Drop protektionismen

UDEMOKRATISKE STATER med skumle hensigter, bristefærdige bankkonti og et højt shoppinghumør.

Der er - at dømme efter stemningen i EU-Kommissionen, OECD, IMF og G7 - en af de helt store trusler mod de 'gamle', tunge økonomier. I årevis har statsfondene i Kina, Rusland og Golfstaterne i al stilhed sat pengene i bl.a. amerikanske statsobligationer. Nu er de begyndt at kigge sig om efter investeringer med højere afkast. Og hvorfor ikke de europæiske og amerikanske virksomheder?

Det gør Europa og USA bange, og metoder til at forhindre, at landene tager deres politisk-strategiske hensyn med på indkøb, er på tegnebrættet.

Og det giver mulighed for at nydefinere 'vitale nationale interesser'. Da den tyske koalitionsregering skulle blive enig om en lov mod fjendtlige overtagelser via statsfonde, havde socialdemokraterne et lille trick i ærmet: Ud over at afvise udenlandske køb på over 25 procent af en tysk virksomhed med henvisning til, at det var en strategisk følsom sektor som energi og infrastruktur, ønskede de at få 'negativ indflydelse på beskæftigelsen' med som diskvalificeringsgrund.

DET ER NYE HØJDER for europæisk protektionisme med henvisning til statens sikkerhed. Men loftet er næppe nået. Protektionisme kommer i alle regnbuens farver for tiden. Der er den blå, der råber vagt i gevær over for Gazproms opkøb i Europa som en trojansk hest for russisk invasion. Den grønne, der henviser til bly i børnenes legetøj. Og den røde, der ønsker at holde fast i et arbejdsmarked, som da mor var knægt. Mange farver, men en realitet: Verden har ændret sig, nye økonomiske sværvægtere er kommet for at blive, og de har tænkt sig at lege med - også i Europa.

Den norske oliefond ventes at blive undtaget fra de tyske regler. At det er hykleri er, hvad det er - Abu Dhabis oliedrenge og Kinas eventyrkapitalister skal nok hurtigt få tørre øjne igen. Anderledes alvorligt kan det blive for Europa, hvis angst og mistro over for fremmede resulterer i stadig flere lukkede markeder. Verden er i likviditetskrise, og det europæiske erhvervsliv advarer mod tiltag, der kan få den risikovillige kapital til at kigge andetsteds. Det er nemlig den kapital, der skal holde gang i maskinen og danne bolværk mod en fremtidig recession, hedder det.

Angsten for statsfondene udfordrer den måde, vi har skruet den globale økonomi sammen på. Som professor Jesper Rangvid (CBS) sagde til Information tidligere på ugen:

"Kapitalens frie bevægelighed er rygraden i vores system, og som sådan har vores kapital bevæget sig rundt på Jorden. Nu er det pludselig dem, der kommer til os og vil have en bid af vores følsomme sektorer."

Get used to it, fristes man til at sige. I stedet for at finde måder at holde dem fra døren kunne man bruge energien på at skabe retningslinjer for åbenhed og gennemsigtighed for de store spillere. For statsfondene, men også for de statsløse kapital- og hedge-fonde. Vi skal vide, hvad de laver, men vi skal holde os for gode til at antage, at det er ondt.