Leder

Generationsmisundelse

Debat
26. april 2008

(...) man befinder sig i mange aldre samtidig. På det mentale plan. Kroppen befinder sig i lige præcis den alder, den nu engang har, den er 53 år gammel. Men mentalt set ser det meget anderledes ud. Der har jeg både min ungdom, min barndom og min voksenfærd og måske oven i købet min alderdom present

- Forfatter Hans Otto Jørgensen i Informations serie om at ældes

Man bryder sig ikke om det. Den ældre generation mæsker sig på friværdiens overdrev med rejser, kurser i rødvinssmagning, fashionable klæder og stilfuld boligindretning. Man bemærker sig overvægten af de gråhårede - hvis de da ikke er farvede - til kulturarrangementer og snakker forarget om al den CO2, de belaster kommende generationer med, med deres hyppige kulturrejser til fjerne himmelstrøg.

I den anden ende af generationsspektret står ungdommen for skud. De unge lever samme form for skørlevned bare med stoffer, noget nær verdensrekord i druk og overtræk på kontoen, hvis de da ikke lige er ude og brænde biler af.

Og mens ungdommen forlænges i det ansvarsfri uendelige og den søde alderdom ligeså, eftersom de ældre lever længere og deres fysik forbedres af sundere livsstil, øges presset på den trængte generation. Børnefamilierne, som pukler løs på arbejdsmarkedet med dystre fremtidsudsigter til kun at skulle lægge endnu mere af deres i forvejen pressede tid på jobbet. Og regeringen gnider salt i såret og forgylder de ældre med et skattefradrag på 100.000, hvis de tager den ekstra lille tørn, som alle da kan se, de fleste ældre sagtens kan yde.

Informations serie om, hvordan det er at ældes, bidrager ligeledes til indtrykket af en generation i 50'erne og 60'erne, der befinder sig ganske godt lige der, hvor den er. De bemærker alderens tegn, men er nu i stand til at udleve det faktum, at man ikke bare er gammel, når man er gammel.

Man bliver mentalt set ved med at have alle aldre i sig, selv om kroppen fysisk forandres.

Der ligger en frigørelse fra tidligere tiders forventninger til alderdommen, som noget man foretog sig i en gyngestol, i den mentale tilstand.

Denne selvrealisering - og lad os så bruge betegnelsen 68'ere, for de er om nogen symbolet på den forkælede generation - er ikke noget, 68'erne har sat i gang. Det moderne projekt er et individualiseringsprojekt, som trods generationens mulige forsøg på at tage patent på frigørelsen, var undervejs lang tid før. Og kan man så kræve af en bestemt generation, at den skal holde sig tilbage? Næppe.

Indtil for ikke så mange år tilbage kunne man forvente af ældre, at de satte sig med slumretæppet. Det kan man ikke mere. Det er det, der er det provokerende.

På sin vis er ældregenerationens nye selvopfattelse en, der nemt indgår i alliance med ungdommens, som de generationer, der kan søge nye erkendelser - ikke blot i materiel forstand, men også eksistentielt.

"Det er ikke de unge, der har gjort eksistensen til et spørgsmål om underholdning og materielt forbrug, det er da for fanden de unges forældre. Det er en forældregeneration, der ikke gider forholde sig seriøst til eksistensen," sagde forfatteren Hans Otto Jørgensen i interviewserien.

De unge og de ældre går nye veje, mens mellemgenerationen går på arbejde, handler ind, henter børn og vasker tøj og knalder brikker foran tv'et, allerede inden TV-Avisens jingle klinger ud. Generationsmisundelsen ligger i det faktum, at de voksne i 30'erne og 40'erne selv savner deres frie og uforpligtende liv. Mens de irriteres over, at deres forældre forsætter ungdommen, når de grånende forlader arbejdsmarkedet.

Og så er det i øvrigt ikke på noget tidspunkt godtgjort statistisk, at den ældre generation tager sig mindre af deres børnebørn end for 30 år siden. Men myten stortrives.

Dyrkelse af ungdommen er heller ikke noget, man alene kan klandre 68'erne for. Tv-værter skal i dag helst være "selvglade 40-årige", som forfatter og journalist Georg Metz udtrykte det. Men at vores kultur iscenesætter begivenheder som event og underholdning er et udtryk for en kultur, der generelt ikke værdsætter erfaring og forståelse.

Det er bemærkelsesværdigt, hvor sjældent man faktisk støder på de ældres livserfaringer og særligt erfaringer med at blive ældre, i medierne.

Der findes programmer om unge og sex, parforhold, skilsmisser, børneopdragelse, haveforbrug og snart sagt alle livets aspekter. Mens alderdommen sjældent får primetime. Det sker kun, når det handler om de svage ældre, der misrøgtes på plejehjem eller sjældent får besøg af hjemmehjælperen. Ikke et ondt ord om det.

Men den selvrealiserende alderdom og eksistenserfaring uden forargende fingerpeg, det bliver alligevel en for provokerende mundfuld.

Serie

Ungdom varer ikke evigt

Seneste artikler

  • Friheden til at dø

    25. april 2008
    At blive gammel handler om at lukke ting ned. 'Min seksualitet er for eksempel fuldstændig anderledes, end den var engang. Den optager mig slet ikke i samme grad. Det har jeg det meget roligt med, for jeg har været der. For mig er det i orden at livet er en rejse gennem forskellige scenarier,' siger 60-årige Janne Hejgaard
  • 'Det er, som om hovedet bliver yngre og yngre'

    11. april 2008
    Kroppen befinder sig i lige præcis den alder, forfatteren Hans Otto Jørgensen nu engang har. Han er 53. Men mentalt set er det anderledes . 'Der har jeg både min ungdom, min barndom og min voksenfærd og måske oveni købet min alderdom present - jeg kan sagtens have alle de aldre i mig samtidig,' siger han
  • Min kone siger altid, at når en af os dør, vil hun have hund

    7. marts 2008
    Jeg begynder selv at få en følelse af mindre sorg og mere ærgelse over at skulle dø. For man har jo efterhånden en større erfaring, en større livsbaggrund. Det er også derfor, det er så ærgerligt, at det snart skal være slut, siger 62-årige Georg Metz
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og hvad så?

Michael Skaarup

ja..Øhle.. og hvad så.

Jeg mener at alt for mange mennesker tager livet alt for seriøst. Det betyder de glemmer at leve livet, imens de planlægger hvordan de vil det.

Det er åbenbart kun ungdommen( f.eks.mig) og alderdommen(f.eks. Øhle), der har fattet det.

Jeg vil vove at påstå, at tendensen har eksisteret ligeså længe som vi har haft civiliseret samfund. Dvs. før det antikke Grækenland,
Midtlivsgenerationen, har altid betragtet ungdommen som mere doven, end den selv var, og bedsteforældrene har altid chillet, med ungerne og overladt (overlevelses)arbejdet til forældregenerationen.

Den eneste forskel, imellem dengang og nu, er at der er kommet flere år, ind i generationerne, i kraft af den forventede gennemsnitlige levetid, i mange vestlige lande. inkl. DK. er forøget, fra.40+ til 75+ år,
F.eks. kan ungdommen nu vare fra teenageperioden til 30+, ligesom forældreperioden i perioden mellem 20+ til 40 + kan forlænges til 60+. Alderdomsperioden, kan starte ved 50+ og fortsætte forbi 100 år...

Dvs. at der er mere tid, til at fordybe sig, i uproduktivt tidssplide, som rejser, lærdom, kunst, kærlighed, musik, littartur, aviser, internet.

Der sker åbenbart, en mentalændring i selvforståelsen af, at være et menneske, når mennesket gennemggår forældreperioden. Det kunne også tænkes at den reproduktive indoktrikneringen er fuldendt, ved ankomsten af det første afkom, og derved gennemgår og fuldender mennesket en midlertidig ændring af mentalskemaet. (fra Mig, Mig, Mig, til Os!) <- der kunne evt. være en sammenhæng til skilsmisser her.

Nå, men slap af, og nyd livet

mere kærlighed - også til forældregenerationen

Ungdommen og alderdommen er et abstrakt udtryk for om man har gennemgået "mellemgenerationen" altså har knoklet med at opfostre sine børn.

De unge er lykkeligt uvidende om den indsats der skal til for at det fungerer, og derfor hygger de sig endnu.

De "gamle" er lykkelige over at have udstået "værnepligten" og har genfundet friheden.

De unge vil altid være oprørte over at det er de gamle der har pengene - de ældre vil altid diskutere hvorfor de unge ikke bare kan lære at opføre sig pænt og fornuftigt.

Hvis ingen har beskrevet denne naturlighed, vil jeg gerne have loven opkaldt efter mig ;)

med venlig hilsen
Lennart

De unge er lykkeligt uvidende om den indsats der skal til for at det fungerer, og derfor hygger de sig endnu.

Bulls Eye! Lennarismen kan allerede notere sig een tilhænger. Al den sludder om ''tid, til at fordybe sig, i uproduktivt tidssplide, som rejser, lærdom, kunst, kærlighed, musik, littartur, aviser, internet'' er udtryk for forkælelse. Det koster jo altsammen penge, men så længe man er ung og uden forpligtelser, kan man tillade sig at rutte med skillingerne. Når man får familie og ansvar og den slags, begynder det at gå op for een, at de rigtige værdier er mindre pompøse, mere jordnære, mere Benny Andersenske.

(Michael, du glemte i øvrigt glæden ved modetøj, erhvervelse af fede gadgets, dyrkelse af primitiv konsummusik, cafebesøg og kultfilms.)

Hvis bedsteforældrene tager sig mindre af deres børnebørn i dag, KUNNE det skyldes, at vi har travlt med at tage od af oldeforældrene på grund af den stigende levealder.