Leder

Dobbeltspil

Debat
23. april 2008

Er det holdbart, at statsministerens ønske om en hæderfuld retræte og en international toppost i de næste mange måneder skal bestemme dansk udenrigs- og indenrigspolitik? Det er det spørgsmål, der trænger sig på efter en række særegne begivenheder og udspil fra regeringen. Anders Fogh Rasmussens planlagte generationsskifte inden næste valg sætter en helt ny dagsorden for dansk politik og føjer en ny dimension til den politiske debat, som ikke kan undgå at gøre livet mere besværligt for regeringen. Der er placeret en svært afkodelig blind makker i det politiske danske kortspil, som udgøres af Fogh Rasmussens personlige fremtidsplaner.

I løbet af det næste år skal der besættes fem store topposter, som Anders Fogh Rasmussen i teorien alle er kandidat til - nogle mere oplagte end andre. Der skal som følge af den nye EU-traktat, der er ved at blive ratificeret i de enkelte EU-lande, findes en ny fast formand for EU's ministerråd - populært kaldet EU's præsident og dertil en udenrigspolitisk koordinator for EU. Posten som generalsekretær i NATO bliver ledig næste år, og endelig skal der findes en afløser som formand for EU-Kommissionen og en ny formand for den europæiske centralbank ECB. Besættelsen af alle fem poster kan indgå i en større international studehandel allerede til efteråret. Samtidig er finansminister Lars Løkke Rasmussen ved at blive kørt i stilling som den tredje Rasmussen i Statsministeriet i træk. Udskiftningen skal ifølge den uofficielle drejebog gerne ske i god tid før næste valg, så Løkke Rasmussen kan nå at sætte sig i stolen og måske endda rette op på sit lidt blakkede image som drukkammerat og festabe og i stedet fremstå som noget, der ligner en statsmand.

Men statsministerens forsøg på at gå på to ben - både at køre den indenlandske forretning og sig selv i stilling til en international toppost tegner til i stigende grad at volde problemer for ham og resten af regeringen, fordi fokus bliver forskudt og motiverne fordækte. Først var der kritikken af, at statsministeren ganske enkelt er for lidt hjemme på Slotsholmen. Fogh Rasmussen var på rejse i sammenlagt 47 dage i løbet af årets første tre måneder. Og der kommer mange flere rejser til, for hvis statsministeren skal gøre sig håb om at kunne sætte sig på en af de nævnte poster, skal der knyttes personlige kontakter og etableres alliancer i et omfang, som ikke tidligere har været nødvendigt. De mange rejser har allerede ført til kritik fra alliancepartneren Dansk Folkeparti, som varmer op til de kommende folkestemninger om Danmarks EU-forbehold. Hvor statsministeren er, kan hurtigt blive et ubehageligt politisk tema.

I går kritiserede Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt regeringen for at tale med to tunger, fordi Fogh Rasmussen under sit besøg på Bush-ranchen i sidste måned helt fysisk omklamrede USA's upopulære præsident og endog roste ham for hans klimapolitik. Imens kritiserede klimaminister Connie Hedegaard (K) USA's linje på klimaområdet for ikke at være ambitiøs. Skismaet er formentlig opstået, fordi det er George Bush, der skal hjælpe Fogh Rasmussen ind på den mest sandsynlige post for den danske statsminister - nemlig posten som generalsekretær for NATO, mens det er Bush's efterfølger, der gerne skal indgå en klimaaftale på topmødet i København i slutningen af 2009. Derfor har de to ministre haft forskellige strategiske dagsordner.

I sidste uge satte Anders Fogh Rasmussen sig så i spidsen for en international Afrika-kommission, der skal forbedre den internationale bistand til Afrika. Den er befolket af travle mennesker fra det meste af verden og kommer kort tid efter, at Udenrigsministeriet under stor bevågenhed søsatte et lignende arbejde med at forbedre den danske Afrika-bistand. Om kommissionen fører til konkrete resultater og forbedringer er tvivlsomt, til gengæld giver det den danske statsminister en lejlighed til at profilere sig og optræde i internationale medier. På samme måde indgår spillet om de danske EU-forbehold i statsministerens fremtidsplaner. Forbeholdene skal til afstemning i denne regeringsperiode, og alt tegner til, at den eller de kommer i løbet af efteråret. Hvis Folketingets ja-partier kan blive enige om det, så regeringen helst, at forbeholdene på forsvars- og retsområdet sendes til afstemning først. De kan nemmest vindes, mens det ventes, at en ny euroafstemning udskydes til senere - måske endda i bekvem afstand af tronskiftet i Statsministeriet.

Afstemningen eller afstemningerne om Danmarks fremtidige EU-samarbejdet er vigtige for landets internationale placering, og for Fogh Rasmussen er en afskaffelse af dem en forudsætning for overhovedet at komme i betragtning til de fire store EU-poster. Men dobbeltspillet kan meget vel spænde ben for bestræbelserne på at fjerne undtagelserne, hvis dobbeltspillet bliver et hovedtema i en valgkamp. Hvorfor skulle danskerne stemme ja til at fjerne forbehold blot for at sikre statsministeren en eftertragtet toppost, med det tema kan nej-bevægelsen vende dobbeltspillet til et dobbelt nederlag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her