre ville finde det forkasteligt, de fleste kammerater ville givetvis privat lykønske med erobringen og offentligt være moralsk indignerede.
Men det var ikke lørdag nat, at pigen blev til offer for et seksuelt overgreb. Det var først den moraliserende opinion, som ikke kunne se andet end et uskyldigt offer for ondskabsfuld manipulation i den unge pige.
Og hvis det stadig ikke gør ondt nok på opinionen, kan man jo altid hæve den seksuelle lavalder til 18 år. Det vil så givetvis kriminalisere halvdelen af befolkningen. Og det vil måske ikke være så skidt endda. For det gør jo ikke rigtigt ondt på moralisterne. Det ser ud, som om de får det godt af at svælge i syndernes eskapader og sejle i deres egen renhed.
Min fulde tilslutning til een af de få fornuftige kommentarer til denne sag.
Det glæder mig, at der dog er enkelte, der tænker på pigens situation. Hun må da have det forfærdeligt, udhængt af sine lumre DSU- fæller og en indremissionsk Socialdemokratisk ledelse. Tænk hvis hun faktisk synes, at hun har haft en god oplevelse? Eller måske ligefrem en stor oplevelse? Tænk hvis hun gerne ville have haft mindet herom som noget privat!
Kofod har naturligvis dummet sig, idet han næppe er uvidende om det moralske kodeks, som hans parti hylder. Ritt's "udskejelser" i Paris er blot et af flere eksempler på dette.
Den danske presse er normalt tilbageholdende med at hænge politikere ud for deres seksuelle lyster og orienteringsretninger; i dette tilfælde er det klart, at de har fået "sagen" serveret af partiets repræsentanter.
En leder helt efter min mening. Har nogen tænkt over, at det hele måske blot kunne handle om noget så banalt som jalousi fra DSU-formandens side? Kan man ikke komme til at knalde pigen, ja så kan man knalde ham, der løb med hende.
En dårlig leder langt under Informations sædvanelige standard.
Rune Lykkeberg skulle prøve at kigge ind i en 9. klasse én af dagene - og så igen tage stilling til, om det er ok, at en 34 årig går i seng med en 15 årig. Han ville nok få sig noget af en overraskelse, når han så, hvor små piger i den alder er.
Selvfølglig er det ok, hvis eksempelvis en 15 årig og en 16 årig har sex med hinanden. Derfor skal den seksuelle lavalder heller ikke hæves.
Men en udlægning sex imellem en 15 årig og en 34 årig, som noget der er helt i orden, det er jeg meget ærgerlig over at se på lederpladsen i Information.
Ja hvor gammel skal så være og hvor store aldersforskelle kan du så godtage?
DSU har jo fremført at forældre roligt skal kunne efterlade deres unge (hos DSU). Det skal så forstås at unge/alkohol er i orden mens unge/sex ikke er i orden.
I flg. loven skal man være 15 år for sex men 18 år for alkohol når det foregår i offentlig regi, dvs ikke hjemme i privaten.
Jeg er sku forviret, men man skal altså bare opfatte tingene omvendt af lovgivningen hvis man skal stå på moralvogternes side.
Måske skulle du selv smide dig forbi en 9 kl. for at studere udbudet af bare navler, stramme bluser og korte skørter. De ligner sku godt nok ikke børn - og JK er nok hverken den første eller sidste kendis der falder i vandet med en gruppie.
I virkeligheden fatter jeg ikke, hvad denne (ikke-) sag rager offentligheden!
"Spørgsmålet er, om offentligheden havde reageret lige så entusiastisk indigneret, hvis en 15-årig dreng havde været sammen med en 34-årig kvindelig politiker. Svaret giver sig selv."
Gør det nu også det? Hvad er svaret? Som jeg ser det kunne svaret meget vel være at den 34 årige måske ikke blev kategoriseret som overgrebsforbryder, men som pervers, afvigende og mærkelig. "Kunne hun måske også finde på at være sammen med sin egen søn...?" (Ikke min holdning, men en holdning der findes derude, når voksne kvinder er sammen med meget unge mænd under 18). Det regnes simpelthen ikke for passende for den kvindelige kønsrolle at være meget seksuelt offensiv og have samkvem med mænd, der er væsentligt yngre (19 år) og da slet ikke med en teenager. Se hvordan Ekstra Bladet har været ude med riven i deres omtale af amerikanske sager, hvor kvindelige lærere har været sammen med teenagedrenge.
Lige så vel som en 34 årig, der var sammen med en 15 årig af samme køn ville risikere at blive kategoriseret som pædofil, for "vi ved jo at homoseksuelle er mere tilbøjelige til at være pædofile end mennesker med en normal seksualitet" (Ja, det er altså ikke min personlige holdning, men det er en holdning, der er ganske udbredt).
Så nej - Kofod er ikke forfulgt, fordi han tilfældigvis er en heteroseksuel mand. Pressen ville om muligt have været været endnu mere entusiastisk, hvis Kofod havde været kvinde og/eller homoseksuel. Sådan en sag ville have været supereksotisk at snage i. Den her er til gengæld, som det også fremgår af en anden artikel om den - lidt for leverpostejsfarvet, lidt for gammel kliché.
Og så vil jeg da gerne spørge d'herrer om de tror at det er særlig sjovt at få sin seksualitet presset ned i groupierollen? For derefter at se sin seksualitet endevendt i alle medier og blive gjort til jagtbytte for den allermest beskidte del af sladderpressen? Hvor fed en start på et sex- og kærlighedsliv er det?
Meget af forsvaret for Kofod stinker af gammel chauvinisme. Det er sikkert helt fantastisk at være teenagepige og få en "knep og skrid" erfaring med en magtfuld mand. Og så med en fortrydelsespille at skylle erfaringen ned med dagen efter...Og masser af mandlige pressefolk og kommentatorer, der hellere end gerne vil se lidt af "lamselåret". Den pige er reduceret til "offentligt fruentimmer" og det har pressen sørget for. Flot drenge!
Hvis pigen ikke selv har følt sig eller er blevet forulkempet, og hvis ikke der er foregået ulovligt tvang eller lignende - så er det her her simpelt ikke andet end noget der tilhører privatlivets fred. Det burde ikke have været fremført og det burde ikke skrives om det. Ikke mindst fordi vi ikke ved en disse om hvorvidt der var nogen nævneværdigf aldersforskel, det er aldeles individuelt. Menden selv ligner jo en umoden 34 årig og hun var måske meget fremmelig, hun er i alle tilfælde på den lovlige side og det andet er rent gætværk - det er ikke til at vide og alene derfor er der ikke noget at tale om.
Det eneste beklagelige er at det kan have kostet en muligvis dygtig og lovende ung politikers hans politiske liv. Han har kvajet sig, men kvajerten er ikke at han havde en affære med en ung dame, men at han overhovedet accepterede at udtale sig om det istedet for at fastslå som sagen rettelig er - at det er privat og det ikke kommer andre ved end ham
Han har ladet både Socdemokratiets ledelse og pressen snage i noget der ikke kommer dem ved - det var dumt af ham
Hvorfor er det kun beklagelig for ham? Hvordan tror du hun har det med den rolle som er tildelt hende i denne her sag? Hun og hendes seksualitet og privatliv bliver da også trukket gennem mediesølet. Og hvad mener du om at voksne mænd reducerer teenagepiger til groupier? Er det mon sjovt at have den rolle som menneske, tror du?
Enig med Vibeke i at svaret næppe giver sig selv om kønsfordelingen i sagen havde været omvendt, ellers fin leder Rune og et tiltrængt indspark i en latterlig sag. Og ja lad os da med det samme få den seksuelle lavalder sat ned til 18 og den kriminelle til 12, så ville vi vel også have et udmærket billede af de moralske prioriteter, der hersker i landet denne tid.
Det slår mig forresten hvordan nypuritanismens to største sager - Leth og Kofod sagen - begge er båret ikke alene af snerpethed, men tillige af en kolonialistisk og chauvinistisk tilgang til pigerne. Ingen har jo interesse for dem. De bliver slet ikke spurgt, og hvis de gør tillægges deres svar ikke værdi. Der etableres i stedet en historie om den store hvide mand, der forfører og udnytter den yngre, (sorte) imponerede kvinde. Kvinderne anskues altså som handlings og holdningsløse ofre uden indflydelse og evne til at tage ansvar for egen tilværelse.
På den måde bliver det de moralsk forargede og de andenhånds forulempede, der foretager det egentlige overgreb i disse sager. De underkender de involverede piger som tænkende væsner. De accepterer ikke, at de er frigjorte og seksuelt aktive og udadvendte, og fastholder i stedet et gammeldags kvindesyn, hvor kvinden i klassisk kolonialistisk og chauvinistisk perspektiv er uselvstændig og hjælpeløs og fuldstændig underlagt mandens dominans.
Glimrende pointe, Lasse, lige i plet.
Disse forargede kvinder burde entusiastisk kæmpe for den femtenåriges ret til at gå i seng med, hvem hun nu måtte vælge, inklusive Jeppe Kofod.
I stedet cementerer de kvindeundertrykkelsen.
Kan han ikke bare tage en fortrydelsespille?
Jeg er enig i at denne sag ikke bør blæses ud af proportioner, som den desværre er ved at blive.
Pigen har øjensynligt ikke lidt nogen form for overlast (udover sagens efterfølgende bevågenhed)og det er derfor ikke på sin plads at tale om at straffe Jeppe Kofod yderligere.
At den hører under privatlivets fred kan man godt argumentere for, men så ignorerer man samtidig den kendsgerning, at en fremtrædende politiker altid vil være i mediernes søgelys og derfor bør træde ekstra varsomt.
Men lad os nu holde os til fakta:
Jeppe Kofod har forbrudt sig imod de interne regler i DSU, som "bygger" på straffelovens forbud mod sex mellem undervisere og unge under 18 år, ved at have forført en kun 15-årig pige.
Dernæst benægtede han først forholdet, hvilket har ført til vrede hos andre personer og nærmest til tumulter på gangene uden for værelset, ifølge beskrivelser.
Endelig er det en kendsgerning, at mange mennesker finder sex mellem en person på 34 år og en på 15 år, etisk helt forkert og uden tvivl forarger og frastøder mange mennesker.
Hvis ikke alle disse faktorer havde medført politiske konsekvenser for Jeppe Kofod, ville det ganske enkelt have været dårlig ledelse fra Socialdemokratiets side.
Det er sjældent jeg finder grundlag for at rose Socialdemokratiets ledelse, men i denne sag kunne de ikke have handlet anderledes og at kalde dem "indremissionsk" er helt ude i hampen.
Ingen tvivl om at der hersker en udprægede og overdreven puritanisme som jeg ser som en uheldig udvikling. Hysteriet, som nok skyldes at han er politkker, har også nået sit højdepunkt håber jeg.
Til Stig Larsen: Fordi at unge går klædt i udfordrene tøj er da ikke ens betydning med at man kan tillade sig at udnytte sin erfaring og stilling til at forføre et BARN. For ja det er nu altså børn selvom de render halvnøgne rundt. Argumentet ser jeg lidt i stil med at kvinder skal dækkes ind for ellers frister de mande, og så kan han jo ikke gøre for det....Hvor har vi hørt denne her før??
Jeg kan da huske da jeg gik i niende klasse.
Selvfølgelig skal han stå til ansvar for hans handlinger, men straffen er måske gået lige lovligt over gevind. Jeg ser masser af piger på 13 med krigsmaling og udfordrene tøj, endog mine kusiner er i den alder. Hvis man spørger ind til dem er de ofte slet ikke klar hvilke signaler de udsender. Uden at være puritansk vil jeg fortrække at voksne er bevidste over dette end at børne skal stå til ansvar for at blive udnyttet.
Jeppe K: I hvad jeg har læst "gjorde" han det ikke med en 9årig, men havde hende som kone fordi det var en mulighed for at passe hende. Historisk fakta til side; er dette en tynd retfærdiggørelse af misbrug af børn.
er.
Hør nu her - jeg har tre døtre - skulle en af dem en dag spørge mig til råds hvad angår dette her så ville jeg uden at tøve foretrække at de havde deres sexuelle debut, hvad dette næppe var, med en fyr der er mindst 5 år ældre, gerne 10 år ældre eller mere hvis de ellers finder ham tiltrækkende.
De dårlige sexuelle oplevelser man har i sine unge år er i reglen dem man har med usikre jævnaldrende og alt andet lige bør man have nogle sexualle erfaringer inden man går ind i fastere og længerevarende forhold.
Hvad er problemet, manden her er en reel fyr og de har begge været klar over at dette ikke handlede om at gifte sig
Den eneste der indtil nu har mistet noget på dette her er en efter al sansynlighed lovende ung politiker, og det mest af alt fordi han overhovedet tillod dette her. Han skulle have pure afvist sagen under henvisning til privatlivets fred. Han er ungommelig, ser godt ud og blev efter al sansynlighed skoret af en ung beundrer der godt kan lide tanke om voksen og erfaren sex og som sandsynligvis (det vil jeg da håbe), havde en god oplevelse, det er der ikke grund til at tro at hun ikke havde.
Var der noget at komme efter kunne disse snerpede tosse sgu se om de fik noget ud af at melde ham til politiet for et eller andet.
Det er fandeme for galt det her, det næste er vel at manden fremstilles som pædofil
tag for helvede at afvis diise ameriaknske tilstande
Denne sag handler om "dømmekraft". Alt andet er nyfigenhed. Politikere er folkevalgte og derfor må de udvise et større mål af dømmekraft end os andre. Jeg er ikke tilhænger af at politikere skal "være og opføre sig som os andre". Gu skal de da ej. De skal have dømmekraft i situationerne og har de ikke det, skal de ikke repræsentere os.
Selvfølgelig falder politikere også i vandet når de drukket spiritus, men kan de ikke stå imod en meget ung piges sværmeri (el. hvad der nu skete i Esbjerg) så er deres dømmekraft ikke god nok.
Og det må partiet i første omgang tage stilling til. De skal bruge politikere som kan udtale sig om alt, uden at blive til grin.
Og Jeppe Kofod er altså ikke en taber fordi han eventuelt må forlade politik, det er der ingen politikere der er. Man er politik så længe man kan bestride det politiske ansvar, og så er den ikke længere. "Lovende ung politiker" lyder det igen og igen om ham, må jeg være fri. Det er da da ikke nogen der er. Politikere er på prøve hver eneste dag og dumper de, så er den ikke længere.
Der skal i hvert fald efter min mening meget mere til fra Kofoeds side, han skal virkelig kunne forklare sig og ikke blot som nu, hvor han stikker hovedet i busken, følger folkestemning og slår til når den vender til hans fordel.
Det er fejt og igen - ingen dømmekraft i manden. Han forsøger kun at redde sit politiske liv.
Og hvorfor i øvrigt skulle en 15 års pige have mere styr på sit seksuelle liv end end en prostitueret på 30? Var det sådan et besøg Kofoed havde været på, så ville han snart være kriminel. Som sagen er ved at udvikle sig viser den, at en 15 års pige i den danske offentlighed, åbenbart har mere styr på sit liv end en dobbelt så gammel prostitueret.
Jeppe Kofod tage det som en mand. Og hvis du vil tilbage i politik, så forklar os hvordan du forestiller dig at det skal ske?
.
"Som Bjerregaard erkendte: "Pigen var selvfølgelig påvirket af situationen, men faktisk så havde hun det okay."
Jeg vil hellere høre hvad pigen selv siger om det der skete.
Hvad siger hun til det skete? Kan hun bekræfte at hun er okay og at det vi hidtil har fået at vide af diverse medier stemmer overens med sandheden og hendes oplevelse af tingene?
Steen Just
Tænk hvis pigen ikke har haft en god oplevelse?
Det spørgsmål vil være der fortsat, hvis ikke hun får lov til selv at fortælle om sagen.
Spørgsmålet vil dukke op hver gang Kofod viser sig på den politiske scene både som sig selv, som politiker og som repræsentant for socialdemokratiet.
Kurt det her er ikke noet der falder ind under hvad der er tilladt offentlig nyfigenhed, hvorfor koncentuel sex skulle have noget at gøre med svigtende dømmekraft kan jeg ikke se. Der døæmmekraften svigtede ham var da han blev indkaldt til samtale hos kammeraterne og gav efter og undskyldte ting som han burde have nægtet at be aller afkræfte under henvisning til priivatlivest fred. Det andet er at han måske burde have vejret stemningen og drejningen oiver i retning af nypuritanisme
Dorte det der er er misforstået ligestilling - pigen er måske 16 nu og hendes forældre ved ikke at hun har skejet ud og er hun uheldig er hun måske din eller Jespers datter og ikke min
hun har ret til at forsvare sit privatliv med anonymitet og tavshed - det er galt nok som det er
der er næppe tvivl om at pigen har haft en væsentlig bedre oplevelse end den en jævnaldrende kunne have givet hende
Ristinge, dine skriverier om at det næppe var pigens seksuelle debut og at hun uden tvivl har haft en væsentligt bedre oplevelse med Jeppe Kofod end den en jævnaldrende kunne have givet hende, kan aldrig nogensinde være andet end det rene gætværk fra din side.
Burde du ikke holde dig for god til den slags?
At du ikke ser denne sag som et udslag af elendig dømmekraft (en 34-årig underviser forfører en 15-årig elev, velvidende at dette er i modstrid med DSUs interne regler og samtidig er mildt sagt etisk kontroversielt blandt store dele af den danske befolkning, hvorefter han lyver omkring det, hvilket er ved at føre til tumulter på Esbjerg Højskole) viser blot at din dømmekraft må siges at være i lige så ringe stand som Jeppe Kofods....
Ristinge: Hvad er dit ærinde? Du er meget på denne og en anden lign. tråd med det samme forsvar for Kofods sexliv. Men den del af Kofods liv, må han efter min mening, selv tage sig af.
Og ja nyfigenhed er tilladt ingen tvivl om det ligesom Kofod må have sex med hvem han vil.
Det jeg forholder mig til er mandens dømmekraft og den må vi som borger, der vælger politikere, meget gerne forholde os til. Jeg har altid haft et vågent øje for vore folkevalgtes dømmekraft og mangel på samme.
For jeg vil have politikere med en god dømmekraft i alle situationer og så vil jeg have politikere som står frem når de falder i vandet, istedet for at krybe i skjul ved at tage orlov el. tvinges på orlov. For fra skjulet at tage pejling på hvorfra vinden blæser.
Det er folkestemninger i fritløb og dem er jeg imod. Det er ikke stemninger der skal sætte folk i Folketinget el. fjerne dem derfra. Det holder det demokratiske repræsentative folkestyre ikke til - efter min mening, altså.
Der eer intet i dette der giver mig anledning til at stille spørgsmål ved Kofoeds dømmekraft, jeg har jo ikke set damen men at parterne fandt hinande tiltrækkende er for mig fint nok. Der er ikke tale om en skole eller et lærer elev forhold. Hvis der var det ville det være en ganske anden sag.
Jeg forsvarer ikke Kofoeds sexliv, jeg forsvarer mandens privatliv, han sexliv hører ikke hjemme i offentligheden, andet end hvis han har været voldelig eller på anden måde forbrudt sig mod landets love og det har han ikke
Ristinge hvis det du har gang i er er et forsvar for Kofods privatliv i det offentlige rum, så fri ham for angreb. Du har begået nær 20 indlæg om Kofods sexliv de sidste 2 dage, her på Information.
Det er jo netop Kofods sexliv som ikke fortjener nogen opmærksomhed. Men derimod mandens dømmekraft og mangel på samme. Og dømmekraften skal man bestemt ikke kimse af. Det er en vigtig politisk egenskab som kan være med til at nedbringe de mange undskyldninger vi skal lægge øre til fra politikerne i disse år.
Ringe politisk dømmekraft kan også resultere i ganske alvorlige politiske fejlslutninger. F.eks. Kofods virke i det udenrigspolitiske, hvor han ofte har forsvaret noget så grusomt og forkert, som den danske deltagelse i krigen i Afghanistan. Han kan, denne 34 årige knejt, sende danske soldater til Afghanistan for at dræbe og selv blive dræbt. Det vidner om en meget dårlig dømmekraft hos knejten. For min skyld må han gerne blive på Bornholm som åbenbart også holder meget af ham.
Jeg havde som 16 årig et forhold til en gudeskøn kvinde på 26år. Jeg er idag 40år, gift og har kendt et utal af kvinder. Når jeg tænker tilbage var forholdet til Kirsten en - på alle måder - fantastisk oplevelse, som jeg er særdeles glad for, at jeg fik lov til at opleve.
Jeg kunne sagtens forestille mig, at Kofoeds 15årige veninde også ville have haft det således, hvis hun ikke skulle have været igennem mediehysteriet.
Godt talt Henrik (fandeme ønske det var mig der havde været lige så heldig...lol)
Kurt det er dig der ikke fatter en brik - studer meningsmålingerne om denne sag - dette er simpelthen ikke noget nogen mener der kan drages nogen politiske konklusioner om, det her handler om at pressen og partier skal holde nyfigenheden og deres fordømmende nonsens fra folks privatliv
Der er ikke nogen dårlig dømmekraft hos Kofod i denne sag, Kurt Bertelsen, kun hos dem, der tror, de har ret til at blande sig i en helt igennem lovlig, privat aktivitet.
Udover sagens elementer af synd og umoral og en voksen mands manglende dømmekraft kan jeg ikke lade være med at undre mig over, at oprørtheden over politikere i sex-sager er så meget større end oprørtheden over politikere, der begår ulovligheder.
Hvad er værst: JKs eskapade i Esbjerg eller den daværende skatteministers ulovligheder med kreativ bogføring og AMBI-sag?
Det sidste har i hvert fald ikke skadet denne politiker så meget, at han ikke har kunnet gøre politisk karriere siden.
Gud fædre bevares..... hvor er vi henne? I USA? i et kloster? jeg kan ikke se hvorfor denne private hændelse har gjort så megen harme. Der er sikkert mange andre der har gjort det samme, og de lever lykkeligt videre uden at deres karriere er blevet ødelagt. . Eh ting man ikke taler så meget om: var pigen med på det? så vidt jeg ved er hun ikke blevet voldtaget. vel? så, hvor er problemet? Var pigen en af dem der ligner en på 20, eller gør som om? Prøv at se rundt omkring... pigerne går rundt og viser både et ene og det andet, de går til fest, drikker sig fulde osv. Så ingen undren at mænd og også politikere kan være fristet. JK er ikke gift, han har ikke voldtaget nogen, han har ikke gjort noget ulovligt, HVOR ER PROBLEMET??? min 100% opbakning til JK
SYG EFTER SEX.
Efter en nat i Påsken med hvad man nok må kalde DK´s kendteste knald, måtte Kofod melde sig syg i fjorten dage. Vi ved intet om det, dog fyger det med beskyldninger om usikker sex, fortrydelsespiller mm.
Pigen har ikke udtalt sig til pressen, og bør heller ikke gøre det. Kofod er også bedst tjent med, at sige `ingen kommentarer´ et godt stykke tid endnu.
Amerikanske tilstande er ved at erobre vort land. Man siger også, at vi får `tilstanden´ ca. 10-15 år efter, at den starter i USA.
Nypuritanisme - det er navnet. Forfatteren/Instruktøren Jørgen Leth fik denne nye bølge at mærke, som den første i DK. Alt blev stort set taget fra ham, og han var vist `sygemeldt´ i mere end 14 dage.
KOFODS STORE PROBLEMER ER:
1: at det har noget med sex at gøre, og det ryger ikke i glemmebogen så hurtigt som kreativ bogføring, smøger, drinks & natklubbesøg på Amtets kreditkort, svindel med kommunale midler, og hvad ved jeg.
2: at hans parti Socialdemokratiet selv er sygt. De har blot ikke indgivet en sygemelding endnu. Partitoppen med HTS i spidsen, har holdt sig langt væk fra `sagen´, da de er pissebange for at miste yderligere stemmer til Villy.
Mit gode råd til dig Kofod. Skriv et brev til pigen, vær ærlig. Hold dig langt væk fra det offentlige liv. Tag eventuelt på 4-8 ugers ferie, og sondér terrænet ,når du vender hjem. Det er nok ikke glemt, men den store opbakning, du har fået, især af fremtrædende danske kvinder, skal nok bære dig ind i Tinget igen. Men det er nok tilbage til start, som de siger i Matador. God vind fra Nørrebronx.
Jeg blander mig ikke Kofods sexliv, den rager mig en høstblomst. Og hvis han havde holdt sin mund eller alternativt stået frem og forsvaret sit forhold til pigen, i stedet for at stikke halen mellem benene, så var sagen været uden interesse.
Men netop fordi en sådan sag kan ryste politikeren Kofod som betegnes som en "dygtig" og "lovende" politiker med ministerchance i den nye regering, vi meget gerne snart skulle have, så er sagen en anden.
Og Ristinge - meningsmålinger er folkestemninger og for mig en pestilens som jeg jeg ikke kan bruge til andet end at ryste på hovedet af.
Når han nu snart er tilbage i Folketinget, er det så fordi "folket" har båret ham til i Folketinget?
Og jeg fastholder at Kofod besidder en meget dårlig dømmekraft og jeg fastholder at det kan ingen være tjent med.
"Jeppe Kofod har forbrudt sig imod de interne regler i DSU, som "bygger" på straffelovens forbud mod sex mellem undervisere og unge under 18 år, ved at have forført en kun 15-årig pige." (citat: Torben Møller)
Aha, så DSU tolker altså loven strengere end selv landets fremmeste juridiske eksperter gør. Det vil jeg mene udgør en langt større fare og en langt ringere dømmekraft end Jeppe har vist. Og hvor ved Torben Møller, at Jeppe K. rent faktisk forførte den 15-årige pige? Har han selv stået og holdt dynen eller han var måske tilstede??
Hele problematikken handler jo åbenbart om, at når han udviser den så total mangel på dømmekraft i sådan en situation, ja så udviser han nok den samme mangel på dømmekraft i andre situationer. I så fald burde nogen have protesteret over en vis statsministers mangel på dømmekraft, da han begik kreativ bogføring (da han var skatteminister), og igen, da han LØJ den danske stat direkte IND i en Irak-krig. At Jeppe forsvarer dette handler aldeles ikke om dømmekraft; det handler om at Soc.dem. politik er, at Danmark skal være aktivt tilstede i f.eks. Afghanistan. Og det er altså ledelsen, dvs, Helle Thorning, der lægger denne line, ikke Jeppe Kofoed.
Og jeg vil vædde med at hvis Mette Frederiksen havde kneppet en 16-åreig dreng havde alle mændene grinet 'hø'hø' fordi alle ved jo at 16-årige drenge er liderlige mens 15-16-årige piger sikkert stadig forventes at være ærbare, og ikke have selvstændig seksuel lyst - og da slet ikke til en mand på 34.
Hvis man nu ellers læste BT den 27.marts 2008, ville man se, at der åbenbart har været et vidne til det her. Og vidnet har fortalt BT, at han (eller hun) har set, at Jeppe og pigen har begivet sig af sted sammen, bort fra fællessalen. Og det kunne jo godt være, at de kun ville tale uforstyrret sammen. Det har man jo hørt om godt kan ske - at en mand og kvinde er ene med hinanden, også efter en fest, for at tale sammen.
Men for at fortsætte med BT's oplysninger, så gik dette vidne om lørdagen til DSU formand Bjerregaard,. og så rullede sagen. Det forlyder desværre intet om, hvem vidnet var, men det som der undrer mig, det er altså at dette vidne ikke greb ind, og sagde til Jeppe: *hør kammerat, hvad har du gang i'. Det ville være at sørge for sin parti-kammerat; at sørge for at han ikke kom ud i en situation som denne her.
Det eneste, der er interessant er at Kofoed har overtrådt DSU's interne regler, som altså bygger på en misforståel tolkning af straffeloven. Og det mener jeg er at udvise en langt værre mangel på dømmekraft en Kofoed har gjort. Man kan ikke bare sådan lige tolke straffeloven privat - det er faktisk det vi har politiet og domstolene til.
@Karsten Aaen: Normalt forstår jeg dine pointer men ikke i denne. Det handler netop ikke om andet og andre end Kofod selv. Alt andet er ligegyldig i denne sag. Om S ledelsen har presset ham el. ej er bedøvende ligegyldig for alle andre end Jeppe og de som forsvarer ham. Dvs. de som indleder forsvaret for ham med "Jeg vil have Jeppe Kofod tilbage i Folketinget, af de og de gode grunde for han er en god politiker som vi ikke kan undvære osv."
Hertil siger jeg det modsatte. Jeg synes han er en knejt, dvs. uvoksen og tæt på en vatpik, som ikke står ved sine handlinger, men kryber sammen og venter på at stormen har lagt sig og til folk får medlidenhed med ham. Han er jo så køn og ung, og et enkelt fejltrin det kan vi vel bære over med osv., osv.
Nej og atter nej. Han kan finde sig et job uden for Folketinget kan han, lære lidt livet og dets omskifteligheder. Det har alle godt af og specielt "lovende unge politikere" der har siddet i Folketinget i 10 år, dvs. hele den mands liv har været politik. Det politiske arbejde vil være tjent med at sådanne lovende unge med ministerchancer kommer lidt væk fra politik og da i særlig grad Jeppe Kofod som helt åbenbart ikke tør stå ved sine egne lovlig handlinger af frygt for at miste sine ministerchancer - det kan landet da ikke være tjent med.
Jeg behøver vel ikke at minde dig om Kofods ældre kollega i Folketinget Svend Auken - hvad den mand har forudsaget af ulykker for S og dermed for landet, kan der skrives meget tykke bøger. Dygtig ja, meget for dygtig var han, da det brændte på, da viste han manglende dømmekraft i situationen og S fik så store sår som vi alle lider under i dag. Auken er den politiker som har siddet længst i Folketinget.
Efter 7 år med Fogh har vi brug for politisk dømmekraft - ikke vindbøjtler
Pointen er sådan set klar nok:
Jeppe Kofoed har INTET ulovligt gjort. Netop derfor skal han ikke straffes - heller ikke selvom det han har gjort er moralsk forkasteligt for nogen.
For hvis vi først skulle til at straffe alle mennesker, og især politikere, for dette, ja så ville kun talende robotter være politkere. Og sådanne politikere ønsker jeg ikke.
Pointe nr. 2 er sådan set også klar nok:
Det undrer mig, at ingen greb ind og hev fat i Jeppe og spurgte ham, om det nu lige var så smart det han havde gang i. Det omtalte vidne I BT kunne jo have gjort det.
Pointe nr. 3 er også klar nok:
DSU har en privat tolkning af straffelovens paragraffer om hvem der må have sex med hvem hvornår. Denne tolkning er mere vidtgående end straffeovens og de juridiske eksperters. Denne anser jeg for en mangel på dømmekraft langt værre end Jeppe Kofoeds natlige eskapader, da vi jo ikke kan have, at organisationer mv. går rundg tolker loven sådan som de nu engang synes, den skal tolkes. Det er det vi har domstolene til.
'Dømmekraft'!? Jeg må le!
Jeg interviewede engang en socialdemokratisk topminister og under hele interviewet havde han sin smækre ministersekretær siddende næsten på skødet. Han småflirtede demonstrativt med hende, beskeden var klar nok: meningen var at jeg skulle fatte sammenhængen: han pralede med hende, som han ville prale med sit mahogniskrivebord eller sin ministerbil. Det virkede: jeg var misundelig.
Som underviser er en af de eneste personalegoder at man får lov til at kneppe studinerne. Det samme gælder politikere: de må vente til efter deres ministerpension med at indkassere millionerne i form af bestyrelsesposter og aktieoptioner, indtil da er de bare en slags glorificerede akademikere på noget, erhvervslivet ville betragte som sulteløn.
Sex er en af magtens frynsegoder, hvad enten man er underviser eller politiker, det er en biologisk programmeret konstant i historien. Man skal være usædvanlig naiv, hvis man tror at der i denne sag ikke har været to til tango.
det gik efter sigende heller ikke så godt med lotte
---------------------------------------------------------------------
faustianerne har kun fortolket verden forskelligt,
men det som det kommer på er at forandre verden,
bla.a. ved at flytte fausterne;
–––
varianter ( udgaver ) af ( formodninger )
teser om feurbach,
er og var bla. nogle forslag til hvorledes
feurbach formodentlig kunne undgå:
“feurbach - eine tragödie”
--------------------------------------------------------------------
den oprindelige udgave var vel næppe:
faustianerne har kun fortolket verden forskelligt,
men det som det kommer an på er at forandre verden, bla.a. ved at flytte fausterne;
men var:
socialister har kun fortolket verden forskelligt,
men det som det kommer an på er at forandre verden, bla.a. ved at flytte fausterne;
-------
" Berlingske Tidende rettede en forespørgsel til Esbjerg Politi, som meddelte, at de ikke ønskede at "gå ind i Kofod-sagen, medmindre der foreligger en konkret anmeldelse"
Nu da der i oktober 2020 foreligger flere anmeldelser, bliver det interessant at høre Esbjerg Politis begrundelse for ikke at gøre noget ved sagen.