Leder

Diplomatisk løfte

Debat
22. april 2008

Den konservative justitsminister Lene Espersen overvejer nu en ny praksis, hvor Danmark alligevel får mulighed for at udvise mennesker til lande, som anvender tortur. Danmark har ganske vist skrevet under på en FN-konvention, der udelukker, at regeringen kan gøre det. Men, overvejer ministeren, hvis nu de pågældende lande, som for eksempel Tunesien lover ikke at tortere de udviste, så kan det måske lade sig gøre alligevel. Information har i den anledning fået fingrene i et udkast til et standardbrev udarbejdet af Justitsministeriet. Brevet skal danne baggrund for en "diplomatisk forsikring" om, at det ellers torturvenlige land vil gøre en undtagelse, når den mistænkte terrorist returneres fra Danmark.

Kære diktator, præsident, enehersker, hærchef (eller lignende)

Vi - Kongeriget Danmark - overvejer at udvise __________ til Deres land i de kommende uger. Men vi skal lige have styr på et par sager, før det kan lade sig gøre. __________ er mistænkt for lidt af hvert - herunder mulige planer om terror, og der har været meget besvær med ham. Dog har vores ellers udmærkede efterretningsvæsen ikke kunnet fremskaffe beviser nok til en retssag, så nu vil vi bare af med ham. Det tror jeg, De vil have forståelse for - domstole her i den demokratiske del af verden er så pokkers besværlige.

Nå, men mit ærinde er, at tilskynde til, at I ikke vil være for hårde ved ham, når han nu lander hos jer. For vi har nemlig skrevet under på, at vi ikke må udvise til torturvenlige lande. Det er noget med FN og menneskerettigheder og den slags. Derfor skal jeg bede Dem afkrydse og returnere nedenstående skema.

Når __________ ankommer til __________land vil han blive:

-Arresteret og afhørt nænsomt af det lokale politi.-Arresteret og kastet i fængsel indtil nogen får tid til at afhøre ham.

-Blive behandlet som alle andre fanger med rutinemæssig waterboarding, men ingen tortur.

-Blive udsat for moderat men tiltagende fysisk pres, indtil han indrømmer sine terrorplaner.

-Blive tævet ihjel over nogle dage i en iskold kælder.

Sæt gerne flere krydser.

Idet vi ønsker en sådan diplomatisk forsikring om, at XX ikke udsættes for tortur hurtigst muligt, takker jeg for Deres svar.

Ærbødigst

Lene Espersen

Justitsminister, Danmark

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er ufatteligt at forslaget ikke er aflivet forlængst.

Er det menigen at vi alle skal være i god tro - og håbe at der ikke slipper noget ud om de overgreb - som selvfølgelig vil fortsætte.

L.E. har haft held med strategien med at kræve højere straffe for alt mellem himmel og jord. Og nu, hvor Løkkes rapserier er afsløret, er hun det borgerlige Danmarks bedste bud på en statsminister.

Forslaget om udvisning til "torturvenlige" stater er nok den største politiske fadæse i nyere tid - er vi virkelig så dumme og så bange at L.E. kan blive statsminister

Det er ufatteligt at alle de muslimer og flygtninge får lov at blive i Danmark med den store hetz og forfølgelse, der er mod dem her.

De bliver jo helt hærdede og kan stå imod hvad som helst hvis og når de udvises uden dommerkendelse, ligesom der ikke var nogen dommerkendelse eller retsag da de tiltvang sig adgang og krænkede vort lands grænder og tiltvang sig asyl og kronisk ophold og familie påtvang.

Ufattelig.

Få da de forfulgte UD.

Vi må OGSÅ kræve moderat lovlig tortur, så de ikke kan flygte / indvandre til Danmark.

KRÆV MODERAT TORTUR AF UDLÆNDINGE NU
I DE DANSKE FÆNGSLER - DET ER VOR
MENNESKERETTIGHED MOD ASYLERIET !

Det er interessant at se hvilke typer, der bakker op om totur-forslaget.

Jeg mener selvfølgelig forslaget om udvisning til torturvenlige lande!

Hvor har de mennesker gemt sig i alle de år? Jeg kan slet ikke forstå, at de er danskere ligesom mig (og dig, Henrik Knudsen). Deres skolegang må ihvertfald have været rigtig dårlig.

Henrik Knudsen: Jeg mener selvfølgelig forslaget om udvisning til torturvenlige lande!

Nej, du må mene
forslaget om udvisning til anti-torturfobiske torturfile lande !

Nå ja, det er måske så som så ?

Nej Lotte H.

Det mener jeg slet ikke.